LEDER: Lyset for enden af historien
Alle gode fortællinger lokker med lys for enden af historien, skriver filminstruktør Kasper Barfoed i sin tv-serie-artikel i dette nummer af folk&kirke om mørke. Og for at nå hen til det lys er vi nødt til at navigere i mørket.Vi søger lyset, ...
Alle gode fortællinger lokker med lys for enden af historien, skriver filminstruktør Kasper Barfoed i sin tv-serie-artikel i dette nummer af folk&kirke om mørke. Og for at nå hen til det lys er vi nødt til at navigere i mørket.
Vi søger lyset, men hvis vi ikke vil stå ved mørket som et grundvilkår, noget der hører med til livet, får vi sværere ved at finde det. Det er den grundpåstand, folk&kirke undersøger denne gang.
Mørket er ikke bare det, der rammes os udefra i form af sorg, ulykker og sygdom, en smerte, som ingen mennesker slipper helt for. Mørket er også inden i os. Vi rammes af depression og psykisk sygdom. Og mennesket har grimme sider, vi gerne vil holde hemmelige og måske helt glemme, men skulle det lykkes os at glemme dem, kan vi blive mindet om dem ved at rejse en tur til Auschwitz.
Mørket er en konkret realitet – om natten, på bunden af Marianergraven, ude i Chiles ørken og i den sorteste af alle sorte farver, vantablack, der opsuger næsten al det lys, der sendes mod den. Mørkt stof er grundlaget for livet i universet, og nattens mørke er nødvendigt for, at mennesker og dyr kan regenerere.
Psykologien, astronomien, biologien, musikvidenskaben, sociologien beskæftiger sig alle sammen med mørket, som du kan læse her i magasinet. Og det gør teologien også. Kristendommen forsøger ikke at få mørket til at gå væk. Den siger ikke: Hvis du lever dit liv på en bestemt måde, kan du slippe for det tunge i tilværelsen. Den siger heller ikke: Mennesket er grundlæggende godt, inderst inde.
Kristendommen siger: Du er ikke kun god. Livet er indimellem tungt og hårdt. Men det vilkår deler du med alle andre. Og derfor er livet alligevel godt. Der er lys for enden af historien.
