Julen har bragt velsignet bud
B.S. Ingemann skrev en julesang for børn, som nok ikke var beregnet til salmesang i kirken. Alligevel fik ’Julen har bragt velsignet bud’ en plads i salmebogen og i vores juletraditioner.
Her kan du læse historien om, hvordan Ingemanns julesalme blev til, og gå på opdagelse i dens vers. Lyt til 'Julen har bragt velsignet bud' herunder.
I efteråret 1839 skriver sognepræsten Johannes Ferdinand Fenger et brev til sin nære ven, digteren Bernhard Severin Ingemann:
- De er en Guldmand, kære Ven, skriver saadanne rare Salmer og meddeler dem til os herude. Paa Genklang vil det ikke mangle… Jeg ved nok, De ikke skøtter om bestilt Arbejde, at De ikke vil opsøge Musen, men foretrækker, at hun søger Dem. Alligevel kan jeg ikke bare mig for at bede Dem om en lille Julevise eller Julesang for Børn af samme Slags som Morgensangene. Naar De vidste, hvor meget Børnene gør af Deres Morgensange – vore begynder ofte paa dem i deres smaa Senge længe før Dag – saa tror jeg vist, De vilde faa Lyst til at føje en Julesang til Deres andre Gaver.
Ingemann er ikke længe om at opfylde hans ønske. Man regner med, at han hurtigt efter sender en sang til præsten og hans børn. For en måned senere modtager digteren endnu et brev fra Fenger. Han skriver:
- Julen staar for Døren, og mine Børn øver sig stærkt i Julevisen, som Sofie siger saa nydeligt, at jeg uden at lade hende mærke det ret glæder mig over det. Hanne har endnu kun tilegnet sig enkelte Linier af den, naturligvis især dem om Spurven, Duen og det lille Barn. Rundtomkring fra faar jeg Taksigelser for Deres Vise. Jeg beder Dem som rette Ejermand modtage et helt Læs.
Som brevene fra Fenger antyder, var Ingemanns julesang et bestillingsarbejde til børnene. At salmen senere skulle finde plads i folkekirkens autoriserede salmebog, havde digteren nok ikke regnet med.
I 1839 er Ingemann 50 år og gift med kunstmaleren Lucie Marie Mandix. De bor i et gult hus ved Sorø Akademi, hvor han arbejder. Deres hjem summer af kulturliv og er samlingssted for flere af tidens store kunstnere, blandt andre H.C. Andersen.
Ingemann er lektor og underviser i dansk sprog og litteratur ved akademiet. Det er dog ikke på fuldtid, fordi han også skriver bøger og digte. Han er især optaget af at forfatte historiske romaner, der handler om danske kongers politiske bedrifter i middelalderen. Det er blandt andet bøgerne ’Erik Menveds Barndom’ og ’Kong Erik og de Fredløse’.
Et nyt fænomen i tiden er de såkaldte lejebiblioteker. Her kan folk mod betaling låne bøger. På hylderne finder man værker af forfattere som Charles Dickens, Ludvig Holberg, Adam Oehlenschlæger og ikke mindst Ingemann. Hans historiske romaner er populære og bliver udlånt i stort antal fra lejebibliotekerne i hele landet, og han bliver betragtet som en af tidens fremtrædende litterære personligheder.
I sin fritid nyder Ingemann at besøge sin nære ven Johannes Ferdinand Fenger, som han mødte, efter han flyttede til Sorø. Fenger er sognepræst i Lynge Kirke, der ligger en times gåtur fra digterens tjenestebolig ved akademiet. Ingemann er en hyppig gæst i både kirken og præstegården, hvor han og Fenger mødes og snakker om deres fællesinteresser: poesi og historier.
De ses også ved juletid, hvor der er juletræ på Lynge præstegård. Juletræet er en nyere skik, som er kommet København i begyndelsen af 1820’erne og siden har bredt sig gennem forsamlingshuse, borgerskabshjem, højskoler, herregårde og præstegårde.
Lynge præstegård er efter sigende et lykkeligt hjem med en stor børneflok (fem sønner og syv døtre), og når digteren er på besøg, fortæller han tit sjove historier for de små. Det er en stor fornøjelse for både børnene og Ingemann, der selv er barnløs.
I efteråret 1839 kommer så brevet, hvor Fenger beder sin nære ven om at skrive en julesang for børnene, som i forvejen er store fans af hans morgensange. Ingemann leverer varen, og som præsten senere skriver i det andet brev, bliver sangen godt modtaget af døtrene, der allerede øver sig på den.
Sådan bliver julesangen til de små i Lynge Præstegård til, og den får titlen ’Børnenes julesang’.
Selve salmeteksten handler om juleglæden, der både er for gamle og unge. Juleglæden udspringer af, at Gud lader sin søn føde på jorden julenat og på den måde viser mennesket, at den port, der smækkede i for Adam og Eva til Paradiset og det evige liv i himlen, igen er åbnet. Og livets træ står allerede midt i stuen i form af juletræet.
I billedet af salmebogen kan du gå opdagelse i Ingemanns julesalme. Hold musen over de markerede ord og læs en uddybning.
Som Fenger skriver i det andet brev, lader han ’Børnenes julesang’ gå videre til andre præster og menigheder, som roser den. Folk rundt omkring i landet begynder at holde af den.
Senere bliver Fenger formand for den komite, der skal sammensætte en ny autoriseret salmebog for folkekirken. Han sørger for, at Ingemanns julesang kommer med i forslaget, og i 1855 står den i salmebogen med titlen ’Julen har bragt velsignet bud’. På det tidspunkt er Ingemann 66 år.
Julesalmen møder dog voldsom kritik fra teologer. Kritikken går på, at Ingemann romantiserer julefortællingen. Han maler et alt for hyggeligt billede af Jesus i en vugge i stedet for en krybbe, og han udelader den alvorlige skyggeside af julefortællingen: At Jesus blev født under kummerlige forhold, skulle leve som menneske og dø en endnu mere kummerlig død for så at genopstå. At julen er begyndelsen på enden. Enden, der i påsken skal vise mennesker, at selvom døden findes, så er der et evigt liv hos Gud.
Og så er kritikerne heller ikke glade for, at den folkelige jul med juletræ og et barn, der danser på moders skød, får plads i en julesalme, som bliver sunget i kirken. De synes ikke, det er i orden, at en salme rækker ud af kirkens rum og ind i de folkelige julestuer.
På trods af kritikken har ’Julen har bragt velsignet bud’ bevaret sin plads i Den Danske Salmebog i 164 år, og der bliver kun holdt få julegudstjenester uden den på salmetavlen.
Og måske er det netop den sammenblanding, som teologer kritiserede dengang, der har gjort salmen så elsket.
Her møder vi både den jul, vi kender hjemmefra stuen, og julefortællingen, vi hører i kirken. Den beskriver både det nære og genkendelige, samtidig med at den minder os om, hvad den kristne jul handler om: Jesus er kommet til verden for at lukke porten til Paradis og det evige liv op igen. Juleglæden, der både er for gamle og unge.
Hvordan læser vi B.S. Ingemanns julesalme i dag? Det kan du høre Marianne Christiansen, biskop over Haderslev Stift, fortælle om i videoen.
Kreditering:
Tekst: Nanna Rønnov Johansen
Illustrationer: Sidsel Sørensen
Video: Casper Janning
Lyd: 'Julen har bragt velsignet bud', sunget af Thisted Kirkes Drenge- og Mandekor
Foto: David Monies, B.S. Ingemann, 1834, Statens Museum for Kunst, www.smk.dk, public domain, Johannes Ferdinand Fenger, Det Kongelige Bibliotek (Creative Commons CC BY-NC-ND 3.0)
Tilrettelæggelse: Nanna Rønnov Johansen og Sidsel Thorsteinsson
Kontakt: redaktion@folkekirken.dk
Kilder
Niels Thomsen: Frelseren er mig en hyrde god, Forbrugervejledning til 30 Ingemannsalmer, Books on demand, 2019
Peter Balslev-Clausen og Hans Raun Iversen: Salmesang, Grundbog i hymnologi, Det Kgl. Vajsenhus’ Forlag, 1. udgave, 1. oplag, 2014
Jørgen Kjærgaard: Salmehåndbog bd. 2, Salmekommentar til salmerne i Den Danske Salmebog 2002, Det Kgl. Vajsenhus' Forlag, 2. udgave, 1. oplag, 2008.
Peter Balslev-Clausen: Salmedigteren B.S. Ingemann, Materialecentralen, 1. oplag, 1989
Anders Malling: Dansk salmehistorie bd. 3, J.H. Schultz forlag, 1963
Danmarkshistorien.dk: B.S. Ingemanns historiske værker (link)
Den Store Danske.dk: Boghandelen og forlagene (link)
Høje Taastrup Kirke.dk: Johannes Ferdinand Fenger (link)
En sidebemærkning: Brevene fra Ingemann til Fenger i netop denne korrespondence er, så vidt vi på redaktionen ved, aldrig dukket op.
Læs mere om salmer:
