Din hverdag i 2050

Du har helt sikkert hørt om klimaet i 2050. Om storme og tørke. Men hvordan bliver din kost, din bolig og din transport? Vi har leget kvalificeret gætteleg med nogle af landets førende forskere.

Det er fredag, og du bestiller entrecoter til hele familien, mens du sidder i den selvkørende bil på vej hjem fra arbejde. Ja, sådan en rød og saftig sag koster godt nok 250 kroner stykket, men til gengæld er der ingen klimakvaler. Bøffen er produceret af stamceller på et laboratorium, og se – dér ankommer leveringen med en drone til din fordør. Luksus. Sådan ser du på din bøf, fordi du og familien ellers kun spiser plantebaseret kost. Leveret som ingredienser med opskrifter, nogle gange som færdigmad, andre gange som ampuller til din 3D-printer. Helt CO2-neutralt. Kosten er tilpasset både børn og forældres genetiske profil og sundhedsdata. Måske lidt insektpulver i melet, så du kan få mere protein – og lidt smag af kød. Broccolien er genmodificeret for at bruge mindst muligt vand, gødning og plads til at gro. Og du kan også få mangoer fra Marienlyst. Fra høje drivhuse med kunstig lys og gødning. Ja, det er blevet svært at skaffe ris og hvede på grund af tørke og vandmangel i store dele af verden, men det er ikke længere noget, du tænker på. Du har jo lært, hvor let det er at vænne sig til de nye retter, du hele tiden får leveret til døren.

Kilder:

• Jørgen Eivind Olesen, professor og institutleder ved Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet
• Anne Louise Dannesboe, centerchef ved Teknologisk Institut

Betalte du virkelig så meget for at bo et godt sted, som du så ikke havde særlig meget tid til at nyde? Fordi du skulle arbejde og rejse frem og tilbage for at have råd til det – hvor fjollet! Og hvad skulle du også bruge et samtalekøkken til, nu hvor du får maden leveret? Så hellere et tredje badeværelse eller et større hjemmekontor, når du alligevel arbejder hjemme og deler dit hjem med flere. Bedstemor i kælderen, to fraskilte mødre der deles om ansvaret for børnene. Væk fra byen. Tæt på naturen. Men stadig med fortiden i hånden. 80 procent af landets tre millioner boliger var allerede bygget i 2021 – nu er flere af dem bare blevet højere, de er blevet slået sammen, bæredygtige og ligefrem rentable. Solceller på taget, rensning af eget spildevand i kælderen, og ude i skuret sikrer et batteri, at du kan sælge boligens overskydende energi. Tænk, at du engang betalte for at bo. Nu udlejer du altid, når du er væk hjemmefra, og du kender flere med de såkaldte tiny houses – små huse med hjul, som de flytter rundt på for at kunne vågne op til en ny udsigt fra soveværelset.

Kilder:

• Jesper Bo Jensen, fremtidsforsker ved Center for Fremtidsforskning
• Anne Skare Nielsen, fremtidsforsker ved Universal Futurist

Perfekt. Klokken er 16, og BRT 150 ankommer på slaget til Nyhavnsgade i Aalborg. Du er på vej hjem fra et møde og tager en af de ‘overjordiske metrolinjer’, som de bliver kaldt. BRT står for Bus Rapid Transit, og de er overalt i landets største byer. Med deres særlige spor på vejen, så bilerne ikke kommer i vejen. Ja, de kører stadig selv deres biler inde i de store byer, så meget stoler vi alligevel ikke på teknologien, at vi tør lade bilerne styre rundt mellem fodgængere og cyklister af sig selv. Teknologien fungerer ellers fint andre steder. I udlandet og uden for byerne. Derfor føler du dig også foran byboerne, da du står af i udkanten af byen for at finde din selvkørende delebil. Den kører på sol- og vindenergi, og du sætter dig bare ind, taler til computeren, så finder den selv hjem til dit stråtækt hus på Mors. Dejligt nemt. Så kan de have deres storbyer for sig selv, tænker du, mens du slapper af med nyhederne på TV i bilen. 

Kilder:

• Malene Freudendal-Pedersen, professor i byplanlægning ved Aalborg Universitet
• Region Hovedstaden

“Lad os alle bøje benene i en standing bow.” Du træder ind i en fyldt kirke og ser resultatet af det, der engang blev kaldt ‘religiøse tendenser’. Selvfølgelig er der kirkeyoga i en bykirke, selvfølgelig er der mad og drikke, musik og dans. Og klokken 15 er der højmesse. Præsten er transkønnet, men ingen betragter den detalje som bemærkelsesværdig. Du kigger rundt på kirkesofaerne. Kun 50 procent af befolkningen er medlemmer, men gråhårede fylder kirken op sammen med børn og deres forældre. De glæder sig til maden: suppe på græskar fra den jord, som kirken har udstykket til permakulturlandbrug. Du spiser dig mæt, og bagefter går du en tur på kirkegården – eller parken, som alle kalder den. Der er små solfanger-lys, bænke og græs til at ligge og sole sig. Du går ind i den skov med vild natur, som kirken også har skabt. Er det ikke skørt, at der engang ikke lå nogen begravet under træerne? At det i 2020’erne kun var en fjerdedel, der troede på reinkarnation, og kun få politikere brystede sig af at være kristne? Troen er overalt. Både i din private mindfulness-skole, og når du gør som en tredjedel af danskerne: får dine børn døbt i en kirke. Så kan de være en del af en fremtidig minoritet. Om bare 25 år – i 2075 – har islam overhalet kristendommen som verdens største religion.

Kilder:

• Brian Arly Jacobsen, religionssociolog og lektor ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier, Københavns Universitet
• Kirkeministeriet
• Pew Research Center

Klokken er 9.45, og det er blevet tid til at få fat på din finansielle manager. Det er sådan en person, der tager sig af alle dine pengesager. Selv har du mistet overblikket. Alle dine abonnementer på alt fra bil til levering af bæredygtige bleer. Du ejer ikke meget andet end det ur, du har arvet fra din bedstefar. Resten lejer du. Ingen fysiske banker, ingen fysiske penge. Så nemt. Du er en af dem med en chip i hånden, så du hurtigt kan betale i butikker. Eller i teatre og på restauranter. Det er dét, de fleste af dine penge går til: oplevelser. Men nu skal du altså tale med din finansielle manager om skat. Du er lige blevet ansat af en sydkoreansk it-virksomhed, og systemet er for nyligt lavet om. Igen. Mere skat på det, der ikke kan flytte sig: boliger og mennesker. Din manager forklarer reglerne – også hvordan du konverterer din kryptovaluta til danske kroner, så du kan betale din skat. Ja, der er godt nok flere lande med bitcoin som national valuta, men ikke Danmark. Her er det fortsat staten og kronen, der styrer økonomien gennem offentlige investeringer og stram pengepolitik. Over halvdelen af alt forbrug foregår over internettet. Hvis du endelig køber noget i en butik, har du ikke kontakt med nogen. På nær når du går til urmageren for at få et nyt batteri i din bedstefars gamle ur – så betaler du gerne ekstra for at blive betjent af et rigtigt menneske. Der får du specialviden om dit ur, og handlen gør dig lykkelig – også fordi det er så sjældent, at du møder et menneske, når du bruger penge.

Kilder:

• Philipp Schröder, professor ved Institut for Økonomi, Aarhus Universitet
• Rapporten Contactless Economy fra Deloitte

Se! Hende derovre har 24.125 følgere på Meta. Du er ung studerende og prikker din veninde på skulderen, mens I går på gågaden. Du har set en influencer med en offentlig SoMe-profil – navnet flagrer over hendes hoved, og der er digitale mærker på det tøj, hun har på.

Alle dine ting derhjemme er på internettet hele tiden. Køleskabet kan selv bestille nye varer, og du kan kommandere med både støvsugeren og tv’et. Spil lige den nye Netflixserie, alle taler om, siger du, mens du vasker op, og en skærm dukker op i køkkenvinduet. Ja, øv, du skal stadig vaske dine lerkopper op i hånden, men til gengæld kan du få lov at være hovedpersonen – tv-serien er tilpasset personligt til dig, og dit ansigt er byttet ud med skuespillerindens. Og i morgen skal du til nytårsfest. Men du gider altså ikke se kongens nytårstale. Du har læst på den danske udgave af The New York Times, at royale er mindre intelligente end republikanere, og så springer du ind i 2051 med dine venner i Madrid fra en stol i Odense. I gik på det virtuelle Microsoft-universitet sammen og har dannet en lille protestgruppe. Imod overvågning, hedder den. Bare det ikke ender som i Kina og Rusland, siger I til hinanden. Konstant filmet, konstant genkendt. Godt, det ikke er nået til hverken Danmark eller Spanien. Skål!

Kilder:

• Aske Kammer, docent ved afdeling for forskning og udvikling, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole
• The Future of The Self, bog af Natalia Kurcikova