Fortsæt til hovedindholdet

Hverdagens forudsigelser

Af Niels Jakob Mye. Foto: Shutterstock

Spådomme om fremtiden smager af sandsigersker, tarotkort og clairvoyance. Men forudsigelserne behøver ikke være så eksotiske – de er en helt almindelig del af vores hverdag, og det kan være dyrt at gætte forkert.

Vejrudsigter

I gamle dage forsøgte man at spå om vejret – og det gør man stadigvæk. Men før moderne meteorologi så dagens lys i midten af sidste århundrede, måtte man nøjes med at stole på erfaringer og mundheld som fx: “Springer Eg før Ask, gaar Sommeren i Vask” og “Springer gran før røn, bliver sommeren skøn.” I dag benytter man sig af computerkraft, algoritmer og kendskab til almindelige fysiske love. Men det er stadig i bund og grund et kig ind i fremtiden med krydsede fingre. Vi benytter os af det hver dag og satser på, at vores forudsigelser holder stik.

I 2010 købte Københavns Kommune en langtidsprognose af DMI. I prognosen forudså DMI, at vinteren ville blive “normal med hensyn til snemængder og antal dage med sne.” Sådan gik det ikke. Det blev den hårdeste vinter i 14 år, og det kostede Københavns Kommune næsten fire millioner at løbe tør for salt og grus til vejene.

I 1996 tabte verdens dengang bedste skakspiller, Garri Kasparov, til skakcomputeren Deep Blue. Det var første gang en maskine slog et menneske i skak. Deep Blue var i stand til at forudsige skakspillet over 20 træk frem i tiden og kunne tilpasse sit næste træk derefter og slå et menneske for første gang nogensinde.

Betting

I 2020 omsatte Danske Spil for over en milliard kroner på sportsvæddemål. De tjener penge på, at sportsglade kvinder og mænd tror, at de kan forudsige sportsresultater. Det er Danske Spil, der fastsætter oddset og dermed bestemmer, hvor mange penge du kan vinde på at gætte rigtigt. I England i 2016 vandt Leigh Herbert 200.000 kroner, da han satsede 50 kroner på sit klare fremtidssyn: at Leicester City ville vinde det engelske mesterskab. I Danmark slog en fodboldglad spåmand rekord, da han vandt 1,5 millioner kroner på at forudsige resultatet af ni fodboldkampe.

Men man kan også vinde penge på andet end sport. Hvis du føler dig i stand til at forudsige fremtiden, kan du tjene penge på at forudsige vinderen af Vild Med Dans, Eurovision eller præsidentvalget i USA i 2024 (hvis du eksempelvis tror, George Clooney bliver USA's næste præsident, kan du pt. få pengene 100 gange igen.)

Aktier

Aktiemarkedet er sport for folk i jakkesæt og spidse sko. Og ligesom fodboldfans oddser, så satser aktionærer penge på begivenheder i fremtiden. Tror du, at politikerne vil gøre el-biler skattefri? Så skulle du måske købe Tesla-aktier. Tror du, at folk bliver helt vilde efter at tage på ferie i udlandet til sommer? Så skulle du måske købe SAS-aktier.

I januar 2021 steg aktierne for de ellers konkurstruede virksomheder BlackBerry, AMC og GameStop. Store internationale hedgefonde havde satset på, at virksomhedernes aktieværdier ville falde, men da en internethær anført af Reddits tusindvis af hobbyspekulanter rottede sig sammen om at købe de næsten værdiløse aktier, steg aktiekursen og spolerede hedgefondenes millarddyre spådom.

Brætspil

Når du spiller skak, ludo eller matador, så kigger du i krystalkuglen ved hver tur. Du bliver nødt til at foregribe begivenhedernes gang og satse på, at din modstander opfører sig som forventet. Det gælder også i e-sport, hvor du med garanti bliver pløkket ned i CS:GO, hvis du ikke forsøger at forudsige dine modstanderes angreb eller forsvar.

I 1996 tabte verdens dengang bedste skakspiller, Garri Kasparov, til skakcomputeren Deep Blue. Det var første gang en maskine slog et menneske i skak. Deep Blue var i stand til at forudsige skakspillet over 20 træk frem i tiden og kunne tilpasse sit næste træk derefter og slå et menneske for første gang nogensinde.

Læs mere om

Fremtiden

Grib forstyrrelserne

Fremtiden er per definition usikker, men vi kan ikke planlægge os ud af problemerne. Og det gælder både på fodboldbanen og i livet, siger tidligere fodboldtræner Troels Bech. 

Brian bærer sin undergang i generne

Brian ved, at han kommer til at dø af en hjernesygdom i en alt for ung alder. Den tanke har han vænnet sig så nogenlunde til. Men der er en bestemt stue på plejehjemmet, der gør hans fremtidsperspektiver lidt for konkrete for ham. 

Vi har brug for drømmene

Det er nødvendig for mennesker at have fremtidsforestillinger, der bygger på håb. Som traumatiseret flygtning kæmper psykologen Mozhdeh Ghasemiyani stadig indimellem med at turde tro på en god fremtid. Så meget, at hun ikke har kunnet fortælle nogen, at hun har fået et barn.

Håbet for i morgen findes når dagen i dag giver mening

For Cathrine Nørgaard er overgangen fra ung til voksen forbundet med sorg. Hun har talt med en hospitalspræst om at genfinde fremtidshåbet gennem de små ting, der giver livet værdi.

Det bliver sommer igen

Vi har glemt, hvordan det er at leve i nedgangstider. Tiden kalder på, at vi lærer at holde pause og undersøge, hvad der skal til, for at vi kan være i verden på en god måde og skabe en fremtid for både os selv og verden, siger præst Signe von Oettingen.

syv år og halvanden uge og aldrig eller altid nu

Det anorektiske paradoks er, at anorektikeren midt i sit umulige liv holder alle muligheder åbne. Fremtiden kan være hvad som helst, når den nu alligevel aldrig kommer, skriver Lea Muldtofte, 40 kilo.

Fem gode tv-serier

Når vi fortæller historier – hvad enten det er romaner, sange omkring bålet, malerier eller tv-serier – er det vores måde at forholde os til vores glæder, sorger, udfordringer, dilemmaer og livets store spørgsmål på. Det gælder også historier, der foregår i fortiden eller i fremtiden.  

En fremtid for de skæve ...

Produkter, der ellers var dømt til døden og på vej i affaldscontaineren, får nyt liv i Wefood. Til gavn for hele klodens fremtid.

Din hverdag i 2050

 Du har helt sikkert hørt om klimaet i 2050. Om storme og tørke. Men hvordan bliver din kost, din bolig og din transport? Vi har leget kvalificeret gætteleg med nogle af landets førende forskere.

Rettet mod fremtiden

Mød tre unge, hvis nutid er præget af fremtiden. De bruger hver især det meste af deres tid på at forholde sig til klimaet, menneskets aldring og økonomien.

Verden skal genfortrylles

- og det er kulturen, der skal gøre det. Arkitekt Ane Cortzen efterlyser bøger, film og bygninger, der gør verden større.

På rejse ud i rummet – til større klimabevidsthed

Vores hjerner kan ikke reagere på farer, der ligger langt ude i fremtiden – som konsekvenserne af klimaforandringerne. Virtual reality er et bud på, hvad vi stiller op med det problem. Men virker det? Og er det altid en god idé?

Kiksede kig i krystalkuglen

Det er svært at spå, især om fremtiden … Her er et overblik over nogle af de mere spektakulære flop i forudsigelsesbranchen.

Dyrs fornemmelse for fremtiden

Egentlig fremtidssans er defineret ved evnen til behovsudsættelse - og den har dyr ikke. De udsætter ikke deres behov, men forsøger at få dem stillet.

Biskopper om fremtiden

Hvad tænker en biskop om fremtiden? Skal vi være bekymrede, og kan vi gøre noget for, at fremtiden bliver god? Vi har stillet tre spørgsmål til alle landets biskopper.

Gå på opdagelse i

Andre magasiner

2021

Mørke

Vi søger lyset, men hvis vi ikke vil stå ved mørket som et grundvilkår, noget der hører med til livet, får vi sværere ved at finde det. Det gælder både mørket inden i os og det omkring os. 

2020

Valg

Vi lever i en tid, der hylder forestillingen om, at vi selv vælger, hvilket liv vi vil have. Vores uddannelse, vores helbred, vores partner, vores fremtid. Til gengæld står vi også selv med ansvaret, hvis det ikke falder heldigt ud

2019

Kontrol

Læs om videokontrol i fodbold, perfekthedskultur, kærlighed og døden. Om kontroltab, køn og højdeskræk. Om telefoner og lukkede grænser. Og om, hvorvidt vi kan bruge kirken, når det handler om at give slip.

2018

Dommedag

I over 2.000 år har kristendommen fortolket dommedag på mange forskellige måder. Her er den hurtige tur gennem historien. Vi spørger også fremtrædende kirkepersoner: Hvordan tolker du dommedag?

2017

Trofaste og troløse

Folk&kirke lader troende møde ikke troende til en snak om deres forhold til tro.

2016

Forlad os vor skyld

Siden Adam og Eva har skyldfølelsen været menneskets tro følgesvend, en følgesvend vi ofte vil ryste af os, men kan det ansvarlige menneske undgå at være skyldig? 

2015

Til jord skal du blive

Memento mori – husk, at du skal dø. Det er emner som disse, man kan læse om under temaet ‘Til jord skal du blive’.

2014

Kærlighed og kristendom

Kærligheden en følelse af at høre sammen; det, man ikke altid kan forklare andre, men som andre måske alligevel kan se

2013

Mad, tro og traditioner

Hvad næres mennesket af?