Jul og advent

Advent er forberedelsen, og julen er den store fest for Jesus' fødsel. Her på siden kan du læse om højtiden, lytte til salmer og dykke ned i traditionerne.

Juleevangeliet binder os sammen

Man siger, at de store fortællingers tid er forbi. Men vi har stadig nogle få stærke fælles fortællinger, som vi lytter til og genfortæller år efter år. Juleevangeliet er en af dem.

Bag om julesalmerne

Hvordan blev de egentlig til, de klassiske julesalmer, som vi synger hvert eneste år? Læs mere om baggrunden for fem af dem her.

Julefred

Hvor kan man finde fred og fordybelse i en ellers travl december? Hvornår ved man, at julefreden har sænket sig? Læs mere i artikelserien her.

Åbne juleaftner

For mange er den største gave at have nogen at holde jul med. Her kan du finde en kirke eller et værested i nærheden af dig, som holder åbent juleaften eller lillejuleaften.

Advent

Adventstiden begynder fjerde søndag før juledag. Advent er forventning og forberedelse til julen og kommer af det latinske 'Adventus Domini', som betyder 'Herrens komme'. 'Herren' er Gud, der ifølge Biblen kommer til verden gennem Jesus' fødsel.

Mens vi venter

Adventstraditioner handler om at glæde sig og få forventningen til julen til at stige. Hver søndag tænder vi et lys mere i adventskransen, indtil de alle fire brænder. Ligesom kalenderlys og kalendergaver hjælper adventskransen med at tælle ned til jul.

Mange af adventstidens faste indslag er en sammensmeltning af folkelige skikke, kulturelle og kristne traditioner. Julekoncerter, julekrybbe, Luciafest, krybbespil og juletræ hører derfor også til adventstiden i kirken. Når julestemningen gerne må indfinde sig, er kirken for mange derfor et oplagt sted at gå hen.

Advent var engang fastetid

Adventstidens farve er lilla, fordi det symboliserer bod og beredelse. Før i tiden fastede man som forberedelse til julen. At undvære noget godt i en tid skulle styrke længslen efter, at højtiden begyndte og samle opmærksomheden om julens åndelige indhold. Farven lilla bruges også i fastetiden før påske.

Første søndag i advent er desuden en festdag, som markerer begyndelsen på et nyt kirkeår. Derfor kan første adventssøndags farve også være hvid, som er kirkens festfarve.

Hvad venter vi på?

Advent kommer af Adventus Domini, som betyder 'Herrens komme'. Men Jesus kom jo julenat for længe siden, så hvad venter vi egentlig på?

Adventkransens historie

I december tæller vi ned til jul med adventskransens fire lys. Skikken er ikke så gammel, som man skulle tro.

Det sker i kirken til advent

Til gudstjenesterne synger vi adventssalmer og hører tekster fra Bibelen. Find en adventsgudstjeneste nær dig.

Julekalender: Kirkekunst

Mens vi venter, kan du tage med Præst Troels Laursen til forstæder, små byer og til alternative kirkerum i fængsler og hospitaler, der gemmer på kirkekunst.

Santa Lucia

13. december er Luciadag - en festdag for lyset og den hellige Lucia. Læs mere om helgenen og luciatraditioner nedenfor, hør en smuk fremført Luciasang og find ud af, hvordan din lokale kirke fejrer Lucia.

Historien bag Lucia

Den 13. december fejrer vi Lucia. Men hvem var hun egentlig? Få historien om den unge martyr og bliv klogere på traditionerne.

Video: Luciasang af Fredens Pigekor

Her får du lidt lys fra Fredens Pigekor, der synger Luciasangen med Holger Lissners tekst 'Midt i den mørke nat'.

Oplev Lucia i din kirke

I kirkekalenderen kan du søge på Lucia og finde gudstjenester og Luciaoptog i en kirke nær dig.

Jul

I julen fejrer vi, at Jesus kom til verden. Juleevangelierne fortæller om en meget menneskelig og alligevel guddommelig fødsel.

Et almindeligt menneskebarn

Det Nye Testamente fortæller, at Jesus blev født, mens hans mor Maria og hendes forlovede Josef var på rejse. De var fattige, ugifte og kom fra udkants-Israel. På den måde blev Jesus født under samme forhold som millioner af andre børn.

Menneske og Gud

I juleevangeliet hører vi også, at Jesus’ fødsel var guddommelig. Maria og Josef fik besøg af hyrder. De fortalte, at himlen over markerne blev fyldt af engle, som sang og fortalte dem, at verdens frelser var blevet født. Jesus var altså både menneske og Gud.

Et håb bliver født

I kristendommen tolker man flere profetier i Det gamle Testamente som løfter om Jesus' fødsel. Juleaften og juledag hører vi i kirken profeten Esajas’ ord: Det folk, der vandrer i mørket, skal se et stort lys, lyset skinner for dem, der bor i mørkets land.

Den kristne jul er altså også en lysfest, ligesom den før-kristne var det. Men nu er lyset symbol på det håb, som blev tændt, da Guds søn kom til verden for at frelse mennesker.

Julens dage

Fra første lys tændes i adventskransen, til julen bæres ud Helligtrekongersaften. Julemåneden er en stribe små og store festdage. Læs om dem her.

Julens historie

Kristne har fejret Jesus' fødsel ved vintersolhverv siden 300-tallet. Både i Romerriget og i Danmark afløste festen for Jesus' fødsel en solhvervsfest.

Julens traditioner

Kender du historien bag julepynten? Og vidste du, at julemandens historie går tilbage til en græsk biskop? Læs mere om julens traditioner her.

Lyt til julesalmer

Her kan du høre nogle af de mange salmer, som er blevet sunget gennem generationer i danske hjem og kirker i julen. Du kan også printe salmehæfte og læse om salmernes baggrund og forfatterne.

Videoserie

Julevideoer

Juleevangeliet fortalt af børn

Og det skete i de dage, at Ane på 4 år fortæller dig historien om jul og juleglæden. I en mørk tid har vi brug for fælles fortællinger om håb, lys og ikke mindst glæde. Juleevangeliet er en af dem.

Fællessang: 'Dejlig er jorden'

‘Skønt fra sjæl til sjæl det lød’ – og det gør det heldigvis også denne jul, hvor en masse, du kender og ikke kender, synger B.S. Ingemanns smukke salme ’Dejlig er jorden’.

Jul på Facebook

Hvad var der sket, hvis Jesus blev født i en Facebook-tid? Se juleevangeliet i en moderne udgave.

Juleevangeliet fortalt af danskerne

Hør en masse du kender og ikke kender løse juleevangeliet højt for dig. Historien om barnet, moderen og om ikke at frygte, om glæden, julefreden og kærligheden.

Artikelserie

Bag om julesalmen

Dejlig er jorden

En af de mest elskede julesalmer har gennem tiden mødt hård teologisk modstand. Og så blev den faktisk skrevet som en pilgrimssang – på grund af en misforståelse.

I denne søde juletid

Vi siger tit ’i denne søde juletid’, når vi taler om julehyggen. Men ironisk nok er Brorsons salme et opgør med netop den folkelige julehygge.

Velkommen igen, Guds engle små

Grundtvigs salme handler om engle og juleglæde, men også om den julesorg, mange kender.

Barn Jesus i en krybbe lå

Da H.C. Andersen skrev en digtsamling, som den lille julesalme var med i, og dedikerede bogen til kongen, blev det hans billet til at komme ud og rejse.

Artikelserie

Julegaven

Er julegaven kristen?

Har julegave, kirke og kristendom noget med hinanden at gøre? I dag kan man få det indtryk, at julen mest handler om gaverne.

Julegavens historie begynder hos overklassen

Vi har givet gaver i flere tusinde år, men kun julegaver et par hundrede. Traditionel jul med juletræ og gaver blev normalt hos borgerskabet i 1800-tallet.

Den klimavenlige gave

Vi ved udmærket godt, at vores forbrug belaster miljøet. Så hvorfor køber vi stadig flere gaver år efter år? Fordi det er blevet en tradition, som kan være svær at bryde med. Og fordi vi gerne vil.

Kunsten at give gaver

Gaver er en fast tradition, når vi fejrer jul. Men gaveræset er dyrt og klimabelastende, så kan vi ikke bare droppe det? Svaret er nej, fastslår forsker.

Artikelserie

Julefred

Tv-værtens opskrift på julefred: "Bare sig nej, nej, nej! Det er befriende!"

Tv-vært Nola Grace Gaardmand Barsøe ser frem til julen hele året, men hun synes også, der kan være et forventningspres forbundet med det med julefreden. Svaret er at sige nej, nej og atter nej.

Jesus i plastikkrybben gav fred

En julekrybbe af plastik blev forfatter Jens Blendstrups vindue til juleevangeliet og julefreden, som til dels indfandt sig i barndomshjemmet.

Julefreden indfandt sig, da sognepræsten så sit liv gennem stuevinduet

Præst og forfatter Ane Øland Bækgaard har for første gang i sit liv oplevet den sagnomspundne julefred. Men det krævede, at hun selv nedlagde sit skjold og våben.

Kunsten at finde fred

Julen er ikke kun hjerternes fest. Højtiden kan også være fortravlet og stressende. Natkirken er et stille rum, der især hjælper de unge med at finde fred og fordybelse.