Julefreden sænker sig, når alle går i hi
Freden indfinder sig, når vi kollektivt holder pause, er gavmilde og dropper tanken om den perfekte jul, siger forfatter og debattør Julia Lahme.
Mens store snefnug smelter mod den dengang otteårige Julia Lahmes hud, tøffer et snedækket tog ind på Odense Banegård juleaftensdag. Hun holder vejret af spænding – hun skal møde sin farmor fra Tyskland for første gang. Og nu træder en lav, ældre dame med sølvgrå hat ud af toget med to store kufferter.
- Måden hun ankom på med toget og hendes duft af parfume var helt magisk for mig. Hun kom med kufferter fyldt med chokolade og kager og med et gavmildt overskud, jeg aldrig havde kendt til, siger den nu 40-årige livsstilsblogger og forfatter til bl.a. bøgerne ”Hvor lagde jeg babyen?” og ”Manifest”, Julia Lahme.
Billedet står lige så levende i dag som dengang, for med stille sne og fyldte kufferter symboliserer episoden julens budskab om fred og gavmildhed for hende.
- En stor del af begrebet julefred er at være sammen med dem, jeg elsker. Man går i hi med dem, og det betyder meget for mig. Og så handler julefred helt basalt om gavmildhed – julen er en formaliseret gavmildhedsfest, hvor man skal lære at dele ud, siger Julia Lahme.
En kollektiv pause
Ud over farmorens ankomst står en anden genkommende begivenhed som et eksempel på julefred for Julia Lahme. Nemlig når lysene på juletræerne rundt om den ejendom, hun bor i, bliver tændt på det eksakt samme tidspunkt. For julefred er også, når vi har et samlingspunkt og gør noget kollektivt, reflekterer hun:
- Til jul puster samfundet ud, og vi holder en kollektiv pause. Det er skønt, fordi vi er så fragmenterede og styret af vores egne interesser til daglig. Vi er sammen med vores nærmeste, men samtidig gør vi det i fællesskab med alle andre.
Og netop i vores hjem finder vi freden, mener Julia Lahme. For det er, når hun er fordybet i at bygge Lego med sin søn og ikke hænger i en snor med lektier og sengetider, der skal passes, at hun glemmer alt udefrakommende.
- Det kommer til at lyde klichefyldt, men helt basalt er julefred lig med nærvær. Jeg tror ikke nødvendigvis, det tempo, vi lever i til dagligt, er dårligt for os. Men julen repræsenterer en kontrast til det tempo, og den får os til at fokusere på vores mellemmenneskelige relationer. Den fred, vi oplever til jul, giver plads til at løfte blikket fra vores egne behov og kigge hinanden i øjnene, siger Julia Lahme.
Nej tak til den perfekte jul
Når Julia Lahme taler om gavmildhed og om at se udover egne behov, handler det ikke om at please. Tværtimod.
- Forsøger man at passe på svigermors følelser og nå alle børnenes juleafslutninger og julefrokoster hos venner og familie, tager man ikke julefreden alvorligt. Lidt frækt sagt bliver det en martyrrolle, man påtager sig, når det vigtigste bliver at stå til rådighed for alle, siger hun og tilføjer, at det derimod er okay at melde pas for at passe det nære. For ifølge Julia Lahme er julen ikke endnu et maraton eller en konkurrence, vi skal nå i mål med.
- Jeg har set en del familier, hvor bølgerne går højt, fordi der er uenighed om, hvad julen skal repræsentere. Så er der kamp om at blive juleminister i familien og bestemme, hvordan den perfekte jul skal forløbe, siger hun.
I Julia Lahmes egen familie er det ikke den perfekt afbalancerede smag af julekrydderier i småkagerne, at få opfyldt børnenes dyreste julegaveønsker eller julepynt i den mest moderigtige farveskala, der er bestemmende for julemåneden.
- Det vigtigste for mig er at give mine børn en pause fra hverdagen, og alle de valg, jeg træffer i julen, træffer jeg ud fra, om det giver fred og ro i min familie. For min skyld kan vi få pommes frites juleaften, hvis det betyder, at vi har tid til at mærke hinandens kærlighed, siger hun.
