Adventstiden begynder fjerde søndag før juledag. Advent er forventning og forberedelse til julen og kommer af det latinske 'Adventus Domini', som betyder 'Herrens komme'. 'Herren' er Gud, der ifølge Biblen kommer til verden gennem Jesus' fødsel.
Adventstraditioner handler om at glæde sig og få forventningen til julen til at stige. Hver søndag tænder vi et lys mere i adventskransen, indtil de alle fire brænder. Ligesom kalenderlys og kalendergaver hjælper adventskransen med at tælle ned til jul.
Mange af adventstidens faste indslag er en sammensmeltning af folkelige skikke, kulturelle og kristne traditioner. Julekoncerter, julekrybbe, Luciafest, krybbespil og juletræ hører derfor også til adventstiden i kirken. Når julestemningen gerne må indfinde sig, er kirken for mange derfor et oplagt sted at gå hen.
Adventstidens farve er lilla, fordi det symboliserer bod og beredelse. Før i tiden fastede man som forberedelse til julen. At undvære noget godt i en tid skulle styrke længslen efter, at højtiden begyndte og samle opmærksomheden om julens åndelige indhold. Farven lilla bruges også i fastetiden før påske.
Første søndag i advent er desuden en festdag, som markerer begyndelsen på et nyt kirkeår. Derfor kan første adventssøndags farve også være hvid, som er kirkens festfarve.
13. december er Luciadag - en festdag for lyset og den hellige Lucia. Læs mere om helgenen og luciatraditioner nedenfor, hør en smuk fremført Luciasang og find ud af, hvordan din lokale kirke fejrer Lucia.
I julen fejrer vi, at Jesus kom til verden. Juleevangelierne fortæller om en meget menneskelig og alligevel guddommelig fødsel.
Det Nye Testamente fortæller, at Jesus blev født, mens hans mor Maria og hendes forlovede Josef var på rejse. De var fattige, ugifte og kom fra udkants-Israel. På den måde blev Jesus født under samme forhold som millioner af andre børn.
I juleevangeliet hører vi også, at Jesus’ fødsel var guddommelig. Maria og Josef fik besøg af hyrder. De fortalte, at himlen over markerne blev fyldt af engle, som sang og fortalte dem, at verdens frelser var blevet født. Jesus var altså både menneske og Gud.
I kristendommen tolker man flere profetier i Det gamle Testamente som løfter om Jesus' fødsel. Juleaften og juledag hører vi i kirken profeten Esajas’ ord: Det folk, der vandrer i mørket, skal se et stort lys, lyset skinner for dem, der bor i mørkets land.
Den kristne jul er altså også en lysfest, ligesom den før-kristne var det. Men nu er lyset symbol på det håb, som blev tændt, da Guds søn kom til verden for at frelse mennesker.