Velkommen igen, Guds engle små
Julemorgen i 1824 læser Grundtvig et dugfriskt digt op fra prædikestolen. Det handler om engle og juleglæde, men også om den julesorg, mange kender. ’Velkommen igen, Guds engle små’ er siden blevet en vaskeægte juleklassiker.
I denne fortælling kan du læse om baggrunden for Grundtvigs julesalme, gå på opdagelse i versene og læse mere om begrebet julesorg. Lyt til salmen herunder.
Julemorgen 1824 går den 41-årige Grundtvig den korte tur fra sit hjem på Christianshavn og til Vor Frelsers Kirke, hvor han er præst.
Måske har det været en hvid jul i hovedstaden det år. Rimen hænger efter sigende i træerne, og lige dér midt i romantikken kan man næsten se for sig, hvordan han går med raske skridt i nyfalden sne af den slags, der lander blidt på næsen og knirker melodisk under fødderne.
Han kan ikke have sovet meget den nat, men han er måske alligevel i et bedre humør, end han har været længe, for i den fineste af alle nætter, julenatten, har han skrevet en ny salme, som han om kort tid vil læse for sin menighed.
I salmen beskriver han ”en klingrende frost”, ”en dalende sne ved midnatstide” og ikke mindst sovende børn. Inspirationen til det sidste må han have hentet fra sine egne to små ”blåøjede puslinger”, Johan på to år og Svend på tre måneder, som julenat ligger i deres senge og sover i det grundtvigske hjem på Prinsessegade.
Grundtvig er præst i Vor Frelsers Kirke fra 1822-1826, og han bor lige overfor, i Prinsessegade 52.
Omdrejningspunktet i salmen er Guds engle, der giver lys og håb i mørket, og det gør de også for Grundtvig. Han har på det tidspunkt oplevet flere eksistentielle kriser i livet, og netop i 1824 er han for alvor på vej mod et opgør med det kristendomssyn, han ser i kirken, og som ikke efterlader ham med meget håb. Trods det er ’Velkommen igen, Guds engle små’ fuld af lys, selvom den rammes ind af en julesorg, der for Grundtvig både kan have været kirkelig og personlig.
Lige i dette øjeblik gemmer vi dog julesorgen for en stund og lader ”den jodlende friskfyr”, som Søren Kierkegaard beskriver Grundtvig, gå efter juleklokkens ringen til kirken med det snoede spir for at fremføre det, der næsten 200 år senere er blevet en klassiker til juledagsgudstjenester over hele landet.
Grundtvig er godt bekendt med Danmarks kroge og er formet af mange steder i landet. Han er født i Udby på Sjælland, men efter afstikkere til Thyregod, Aarhus, Langeland og Præstø er han i 1824 vendt tilbage til København, hvor han er præst i Vor Frelsers Kirke. Her har han været i embedet i to år og bor tæt på kirken med sin hustru Lise og deres to små sønner Johan og Svend.
På dette tidspunkt er Grundtvig langt fra den langskæggede landsfader, mange kommer til at kende ham som senere, og hvis idéer kommer til at skabe banebrydende inspiration i både samfund og kirke.
Der har allerede været mange kriser og meget usikkerhed i Grundtvigs liv før den inspirationsrige julenat i 1824.
Det har altid ligget i kortene at den unge Nikolai Frederik Severin skulle læse teologi. I begyndelsen af 1800-tallet begyndte en ung Grundtvig derfor på Det Teologiske Fakultet midt i et København, der var præget af store reformer, skiftende magthavere under ”den gale konge” Christian den syvende og usikre beslutninger omkring allierede, der blandt andet førte til slaget på Reden i 1801.
Det var dog mere farens skæbnetråd han fulgte end sin egen. For efter studietiden, hvor Grundtvig blev huslærer på Langeland, kom en tid, der var flettet ind i norner, nordiske guder og mytologiske skabninger. Grundtvigs helt store kærlighed i ungdomsårene lå nemlig i oversættelser og forståelse af gamle nordiske tekster og mytologi.
Han drømte derfor om et akademisk liv med skriverier og undervisning, men sådan skulle det ikke gå. Grundtvigs far blev syg, og Grundtvig blev kaldt tilbage til barndomshjemmet i Udby for at være hjælpepræst.
Portræt af en 39-årig Grundtvig i 1822.
Og i 1810 kom den første store eksistentielle krise. Den kom ikke bare ud af den blå luft, for forinden havde Grundtvig holdt sin dimisprædiken, som det hed. Den prædiken, hvor fakultetet skulle godkende ham som præst.
Men Grundtvig var ikke hvilken som helst præst, og han lagde ud med en skarp kritik af kristendomssynet i datidens kirke: rationalismen.
En retning inden for teologien, hvor man ikke overladte plads til følelser og forkyndelsen af det uforklarlige, men hvor man i stedet fokuserede på det rationelle og den moralske lære i Bibelen.
Konsekvensen af Grundtvigs kritik blev en irettesættelse fra fakultetet og en censur udstedt af kongen. Samtidig oplevede han et personligt sammenbrud, og det var derfor en knækket Grundtvig, der af en ven blev fulgt hjem til Udby. De næste mange år blev en svær tid for ham, fordi hans nye tanker om kirke og kristendom mødte stor modstand.
Og 14 år senere er det altså endnu engang en kriseramt Grundtvig, vi møder julemorgen, for han tvivler på sig selv og sin egen rolle i kirken.
Aftenen forinden har han skullet skrive en prædiken, men al inspiration udebliver. Midt i tvivlen og usikkerheden, føler han nok netop den julesorg, som han beskriver i salmen. Alligevel vender inspirationen tilbage til ham, for da han går mod kirken næste morgen, har han både salme og prædiken under armen med en idé om at læse den nye salme højt lige efter sin prædiken. Og det gør han til menighedens store glæde.
Da Grundtvig kom på prædikestolen, var der som en forklaret glans over hans åsyn. Han så lys og glad ud. Men størst var glansen over ham, da han sluttede sin prædiken med at sige, at han i denne julenat havde fået en ny sang, som han nu ville meddele. Han fremsagde da med mild og glad røst: Velkommen igen, Guds engle små.
Og måske er det den glæde og det lys, salmen har givet Grundtvig, der får ham ud af tvivlen og julesorgen og ind i kampen for det, han tror på.
I hvert fald formulerer han i 1825 for første gang sine nye tanker om kristendom og kirkeliv, hvor det centrale er erkendelsen af, at den sande, levende kristendom ikke kun skal findes i Bibelen. Det skal især findes i de levende ord, der udfolder sig i menigheden i kirken, i trosbekendelsen, dåben og nadveren, fordi det er her, Gud er nærværende.
I billedet af salmebogen kan du gå opdagelse i Grundtvigs julesalme. Hold musen over de markerede ord og læs en uddybning.
I 'Velkommen igen, Guds engle små' beskriver Grundtvig, hvordan englene kommer til jorden, hvordan de spreder lys, men også minder os om den barnlige juleglæde.
Måske er det derfor, så mange forbinder salmen med deres barndom og lykkelige juleminder.
Han understreger også, hvordan den glæde, englene kommer med er for alle i samfundet. For som han skriver: ”I gæstet har en hytte før”, hvilket kan henvise til flere steder i Bibelen, hvor englene er kommet til trange kår.
Og så er der julesorgen, som Grundtvig beder til, at Gud må slukke. Det er et begreb, som vækker genlyd og kan bruges i mange sammenhænge også i dag.
Måske fordi vi alle kender en julesorg. Julesorgen over én, der ikke er her længere, julesorgen over splittede familier eller julesorgen over ikke at mærke glæde ved julelyset, fordi sjælens mørke fylder for meget. For Grundtvig kan det både have været julesorgen over det teologiske tidevand, han står midt i, men det kan også være en personlig sorg, han henviser til.
Uanset baggrunden vækker begrebet genklang for noget menneskeligt, for med glæden i livet følger også sorgen. Ingen glæde i menneskelivet er konstant, og lidelse og ondskab findes stadig i verden trods juleglæden. Grundtvig ser dog ikke livet som en jammerdal, hvis eneste mål er himlen, men han beskriver livets skyggesider og minder os samtidig om, at med juleglæden er Guds rige allerede brudt frem.
Grundtvig udtrykker et håb i salmen: At Gud ved at lade sin søn føde på jorden lader et lys skinne i mørket og lover, at det altid vil skinne for os, selv i vores mørkeste stund.
Det er det håb og den kærlighed, englene er med til at minde os om, og måske også derfor, vi stadig med fryd siger ”Velkommen igen, Guds engle små”, ligesom Grundtvig gør det julenatten 1824.
Hvordan læser vi Grundtvigs julesalme i dag? Det kan du høre Henrik Wigh-Poulsen, biskop over Aarhus Stift, fortælle om i videoen.
Kreditering
Tekst: Sidsel Thorsteinsson
Illustrationer: Sidsel Sørensen
Video: Casper Janning
Foto: Jens Peter Lund, Vor Frelser Kirke på Christianshavn, 2. halvdel af 1800-tallet, Statens Museum for Kunst, www.smk.dk, public domain. Johan Christian Ernst Walter, N.F.S. Grundtvig, 1822, Statens Museum for Kunst, www.smk.dk, public domain.
Lyd: 'Velkommen igen, Guds engle små', sunget af Sct. Peders Ungdomskor, Randers
Tilrettelæggelse: Nanna Rønnov Johansen og Sidsel Thorsteinsson
Kontakt: redaktion@folkekirken.dk
Kilder
Anders Holm: Grundtvig – En introduktion, Filo, 2018
Jørgen Kjærgaard: Salmehåndbog bd. 1 & 2, Salmekommentar til salmerne i Den Danske Salmebog 2002, Det Kgl. Vajsenhus' Forlag, 2008.
Martin Schwarz Lausten, Kirkens historie i Danmark, FORLAGET, 1999
Martin Schwarz Lausten, Danmarks kirkehistorie, Gyldendal 1987
Erik Normann Svendsen: Syng for livet – guide til salmebogen, Kristeligt Dagblads Forlag, 2008
Danmarkshistorien.dk: Grundtvigs kristendomssyn (link)
Kjeld Holm, ’Prædiken til juledag’, Grundtvig.dk (link)
Den Store Danske: Overgangen 1780 til 1820 (link)
Læs mere om salmer:
