Fortsæt til hovedindholdet

Kiksede kig i krystalkuglen

Af Niels Jakob Mye. Foto: Shutterstock

Det er svært at spå, især om fremtiden … Her er et overblik over nogle af de mere spektakulære flop i forudsigelsesbranchen.

Ca. 420 f.kr.: Du bliver doven af at læse

Et af de tidligste eksempler på teknologiforskrækkelse må komme fra den græske filosof Sokrates, der var bange for, at mennesker ville blive dovne og glemsomme af at læse. Den bedste måde at blive klogere på, mente Sokrates, var gennem dialog og samtale. Ironisk nok kender vi kun til Sokrates’ kritik af det skrevne ord, fordi det er blevet skrevet ned.

1807: Krigsskibe af træ

Vi springer til Danmark i 1807. Vi har lige tabt Slaget på Reden og hele flåden til England. Hvad gør man så? Man handler fremsynet og proaktivt og planter en masse egetræer, som man så kan fælde igen og bygge en ny flåde op. Desværre går der ca. 200 år, før et egetræ kan fældes og bruges til at bygge skibe med, så i 2007 stod der omkring 90.000 egetræer – de såkaldte ”flådeege” klar til Søværnet, som så i mellemtiden var gået over til stål, aluminium og stealth-teknologi.

1903: Automobiler er ikke andet end en dille

I 1903 var de fleste storbyer i verden fyldt med hestetrukne køretøjer, og gaderne var fyldt med hestelort. Automobilen var endnu ikke slået igennem. Da Henry Ford i 1908 lancerede den legendariske model Ford T, blev bilen for alvor populær i den brede befolkning. Det kom sikkert bag på direktøren i Michigan Savings Bank, der fem år forinden havde frarådet investoren Horace Rackham at købe aktier i Ford med ordene: “Heste er kommet for at blive, men automobiler er ikke andet end en dille.”

1925: Hvem gider at høre skuespillere snakke?

Warner Brothers har lavet alle Harry Potter-filmene, Batman-filmene, Ringenes Herre, Matrix, Dune – og med så meget succes skulle man tro, at et af verdens mest succesfulde filmselskaber altid har været gode til at forudsige publikums smag og det næste store filmhit. Men i 1925, da de fleste film stadig var stumfilm, var den ældste Warner-bror, Harry, meget skeptisk ved udsigten til film med lyd. “Hvem i alverden gider at høre skuespillere snakke,” spurgte han. To år senere fik verdens første tonefilm premiere. Publikum elskede at høre skuespillerne snakke, og Harry Warner skulle vist være glad for, at han ikke var enevældig chef i Warner Brothers.

1962: The Beatles er ikke gode nok

En gang var verdens største band, The Beatles, ikke andet end fire gadedrenge med store drømme. I første omgang blev deres drømme skudt ned efter deres allerførste forsøg på at få en pladekontrakt hos pladeselskabet Decca i 1962. Decca og Deccas chef, Dick Rowe, nægtede nemlig at skrive kontrakt med de fire Liverpool-drenge med begrundelsen: “Jeg kan ikke lide deres lyd,” og “Guitargrupper er på vej ud.” I stedet valgte Decca at skrive kontrakt med bandet Brian Poole and the Tremeloes. Beatles fik kontrakt med EMI og har siden solgt omkring 600 millioner plader og bliver streamet ca. to milliarder gange om året på Spotify.

2007: iPhones bliver aldrig populære

I januar 2007 annoncerede daværende chef for Apple Steve Jobs, at man ville lancere verdens første smartphone. Den blev døbt ’iPhone’, og i dag har ca. en milliard mennesker, herunder knap hver anden dansker, en iPhone. Det burde nok kunne give Steve Ballmer, tidligere chef for Microsoft og verdens 8. rigeste mand, røde ører. Han forudså nemlig i 2007, da han hørte om iPhonen, at “der er ingen chance for, at iPhones opnår nogen betydelig markedsandel. Ingen chance.”

2010: Jeg vil æde min gamle hat …

Henrik Qvortrup er i dag chefredaktør for Ekstra Bladet, Danmarks mest populære avis. Men det er nok ikke hans evner som spåmand, der har sikret ham det job. I 2010 forudså han som politisk kommentator, at partiet Liberal Alliance ikke ville komme i Folketinget ved det næstkommende folketingsvalg. Året efter kom Liberal Alliance i Folketinget med fire mandater, og så måtte Henrik Qvortrup æde sin gamle hat, som han havde lovet. Mandag d. 18. september 2011 spiste han så et par mundfulde af retten ’osso hatto’ for rullende kameraer i Go’Morgen Danmark som straf for sin dårlige forudsigelse.               

VI SKULLE HAVE LYTTET: Det er nemt nok at grine af andre folks fejlslagne forudsigelser, men i virkeligheden er det nok lige så slemt at ignorere alvorlige advarsler. I et avisklip fra en newzealandsk avis i 1912 kan man læse en advarsel, som selv i dag ikke altid bliver taget alvorligt.
Læs mere om

Fremtiden

Grib forstyrrelserne

Fremtiden er per definition usikker, men vi kan ikke planlægge os ud af problemerne. Og det gælder både på fodboldbanen og i livet, siger tidligere fodboldtræner Troels Bech. 

Brian bærer sin undergang i generne

Brian ved, at han kommer til at dø af en hjernesygdom i en alt for ung alder. Den tanke har han vænnet sig så nogenlunde til. Men der er en bestemt stue på plejehjemmet, der gør hans fremtidsperspektiver lidt for konkrete for ham. 

Vi har brug for drømmene

Det er nødvendig for mennesker at have fremtidsforestillinger, der bygger på håb. Som traumatiseret flygtning kæmper psykologen Mozhdeh Ghasemiyani stadig indimellem med at turde tro på en god fremtid. Så meget, at hun ikke har kunnet fortælle nogen, at hun har fået et barn.

Håbet for i morgen findes når dagen i dag giver mening

For Cathrine Nørgaard er overgangen fra ung til voksen forbundet med sorg. Hun har talt med en hospitalspræst om at genfinde fremtidshåbet gennem de små ting, der giver livet værdi.

Det bliver sommer igen

Vi har glemt, hvordan det er at leve i nedgangstider. Tiden kalder på, at vi lærer at holde pause og undersøge, hvad der skal til, for at vi kan være i verden på en god måde og skabe en fremtid for både os selv og verden, siger præst Signe von Oettingen.

syv år og halvanden uge og aldrig eller altid nu

Det anorektiske paradoks er, at anorektikeren midt i sit umulige liv holder alle muligheder åbne. Fremtiden kan være hvad som helst, når den nu alligevel aldrig kommer, skriver Lea Muldtofte, 40 kilo.

Fem gode tv-serier

Når vi fortæller historier – hvad enten det er romaner, sange omkring bålet, malerier eller tv-serier – er det vores måde at forholde os til vores glæder, sorger, udfordringer, dilemmaer og livets store spørgsmål på. Det gælder også historier, der foregår i fortiden eller i fremtiden.  

En fremtid for de skæve ...

Produkter, der ellers var dømt til døden og på vej i affaldscontaineren, får nyt liv i Wefood. Til gavn for hele klodens fremtid.

Din hverdag i 2050

 Du har helt sikkert hørt om klimaet i 2050. Om storme og tørke. Men hvordan bliver din kost, din bolig og din transport? Vi har leget kvalificeret gætteleg med nogle af landets førende forskere.

Rettet mod fremtiden

Mød tre unge, hvis nutid er præget af fremtiden. De bruger hver især det meste af deres tid på at forholde sig til klimaet, menneskets aldring og økonomien.

Verden skal genfortrylles

- og det er kulturen, der skal gøre det. Arkitekt Ane Cortzen efterlyser bøger, film og bygninger, der gør verden større.

På rejse ud i rummet – til større klimabevidsthed

Vores hjerner kan ikke reagere på farer, der ligger langt ude i fremtiden – som konsekvenserne af klimaforandringerne. Virtual reality er et bud på, hvad vi stiller op med det problem. Men virker det? Og er det altid en god idé?

Hverdagens forudsigelser

Spådomme om fremtiden smager af sandsigersker, tarotkort og clairvoyance. Men forudsigelserne behøver ikke være så eksotiske – de er en helt almindelig del af vores hverdag, og det kan være dyrt at gætte forkert.

Dyrs fornemmelse for fremtiden

Egentlig fremtidssans er defineret ved evnen til behovsudsættelse - og den har dyr ikke. De udsætter ikke deres behov, men forsøger at få dem stillet.

Biskopper om fremtiden

Hvad tænker en biskop om fremtiden? Skal vi være bekymrede, og kan vi gøre noget for, at fremtiden bliver god? Vi har stillet tre spørgsmål til alle landets biskopper.

Gå på opdagelse i

Andre magasiner

2021

Mørke

Vi søger lyset, men hvis vi ikke vil stå ved mørket som et grundvilkår, noget der hører med til livet, får vi sværere ved at finde det. Det gælder både mørket inden i os og det omkring os. 

2020

Valg

Vi lever i en tid, der hylder forestillingen om, at vi selv vælger, hvilket liv vi vil have. Vores uddannelse, vores helbred, vores partner, vores fremtid. Til gengæld står vi også selv med ansvaret, hvis det ikke falder heldigt ud

2019

Kontrol

Læs om videokontrol i fodbold, perfekthedskultur, kærlighed og døden. Om kontroltab, køn og højdeskræk. Om telefoner og lukkede grænser. Og om, hvorvidt vi kan bruge kirken, når det handler om at give slip.

2018

Dommedag

I over 2.000 år har kristendommen fortolket dommedag på mange forskellige måder. Her er den hurtige tur gennem historien. Vi spørger også fremtrædende kirkepersoner: Hvordan tolker du dommedag?

2017

Trofaste og troløse

Folk&kirke lader troende møde ikke troende til en snak om deres forhold til tro.

2016

Forlad os vor skyld

Siden Adam og Eva har skyldfølelsen været menneskets tro følgesvend, en følgesvend vi ofte vil ryste af os, men kan det ansvarlige menneske undgå at være skyldig? 

2015

Til jord skal du blive

Memento mori – husk, at du skal dø. Det er emner som disse, man kan læse om under temaet ‘Til jord skal du blive’.

2014

Kærlighed og kristendom

Kærligheden en følelse af at høre sammen; det, man ikke altid kan forklare andre, men som andre måske alligevel kan se

2013

Mad, tro og traditioner

Hvad næres mennesket af?