"Der er al mulig grund til at frygte fremtiden"

Er du klar til apokalypsen? Vi spurgte Connie Hedegaard, formand for den grønne tænketank Concito og tidligere minister og EU-kommissær.

Altså, hvis du tror, at jeg er en forbrugerengel, så tager du fejl. Jeg har godt nok skruet ned for det røde kød, men spiser stadig en god bøf i ny og næ. Og jo, jeg kigger efter energimærkede produkter, og om de er produceret ordentligt.

Men det ændrer ikke på, at vi er ved at løbe tør for tid. Havde vi bare som verdenssamfund sat os nogle ambitiøse klimamål ved Kyoto-aftalen i 1997, var vi nået langt nu.

Med klimaet kan man ikke tænke: “Nå, det går nok – ting fortsætter, som de plejer.”

Hvis vi stikker hovedet i busken, vil kloden opleve enorme, uplanlagte forandringer. Hvis vandstanden i verdenshavene på grund af den globale opvarmning er steget med en meter ved udgangen af det 21. århundrede, vil der ske oversvømmelser med dramatiske følger – epidemier, store flygtningestrømme (som vi nu ser konturerne af) og enorme ødelagte områder.

Og det vil især gå ud over de i forvejen sårbare.

Det værst tænkelige er den dominoeffekt, vi risikerer ved at sidde med hænderne i skødet.

FN’s klimapanel advarer, at hvis temperaturen stiger mere end to grader i forhold til gennemsnittet ved industrialiseringens begyndelse, er der risiko for, at udviklingen bliver selvforstærkende, så den globale opvarmning ikke kan stoppes.

Verden, som vi kender den, vil for altid være forandret.

Vi har i dag den nødvendige viden til at kunne agere klogt, ja, det er nærmest vanskeligt ikke at handle, idet indsigt og teknologi til at undgå de værste scenarier allerede findes. Det ansvar hviler på den enkelte, på politikerne, på erhvervslivet og på samfundet i bred forstand.

Mindre mig-mig, mere os.

Når jeg insisterer på at tale om løsninger, skyldes det, at vi skal vise hinanden, at vi kan forandre os. Og det gør vi kun, hvis vi kan se, det nytter. Hvis en bys borgere oplever, at de trives med færre biler i bymidten, så vil de støtte færre p-pladser for at få flere til at tage letbanen eller metroen.

Men vi resignerer, hvis vi ikke kan se guleroden.

Der er al mulig grund til at frygte fremtiden, men lad os se frygten i øjnene. Begynd med dig selv. Og stil krav til produkter, erhvervsliv og politikere. Jeg er bevidst om, at jeg som forbruger og borger faktisk gør en forskel.

Kødforbruget er faldet de seneste fem år i Danmark, det har jeg og mange andre bidraget en lillebitte smule til, uden at vi er blevet det pålagt. Mere individuel viden kan godt føre til kollektiv handling.