Fastelavn
Fastelavnssøndag falder altid syv uger før påskesøndag. Det er dagen, hvor man traditionelt har spist og festet igennem før de 40 dages faste, som forbereder påsken.
Fastelavn er en lille festdag i kirken, der mange steder bliver fyldt med udklædte børn og pyntet med fastelavnsris. Det er også almindeligt at spise fastelavnsboller sammen og slå katten af tønden efter gudstjenesten.
Det er ikke fordi, at der er nogen forventning om, at man så skal faste i 40 dage. Siden reformationen i 1500-tallet har det ikke været et krav i folkekirken. Men dagen er stadig en markering af, at påsken nærmer sig og forberedelsen med fastetiden begynder.
Find en fastelavnsgudstjeneste nær dig i Kirkekalenderen.
Fastelavnstraditioner og deres baggrund
Fastelavnsboller, flæskemandag og hvide tirsdag
De populære fastelavnsboller, som vi i dag spiser lige fra nytår til fastelavn, hører oprindeligt til den allersidste dag, før fasten begyndte, hvide tirsdag.
I middelalderen kaldte man fastelavnssøndag og fastelavnsmandag for flæskesøndag og flæskemandag. De to dage skulle man forsyne sig godt med kød, før fasten begyndte om onsdagen.
Tirsdagen var den sidste dag med hvidt brød på bordet og blev kaldt for hvide tirsdag.
Katten af tønden
Vi slår stadig katten af tønden, men katten er for længst skiftet ud med slik og frugt. Dengang der var en levende kat i tønden, fik den lov at løbe, når bunden var slået ud. Det blev opfattet som tegn på, at det onde så var jaget ud af byen eller gården.
Fastelavnsris
Fastelavnsriset blev oprindeligt brugt af gårdens karle, som piskede eller risede pigerne for at sikre frugtbarhed den kommende vækstsæson.
I kirken
Fastelavnssøndag hører vi i kirken fortællingen om Jesus, som bliver døbt af Johannes Døberen.
Efter dåben går Jesus nemlig ud i ørkenen, hvor han faster i 40 dage for at forberede sig på sin opgave. Efter de 40 dages faste begynder hans rejse gennem landet, som ender i Jerusalem, hvor livet vinder over døden påskemorgen.
