Jeg forestiller mig verdens undergang som en dommedag, hvor jeg skal møde min skaber og stå til regnskab for mine handlinger.
Ligesom en vægt med de gode handlinger på den ene side og de dårlige på den anden side.
Her vil det blive afgjort, om jeg ender i helvede, jahanam på arabisk, eller hvis jeg har været en god muslim, at jeg ender i Paradis, jana på arabisk.
Man siger, at allerede aftenen efter man er blevet begravet, kommer der en engel. Det er ikke selve dommedag, for den er der ingen, der ved, hvornår kommer. Men sammen med englen skal man gennemgå alle de ting, man har foretaget sig i sin levetid. Og her er det vigtigste, at man har været en god muslim, der har gjort gode handlinger og overholdt lovene.
Jeg forbereder mig på dommedag gennem mine handlinger. Det vigtigste i islam er nok at have en god intention. Men jeg føler også, at det er min personlige opgave at oplyse folk om islam, så de får en bedre forståelse af islam og muslimer i Danmark.
Hvis jeg kommer i Paradis, ved jeg, at jeg har fuldført min opgave – at jeg har gået med tørklædet, og at jeg har modstået alle fristelserne her i livet.
Og så er islam jo en lovreligion, og derfor er der selvfølgelig også nogle love, som man skal overholde:
For eksempel at gå med tørklæde, at bede og at faste.
Lovene er med til at sikre, at man kan komme i Paradis, og ved at overholde dem kan jeg modtage dommedag uden frygt. I Paradis vil alt det, der har været ulovligt i livet, nemlig blive tilladt.
For eksempel går jeg med tørklæde nu, fordi det er en lov i islam, men i Paradis ved jeg, at jeg ikke længere behøver at gå med det. Hvis jeg kommer i Paradis, ved jeg, at jeg har fuldført min opgave – at jeg har gået med tørklædet, og at jeg har modstået alle fristelserne her i livet.