TEMA om dommedag: Vi er blevet vores egen dommer
Folk&Kirke 2018 handler om den allestedsnærværende dommedag. Vi ser på verdens undergang gennem frygt og fascination, kunst og kristendom. De tider er forlængst forbi, hvor man skulle gå i kirke, hvis man ville høre en ordentlig d ...
Folk&Kirke 2018 handler om den allestedsnærværende dommedag. Vi ser på verdens undergang gennem frygt og fascination, kunst og kristendom. De tider er forlængst forbi, hvor man skulle gå i kirke, hvis man ville høre en ordentlig dommedagsprædiken. I dag behøver man blot at tænde for fjernsynet eller åbne sin Facebook, så vælter det ud med dystre profetier om verdens nært forestående undergang.
Middelalderens mennesker så med gysen på kalkmalerierne, hvor de gode og de onde ved tidernes ende dømmes af Kristus.
I dag ser vi på naturvidenskabens statistiske fremskrivninger og gyser ved synet af opadgående kurver, der viser temperaturstigninger, flygtningestrømme, forurening, fødevareknaphed og stigende verdenshave.
Vores egen dommer
Ligesom i middelalderen tilskyndes vi til at angre, omvende os og tillægge os en mådeholden livsførelse. Køb økologisk! Bliv vegetar! Lad bilen stå! Det er ikke tilfældigt, at særligt ivrige miljøforkæmpere bliver beskyldt for at være ‘religiøse’ i deres engagement.
Men der er en afgørende forskel på middelalderens og vor tids forståelse af dommedag: I dag er Gud ikke længere med i regnestykket. Vi er gudsforladte syndere, der har nedkaldt dommen over os selv. Vi er vores egen dommer. Og det bliver dommen ikke nådigere af.
Dommedag er sluppet ud af kirken og er gået på rov i kulturen, hvor den æder sig fed i vores angst, magtesløshed og dårlige samvittighed. Uanset om vi frygter atomkrig, klimaforandringer, Vestens kulturelle kollaps eller noget helt fjerde, er vi fælles om følelsen af, at fremtiden er os fjendtligt stemt. At det ender galt, hvis ikke vi forhindrer det. Uden Gud må vi frelse os selv.
En glædelig begivenhed
I dette nummer af Folk&Kirke ser vi dommedag i øjnene. Vi taler med danskere, der forbereder sig på eller forsøger at forhindre verdens undergang. Vi taler med kunstnere om deres frygt og fascination. Og vi ser på, hvordan de sidste tider skildres i film, bøger og tegneserier.
Samtidig vender vi blikket mod kristendommen. Vi ser på, hvordan Bibelens sære og voldsomme tekster om dommedag er blevet udlagt gennem tiderne. Og vi beder teologer og præster forklare, hvordan det med dommen skal forstås. Deres svar er forskellige, men én pointe går igen: At for kristne er dommedag en glædelig begivenhed.
Hvis man synes, at håbløsheden har fået overmagten i verden, er det et budskab, der nok er værd at se nærmere på.
