Kunsten at finde fred
Julen er ikke kun hjerternes fest. Højtiden kan også være fortravlet og stressende. Natkirken er et stille rum, der især hjælper de unge med at finde fred og fordybelse.
I juletiden er tempoet ofte skruet voldsomt op. Forventningspresset er højt, og larmen kan være øredøvende. Mange unge finder fred ved at tilbringe en stille stund i natkirken fredag aften.
Den skræmmende stilhed
Vibeke Houmøller er sognepræst i Sankt Lukas Kirke i Aarhus. Hun har i flere år lavet natkirkearrangementer for byens beboere. Fredag aftener åbner kirken og byder folk inden for til en alternativ aften, hvor stilhed og eftertænksomhed er omdrejningspunktet.
Mange undersøgelser viser, at særligt unge mennesker lever med et højt stressniveau. Samtidig er det også den generation, der har det største medieforbrug og er mest online, viser en undersøgelse fra Slots- og Kulturstyrelsen. Måske er der en sammenhæng.
Vibeke Houmøller fortæller, at det netop er de unge mellem 18-30 år, der opsøger natkirkens fred og ro, fordi rammerne tillader dem at omfavne stilheden:
- For de fleste kan det virke meget skræmmende, når man møder stilheden. Det kan muligvis være grunden til, at vi stopper ørene til med musik, når vi løber eller cykler. At vi tænder bilradioen, når vi kører, og at der i mange hjem hele tiden er en eller anden baggrundsstøj. Vi bliver simpelthen skræmte af stilheden, vurderer sognepræsten.
Fest eller natkirke?
Rasmus Kastrup Brorly er 27 år og oplevelsesøkonom. Han kommer af og til i byens natkirker:
- Hvis jeg ikke skal til en fest, eller et andet socialt arrangement om fredagen, så tjekker jeg Facebook for at se, om der er åbent i natkirken.
Den unge aarhusianer oplever, at natkirkens rolige rum har en god effekt på ham:
- Jeg opholder mig måske en times tid i kirken. Jeg sidder og mediterer over mine egne tanker. Det giver mig en enorm ro. Jeg kan godt lide at være i det rum, som natkirken faciliterer, siger Rasmus Kastrup Brorly.
Sognepræst Vibeke Houmøller fornemmer, at den unge generation har lettere ved at acceptere stilheden, når den opstår i natkirken:
- Rammerne muliggør, at stilheden bliver positiv i stedet for at virke skræmmende. De unge får et stop i hverdagen, hvor de mærker en ro - uden at den bliver for ubehagelig.
At gå ned i gear
Den første natkirke åbnede i Københavns Domkirke i 1999. Siden har fænomenet bredt sig til mange andre danske byer. Natkirke er dog ikke den eneste tendens, som giver plads til eftertanken.
I flere år har pilgrimsruter som Caminoen været et yndet rejsemål for mange mennesker. Folk i alle aldre valfarter til det nordlige Spanien, for at vandre ad den lange pilgrimsrute, som også går under navnet Jakobsvejen.
Elizabeth Knox-Seith er pilgrims- og sognepræst i Maribo på Lolland. Hun tror, at vandring tilfører folk en fyldestgørende fordybelse:
- Det kan være en skjult åndelig længsel. Det, at komme ned i gear og opleve stilheden, giver rum til at mærke længslen. Når man går under åben himmel og hører fuglesang fra oven, finder man ofte ud af, hvad man savner, siger pilgrimspræsten.
Vandring lindrer stress
Elizabeth Knox-Seith har i flere år arrangeret stilfærdige vandreture for grupper i den fri natur. Hun oplever, at lange gåture hjælper på den travlhed, som mange mennesker synker sammen af:
- Vandring lindrer ganske enkelt stress på grund af den fysiske bevægelse. Ved at gå finder man sit naturlige åndedræt og kommer ned i kroppen. Desuden kommer man ud fra sit vante miljø, og det er afstressende.
Inden pilgrimspræsten sender en gruppe ud på en tur, giver hun dem altid et såkaldt vandringsspørgsmål med på vejen, som de kan fundere over, mens de traver afsted:
- Hvis det eksempelvis er en gruppe pensionister, er spørgsmålet måske, hvad det vil sige at finde sin livsmening i den sidste fase af livet. Hvis det derimod er en yngre flok, handler vandringsspørgsmålet i højere grad om identitet og livsretning, fortæller Elizabeth Knox-Seith.
En fordybende taknemmelighed
Vibeke Houmøller tror også, at natkirkens rum til fordybelse bevirker, at stressen sænker sine parader:
- Mange snakker om ro. At de oplever en stund med ro, og at det er velgørende. Det er simpelthen velgørende at komme i det rolige rum, fordi der er kræfter, der bliver frigjort ved det.
Iværksætteren Rasmus Kastrup Brorly kender til at have en travl hverdag. Han nyder derfor sin stille fredagsstund:
- Jeg føler mig hverken særligt kristen eller spirituel, men jeg mærker alligevel en ærbødighed over at sidde inde i kirken.
Natkirkepræsten Vibeke Houmøller er ikke i tvivl om, at natkirkegængere har gavn af stilheden:
- Vi kan ikke komme i kontakt med vores inderste, hvis ikke der er ro. Det med at tage livet for givet, bobler heroppe i det hastige felt, hvor alting bare kører derudaf. Det at blive opmærksom på, at livet er fyldt med muligheder, og at man er omgivet af mennesker, som man elsker, vækker en særlig taknemmelighed i én.
