Folkekirken.dk er en Fællesfondsinstitution, som varetager fælles kommunikationsopgaver i folkekirken, driver folkekirkens officielle hjemmeside og sociale mediekanaler. Folkekirken.dk har til opgave at kommunikere det fælles folkekirkelige til offentligheden og at understøtte kommunikationsarbejde i hele folkekirken.
Find også folkekirken på Facebook, twitter, Instagram og Youtube.
Økonomi
Folkekirken.dk er finansieret af Fællesfonden, der finansierer fælles anliggender og institutioner i folkekirken.
Fakturaer udstedes via virk.dk til
Folkekirken.dk
Johannes Ewalds Vej 42 A
8230 Åbyhøj
EAN: 5798000842540
CVR: 40822186
Ledelse af folkekirken.dk
Folkekirken.dk ledes af en bestyrelse på 8 medlemmer. Bestyrelsen sammensættes af repræsentanter for landets biskopper, Den danske Præsteforening, Landsforeningen af Menighedsråd, Folkekirkelige Organisationers Fællesudvalg, Kirkeministeriet og et medlem udpeget af bestyrelsen.
Bestyrelsen fastlægger den overordnede redaktionelle linje. Redaktøren er ansvarshavende og i sin daglige redaktionelle virksomhed uafhængig af bestyrelsen.
Indhold på folkekirken.dk
Tekster på folkekirken.dk må citeres med kildeangivelse. Sogne i folkekirken må frit anvende folkekirken.dks tekster til deres egne hjemmesider og kirkeblade. Størstedelen af billederne på hjemmesiden er taget af fotograf Jens Peter Engedal og fotograf Helle Arensbak.
Synspunkter på folkekirken.dk er ikke udtryk for redaktionens holdning eller for folkekirkes officielle holdning.
Musik og salmer på folkekirken.dk
Salmerne, som kan afspilles på folkekirken.dk, er indsunget af Folkekirkens Ungdomskor. På Salmesiden kan du søge blandt de 200 mest kendte salmer fra Salmebogen og læse om salmer og forfattere.
Salmerne og den musik, der bruges i videoklip på folkekirken.dk, anvendes efter aftale med Koda.
Bibelen på folkekirken.dk
Citater fra Bibelen stammer fra den autoriserede danske bibeloversættelse fra 1992. Folkekirken.dk citerer og bringer bibeltekster efter aftale og i samarbejde med Bibelselskabet, som udgiver Bibelen i autoriseret oversættelse og har ophavsrettighederne til den.
Folkekirken.dk bringer Søndagens tekster og bibeltekster i øvrigt i samarbejde med Bibelselskabet.