Det bedste fremtidshåb, vi kan give vores børn, er at give dem en forståelse for, at fremtiden ikke er fastlagt på forhånd, men kan formes af menneskers ansvarsfølelse, kreativitet og næstekærlighed. Og at vi selv er de mennesker, der – sammen med andre mennesker – kan forandre verden og forme fremtiden.
Håbet i vores tid er, at vi har opdaget, at vi deler skæbne med hele kloden. Alene af den grund giver det ikke mening kun at ville redde sig selv. Kristendommen kalder os til at sætte os hinandens sted. Kaldet til kærlighed løfter os ud af den håbløse selvkredsen, vi ellers hele tiden havner i.
Jeg kan være bange for, at vi ikke får fat tidligt nok med hensyn til klima, flygtninge og verdensøkonomi og alle brændpunkterne. Men når jeg så hører de unge og taler med mine børn og deres venner, så slipper angsten mig. De taler klogt. De taler om nye fællesskaber. De giver mig håb.
Det kan være svært at tilgive. Nogle gange må man også på afstand af hinanden for at kunne tilgive. Men hvis vi ikke gør det, kommer fremtiden ikke. Så hænger vi fast. Tilgivelse er fremtidens mulighed.
Frihed, demokrati, menneskerettigheder og retssikkerhed er ikke noget, der ’bare er’. Det samme gælder hospitaler, skoler og uddannelse. Mennesker i generationer før os har brugt deres liv på at gøre det til virkelighed. Og det skal vi og næste generation fortsat gøre. Det kommer ikke af sig selv.
Der, hvor vi nu er, skal vi bygge med på det gode samfund. Vi skal lære de nye generationer at knokle på, som om der venter en god dag i morgen, og at det alt sammen nok skal ende godt.
Fremtiden er noget, der hele tiden skabes. Vi er alle med til at forme fremtiden gennem vores erfaringer og forestillinger, forestillinger, der enten er formet af frygt eller tillid. Vi skal have tillid til den næste generation og tro på, at de finder deres egne veje. Og det er jeg overbevist om, at de gør!
Vi skal orientere os imod meningsfylden – imod det, som skaber livsværdi for os som verdensborgere. I stedet for at pakke os ind i de lammende bekymringer skal vi gå på udkig efter de bæredygtige muligheder, som vil vise os de små glimt af håb midt i alt det, som kan synes så håbløst.
For at skabe en god fremtid er der brug for andet og mere end den optimisme, som vi selv kan mobilisere, mere end vitalisme, livskraft og stoisk ro. Der er brug for tro, håb og kærlighed. Behov for nærvær og vilje til at tænke længere end vores egen tid og på andre end os selv.
Fremtiden kommer til os med gaver, opgaver, problemer og muligheder. Det kan virke overvældende, hvis vi tænker, at vi skal kunne håndtere fremtiden alene. Men det skal vi ikke. Vi har mulighed for at gøre det i fællesskab, vi kan gribe fremtiden sammen.
Fremtiden er per definition usikker, men vi kan ikke planlægge os ud af problemerne. Og det gælder både på fodboldbanen og i livet, siger tidligere fodboldtræner Troels Bech.
Brian ved, at han kommer til at dø af en hjernesygdom i en alt for ung alder. Den tanke har han vænnet sig så nogenlunde til. Men der er en bestemt stue på plejehjemmet, der gør hans fremtidsperspektiver lidt for konkrete for ham.
Det er nødvendig for mennesker at have fremtidsforestillinger, der bygger på håb. Som traumatiseret flygtning kæmper psykologen Mozhdeh Ghasemiyani stadig indimellem med at turde tro på en god fremtid. Så meget, at hun ikke har kunnet fortælle nogen, at hun har fået et barn.
For Cathrine Nørgaard er overgangen fra ung til voksen forbundet med sorg. Hun har talt med en hospitalspræst om at genfinde fremtidshåbet gennem de små ting, der giver livet værdi.
Vi har glemt, hvordan det er at leve i nedgangstider. Tiden kalder på, at vi lærer at holde pause og undersøge, hvad der skal til, for at vi kan være i verden på en god måde og skabe en fremtid for både os selv og verden, siger præst Signe von Oettingen.
Det anorektiske paradoks er, at anorektikeren midt i sit umulige liv holder alle muligheder åbne. Fremtiden kan være hvad som helst, når den nu alligevel aldrig kommer, skriver Lea Muldtofte, 40 kilo.
Når vi fortæller historier – hvad enten det er romaner, sange omkring bålet, malerier eller tv-serier – er det vores måde at forholde os til vores glæder, sorger, udfordringer, dilemmaer og livets store spørgsmål på. Det gælder også historier, der foregår i fortiden eller i fremtiden.
Produkter, der ellers var dømt til døden og på vej i affaldscontaineren, får nyt liv i Wefood. Til gavn for hele klodens fremtid.
Du har helt sikkert hørt om klimaet i 2050. Om storme og tørke. Men hvordan bliver din kost, din bolig og din transport? Vi har leget kvalificeret gætteleg med nogle af landets førende forskere.
Mød tre unge, hvis nutid er præget af fremtiden. De bruger hver især det meste af deres tid på at forholde sig til klimaet, menneskets aldring og økonomien.
- og det er kulturen, der skal gøre det. Arkitekt Ane Cortzen efterlyser bøger, film og bygninger, der gør verden større.
Vores hjerner kan ikke reagere på farer, der ligger langt ude i fremtiden – som konsekvenserne af klimaforandringerne. Virtual reality er et bud på, hvad vi stiller op med det problem. Men virker det? Og er det altid en god idé?
Spådomme om fremtiden smager af sandsigersker, tarotkort og clairvoyance. Men forudsigelserne behøver ikke være så eksotiske – de er en helt almindelig del af vores hverdag, og det kan være dyrt at gætte forkert.
Det er svært at spå, især om fremtiden … Her er et overblik over nogle af de mere spektakulære flop i forudsigelsesbranchen.
Egentlig fremtidssans er defineret ved evnen til behovsudsættelse - og den har dyr ikke. De udsætter ikke deres behov, men forsøger at få dem stillet.
Vi søger lyset, men hvis vi ikke vil stå ved mørket som et grundvilkår, noget der hører med til livet, får vi sværere ved at finde det. Det gælder både mørket inden i os og det omkring os.
Vi lever i en tid, der hylder forestillingen om, at vi selv vælger, hvilket liv vi vil have. Vores uddannelse, vores helbred, vores partner, vores fremtid. Til gengæld står vi også selv med ansvaret, hvis det ikke falder heldigt ud
Læs om videokontrol i fodbold, perfekthedskultur, kærlighed og døden. Om kontroltab, køn og højdeskræk. Om telefoner og lukkede grænser. Og om, hvorvidt vi kan bruge kirken, når det handler om at give slip.
I over 2.000 år har kristendommen fortolket dommedag på mange forskellige måder. Her er den hurtige tur gennem historien. Vi spørger også fremtrædende kirkepersoner: Hvordan tolker du dommedag?
Folk&kirke lader troende møde ikke troende til en snak om deres forhold til tro.
Siden Adam og Eva har skyldfølelsen været menneskets tro følgesvend, en følgesvend vi ofte vil ryste af os, men kan det ansvarlige menneske undgå at være skyldig?
Memento mori – husk, at du skal dø. Det er emner som disse, man kan læse om under temaet ‘Til jord skal du blive’.
Kærligheden en følelse af at høre sammen; det, man ikke altid kan forklare andre, men som andre måske alligevel kan se