Julegavens historie begynder hos overklassen

Vi har givet gaver i flere tusinde år, men kun julegaver et par hundrede. Det, vi kender som traditionel jul med juletræ og gaver, blev normalt hos borgerskabet i 1800-tallet.

Engang var det kun de få, som gav og fik julegaver. Siden er bunken af gaver under træet stille og roligt steget i takt med, at vi er blevet rigere og rigere. 

Hvordan og hvornår er vi gået fra få eller ingen gaver til en kæmpe stak? Det har folkekirken.dk sat sig for at undersøge, og er derfor taget en tur i Den Gamle By i Aarhus.

Det er klassisk, dansk decembervejr med regn, da folkekirken.dk’s udsendte mødes med Jens Ingvordsen. Han er museumsinspektør i Den Gamle By, har haft ansvaret for juleudstillingerne siden 2005 og ved det meste om julens historie.

- Jeg prøver lige at sætte min telefon på lydløs. Det gør ikke så meget i dag, men min ringetone hele året er ’Jingle Bells’. Det kan godt være lidt pinligt, når du har en sommer, som vi har haft, og man kan høre ’Jingle Bells’ for fuld hammer i bybussen, siger han.

Der er dog ikke tonerne af ’Jingle Bells’, der sætter lydtæppet i Den Gamle By. Det er gamle julesalmer og Peter Fabers ’Højt fra træets grønne top’.

Vi begynder i 1625, der foregår i Borgmestergården i Den Gamle By. Op ad en trappe af træ, der er blevet slidt godt på midten, bevæger vi os ind til første juleudstilling.

I 1625-udstillingen er der hos den rige købmand strøet rughalm på gulvet. Julenat sover hele familien på gulvet for på den måde at dele vilkår med Jesusbarnet. På bordet ligger en sølvske til husmoderen, mønter og brød.

- De gaver, man kender fra 1600-tallet har været forbeholdt samfundets øverste top. Der var det kun husfaderen, der uddelte gaver til medlemmer af familien, til tyendet, til arbejdsfolket. Folk, der havde været tilknyttet gården eller husstanden, fik også en lille julegave, typisk æbleskiver eller sigtebrød. Præst og degn fik også gaver. Selvfølgelig kun af de velstående. Julegaver i 1600-tallet er forbeholdt de få, siger Jens Ingvordsen.

I 1808 blev det første juletræ i Danmark sat op på herregården Holsteinsborg. I 1811 så københavnerne for første gang det nye julepynt: Præstesønnen Martin Lehmann og hans yndige hustru slæbte et grantræ op på første sal. Rygtet ville vide, at han havde sat levende lys på, og at han tændte lysene. Folk blev så nysgerrige, at de satte stiger op for at kigge ind ad vinduerne. Juletræet var pyntet efter traditionen i Holsten, som Lehmann stammede fra.

- Læg mærke til lysene, der er hvide, røde og blå. Holstens nationalfarver, siger Jens Ingvordsen og peger på juletræet i udstillingen, der er pyntet som Martin Lehmanns.

Lysene er sat fast på træet med en klump ler, og julegaverne ligger uindpakkede under træet.

Jens Ingvordsen fører os ud i regnvejret:

- Vi kan lige gå forbi Købmandsgården, der er som indrettet som i ’Peters Jul’. ’Peters Jul’ er skrevet og tegnet af brødrene Krohn og har base i deres barndoms jul omkring 1860'erne i København, siger han.

Vi går forbi den åbne købmandsbutik, hvor man kan købe hold-kæft-bolcher og andet godt og videre ind i rummet ved siden af.

Ved julen i 1864 ligger der gaver til børnene på bordet og på gulvet: Tinsoldater, en fane, et komfur og en dukke.

- ’Højt fra træets grønne top’ og ’Peters Jul’ er julens facitliste. Hvis man virkelig vil vide, hvordan borgerskabet fejrede jul i begyndelsen af 1800-tallet, skal man nærlæse dem begge. Så ved man, hvad der er værd at vide, siger Jens Ingvordsen og fortsætter:

- Første udgave af ’Peters Jul’ udkommer i 1866. I 1880 er ’Peters Jul’ blevet julebiblen: Du skal have en bedstemor, du skal have en gås og du skal have børnene. SÅDAN skal den være. Og det skal den jo stadigvæk.

Vi går ud af modistens hatteforretning og ind i 1974-udstillingerne. Her har juletræet glimmer på og pænt indpakkede gaver under. På mange måder ligner det et juletræ fra i dag, hvis man da ikke går efter en farvekoordineret jul.

På sort-hvid-fjernsynet med jalousilåger kører ’Jullerup Færgeby’ og spreder julestemning.

I 70’erne var der dog også størst modstand mod julen. For hippierne var det noget ’borgerligt pis’. Men den almindelige dansker fejrede jul uanfægtet af, at nogle helt droppede juletræ og julepynt eller satte det socialistiske hammer og segl i toppen af træet i stedet for Betlehemsstjernen.