Det er muligvis salmebogens mest populære julesalme, men oprindeligt blev den faktisk skrevet som en pilgrimssang – på grund af en misforståelse, skulle det vise sig. Og selvom den gennem alle tider har været elsket af folket, har den samtidig været i heftig teologisk modvind.

Her kan du læse historien om, hvordan B.S. Ingemanns kendte salme 'Dejlig er jorden' blev til. Tryk på afspilningsknappen herunder, hvis du vil lytte til salmen imens.

En sommerdag i 1850 tager sognepræsten J.F. Fenger sammen med en af sine døtre til Sorø for at besøge Ingemann, en nær ven af familien. Fenger har en sangtekst med, som han for nylig har læst i et tysk missionstidsskrift. De synger den sammen. Melodien er fantastisk, men teksten er Fenger ikke så vild med, så han spørger sin gode ven, om ikke han kan skrive ”nogle gode danske ord til denne vidunderlige melodi”. Ganske kort tid efter, tilbage i Lynge Præstegaard lidt syd for Sorø, modtager Fenger et brev fra den produktive digter. Ingemann har ikke bare oversat teksten til dansk, han har lavet et selvstændigt lille kunstværk over den fine melodi. I et brev af 30. august 1850 takker Fenger for "den rare Pilgrimssang, som har glædet mig og vil glæde mange."
 

Ingemann giver Fenger lov til at sende teksten til Dansk Kirketidende, hvor offentligheden kort tid efter – den 8. september 1850 – for første gang kan læse teksten og melodien til det, der siden skulle blive den mest populære salme i hele Norden. 

I 1850 er Ingemann 61 år og en af Danmarks største litterære skikkelser. Ikke mindst fordi han med sit nationalromantiske forfatterskab er blevet et samlingsmærke under Treårskrigen, som Danmark i sommeren 1850 trækker sig sejrrigt ud af. Foruden salmedigtningen er han også optaget af historiske romaner, der handler om danske kongers politiske bedrifter i middelalderen, for eksempel ’Erik Menveds Barndom’ og ’Kong Erik og de Fredløse’. Men han skriver også både samtidsromaner og eventyr. 
 

Ingemann bor med sin kone, kunstmaleren Lucie Marie Mandix, ved Sorø Akademi, hvor han underviser i dansk sprog og litteratur og skriver sine bøger og digte. Det fredfyldte gule hus, som ligger lige ned til søen, summer af kulturliv og er samlingssted for flere af tidens store kunstnere. Blandt andre H.C. Andersen, som har fundet et fristed hos kunstnerparret.

Knap fire måneder efter ’Dejlig er jorden’ er blevet trykt i Dansk Kirketidende, skriver Ingemann i et nytårsbrev til sin veninde Christiane Rosenørn:
 

- Et Par smaa religiøse Sange, som jeg i den sidste Tid har skrevet, vil De finde i dansk Kirketidende – en Pilgrimssang og en Julesang, hvortil Musikken, to gamle meget smukke Melodier, tillige er meddelt. I dem begge er det det Glædelige i Christendomsbevidstheden, som er fremhævet.

De to sange, han hentyder til, er hhv. ’Dejlig er jorden’ og ’Glade jul, dejlige jul’. At han kalder ’Dejlig er jorden’ for en pilgrimssang skyldes i virkeligheden en misforståelse fra J.F. Fengers side. Da han læste teksten i det tyske tidsskrift, var overskriften ’Ein altes Kreuzbruderlied’, hvilket Fenger misforstod som ”en gammel korsriddersang”. I virkeligheden er der tale om en katolsk åndelig sang fra sidste halvdel af 1600-tallet. Men det har hverken Fenger eller Ingemann altså vidst.

At sangen oprindeligt skulle være sunget af pilgrimme vandrende gennem middelalderens Europa med kurs mod Jerusalem har til gengæld været et godt billede for Ingemann at digte videre på. 
 

'Dejlig er jorden' handler om englenes evige sang, der lyder over Betlehems marker julenat, da himlen åbner sig, det usynlige bliver synligt og det uhørlige hørligt, da Jesus bliver født. Det er en lys og glad tekst med en næsten barnlig troskyldighed over sig. 

Ligesom i ’Glade jul, dejlige jul’ skriver Ingemann ud fra sin forestilling om den ”mellemtilstand” mellem det himmelske og det jordiske, som usynligt omslutter vores synlige verden. Det kan måske lyde en smule sværmerisk, men hos Ingemann er det ikke blot luftig digtersymbolik. Som Peter Balslev-Clausen, formand for B.S. Ingemann-selskabet skriver, så skal man nemlig forstå, at det nøjagtig er sådan, Ingemann oplever virkeligheden. Og i det lys hænger teksten sammen både digterisk og tankemæssigt. Han ser og beskriver den virkelighed, han er en del af. Køber man ikke ind på den præmis, kan det naive udtryk i sangen til gengæld opleves både banalt og usammenhængende.
 

Melodien er - ligesom teksten - lys og meditativ. Den ruller roligt fremad med mange tonegentagelser, som giver teksten tid til at sætte sig.
 

Det er værd at bemærke, at noget af optimismen samt fraværet af alt ondt i teksten muligvis også kan tilskrives den historiske kontekst: At danskerne selvsamme sommer sejrer i Slesvig-Holsten og dermed formelt slutter Treårskrigen. Ingemann var allerede tidligt blevet nationalt vakt, da han oplevede det nationale sammenhold under forsvaret af København mod englændernes bombardement i 1807. Og selvom den unge digtersjæl ikke havde ladet sig mærke synderligt af Napoleonskrigene, som rasede i Europa i starten af 1800-tallet, så havde tabet af Norge i 1814 alligevel sat dybe spor. Afslutningen af Treårskrigen har derfor været en lykkelig begivenhed for Ingemann. 

Selvom ’Dejlig er jorden’ ikke oprindeligt er tænkt som en julesalme, er det indlysende, at beskrivelsen fra juleevangeliet gør den mere end egnet til netop dette. Men på grund af dens mere åbne og universelle symbolik bliver den også ofte brugt til andre lejligheder, især begravelser. 
 

Modsat de andre store salmedigtere var Ingemann hverken teolog eller præst. Han var en kristen forfatter, som var mere interesseret i den religiøse følelse end den rette lære. Derfor har hans salmer lige fra begyndelsen fået kritik fra teologer for sine "ubibelske" fremstillinger - og ikke mindst fra vennen N.F.S. Grundtvig, som da også endte med at afvikle venskabet på grund af teologiske uenigheder. Grundtvig kunne simpelthen ikke acceptere, at Ingemann ikke troede på kødets opstandelse, men derimod sjælens opstandelse, som er et gennemgående motiv i 'Dejlig er jorden'. 
 

Også længere oppe i historien har salmen mødt modstand. I 1900-tallet har der været en teologisk modvilje mod at betragte menneskelivet som en vandring mod Guds Himmerig. Kritikken går her på, at pilgrimsmyten ville føre til en foragt for menneskelivet på jorden.
 

Uanset hvor meget kritik "den rare pilgrimssang" har mødt gennem tiden, er og bliver ’Dejlig er jorden’ en af de absolut mest kendte og elskede salmer i Danmark - såvel som resten af Norden. Mange har offentligt beskrevet den som deres yndlingssalme, ligesom sangen i sommeren 2021 kom på førstepladsen, da Kristeligt Dagblads læsere skulle kåre Danmarks bedste sang. Ikke bedste salme, men bedste sang i det hele taget.

Alt i alt tyder det på, at den umiddelbart skyggeløse, glædelige pilgrimssang vil blive ved med at gå fra mund til mund, fra slægt til slægt, og på den måde opfylde sin egen profeti om, at tonen fra himlen aldrig forstummer. Præcis som Ingemann ønskede det.

Kilder

Niels Thomsen: Frelseren er mig en hyrde god, Forbrugervejledning til 30 Ingemannsalmer, Books on demand, 2019

Marita Akhøj Nielsen: B. S. Ingemann, onlineudgave fra Arkiv for Dansk Litteratur (forfatterportræt), Det Kongelige Bibliotek (link)

Peter Balslev-Clausen: Salmedigteren B.S. Ingemann, Materialecentralen, 1. oplag, 1989

Anders Malling: Dansk salmehistorie bd. 1, J.H. Schultz forlag, 1962

Anders Malling: Dansk salmehistorie bd. 6, J.H. Schultz forlag, 1971

Jørgen Kjærgaard: Salmehåndbog bd. 2, Salmekommentar til salmerne i Den Danske Salmebog 2002, Det Kgl. Vajsenhus' Forlag, 2. udgave, 1. oplag, 2008

Danmarkshistorien.dk: B.S. Ingemanns historiske værker (link)

Høje Taastrup Kirke.dk: Johannes Ferdinand Fenger (link)

Den danske salmebog online (link)

Hojskolesangbogen.dk (link)