Den 13. december fejrer vi Lucia. Men hvem var Santa Lucia egentlig? Få historien om den unge martyr, der bar lys på hovedet. Og bliv klogere på traditionerne, der knytter sig til fejringen.

Luciadag er oprindeligt en fest for den katolske helgen Santa Lucia, hvis navn betyder 'lys'.

I Danmark er traditionen med dens lys og sang den 13. december blevet en del af adventstiden, og hvert år går børn Luciaoptog i skoler, børnehaver, kirker, på plejehjem og mange andre steder.

Historien om Lucia

Legenden bag Luciatraditionen fortæller, at Lucia var en ung kristen kvinde, der levede i 300-tallet i byen Syrakus på Sicilien.

I stedet for at tro på den romerske religion var Lucia kristen, og det var ikke helt ufarligt dengang.

Romerne så nemlig kristendommen som en fjende af Romerriget, og det var derfor forbudt at være kristen. Blev man som kristen angivet til myndighederne, risikerede man at blive tortureret og henrettet.

Det skyldtes blandt andet, at de kristne indbyggere nægtede at ofre til kejseren, som man ellers dengang skulle gøre med jævne mellemrum. De kristne ville gerne bede for kejseren og for Romerriget, men at ofre til ham som en gud - dét ville de ikke. De accepterede kun én gud. 

Hjalp fattige og syge

Mange kristne søgte derfor tilflugt i byernes katakomber (underjordiske gravanlæg), hvor de i skjul kunne leve som kristne. 

Men om natten sneg Lucia sig ud. Hun ville gerne hjælpe sine medmennesker og gik i ly af mørket rundt med mad til de fattige. For at kunne se i natten, og for samtidig at have sine hænder fri til at hjælpe, bar hun en krans med lys i på hovedet.

Straffet for sin tro

Da Lucias mor senere på mirakuløs vis blev rask efter at have været dødeligt syg, lovede Lucia at vie sit liv til Kristus. Lucia afviste derfor at gifte sig med den mand, som hendes familie efter datidens skik havde lovet hende væk til.  

Det faldt ikke i god jord hos den romerske bejler, som hævnede sig ved at angive den kristne Lucia til myndighederne. 

Hun blev arresteret under Diocletians forfølgelse og udrensning af kristne, men hver gang Lucia skulle straffes for sin kristne tro, blev hun ifølge legenden ved guddommelig indgriben beskyttet.

Kejseren sendte eksempelvis Lucia til et bordel som straf, men da en oksekærre skulle køre hende til bordellet, kunne okserne ikke flytte sig ud af stedet.

Kåret til helgen

Bagefter forsøgte kejseren at brænde Lucia på bålet, men her ville ilden ikke fænge. En anden legende fortæller, at heller ikke olie ville brænde Lucia. 

Til sidst henrettede bødlen hende ved at stikke hende med sit sværd. Hun døde den 13. december år 304, som i dag som bekendt er datoen for fejringen af hende.

Hun blev straks set som martyr og kåret til helgen af den katolske kirke.

Skytshelgen for blinde

En overlevering fortæller, at Lucia rev sine øjne ud for ikke at friste friere; en anden, at de blev stukket ud af hendes bøddel. Derfor opfattes Lucia også som særlig helgen for blinde og mennesker ramt af øjensygdomme.

Du kan derfor ofte se billeder af Lucia, hvor hun holder en lille skål med to øjne liggende i.

En uhyggelig nat i Norden

I Norden var Lucianatten (Lussenatten) efter den gamle kalender årets længste. Man mente derfor, at den var fyldt med troldtøj og onde ånder. På Lucianatten skulle man derfor helst ikke gå udenfor, og alt udearbejde skulle gerne være afsluttet.

Fra Sverige til Danmark

Efter reformationen i 1536 holdt danskerne op med at fejre Lucia som helgendag, men i Sverige holdt man fortsat fast i traditionen.

Siden 1920 har de gået luciaoptog i Sverige, og skikken bredte sig igen til Danmark efter besættelsestiden. 

Lucia er med lyset og den hvide dragt et billede på enhver døbt, der bærer kristendommens lys igennem verdens mørke.