Der er plads til kroppen i kirken
Hvis man kunne kigge ind i folks hjerner og se, hvordan ord og begreber var placeret, er jeg sikker på, at man hos mange ville finde forestillingen om kristendommen liggende tæt ved begrebet kærlighed. Om det så er kirkebrylluppet, den ...
Hvis man kunne kigge ind i folks hjerner og se, hvordan ord og begreber var placeret, er jeg sikker på, at man hos mange ville finde forestillingen om kristendommen liggende tæt ved begrebet kærlighed.
Om det så er kirkebrylluppet, den indremissionske seksualmoral eller buddet om næstekærlighed, der bærer ansvaret for den sortering, vil jeg lade stå usagt. Det kan skyldes så mange ting.
Man kommer heller ikke uden om, at kærligheden spiller en stor rolle i ethvert menneskes liv, uanset om man synes at stå alene i verden eller om man er omgivet af familie og venner.
I dette magasin kan man møde flere indgange til emnet krop, kærlighed og kristendom. Vi møder det unge par, der skal giftes, og hører om deres liv sammen. Hverdagen er vigtig, siger de, og selv om den store dag er noget helt særligt, så er det det lange seje træk, der gør en forskel – at være der for hinanden i hverdagen.
Enhver ved, at Jesus sagde: ”Du skal elske din næste, som dig selv.” Men man kan nemt forledes til at tro, at der er tale om en åndelig, selvopofrende kærlighed, som ingen i virkeligheden kan leve op til. Så svært behøver det dog ikke at være.
”Det kan blive meget umiddelbart, hvad meningen med livet er. Det sker simpelthen i udvekslingen – hvor man viser sin sårbarhed og griber ud efter hinanden og standser op, fordi der er en, der har brug for hjælp,” konstaterer præsten Pernille Østrem, der fungerede som rådgiver for deltagerne i realityprogrammet Gift ved første blik.
Og der er plads til den menneskelige kærlighed i kirken, så kompleks, svigtende og optaget af egne behov den end kan tage sig ud. Det kan ikke helt komme bag på den, der kender historien om Gud, der blev menneske, blev krop.
I artiklen 'Kirken og de kødelige kvaler' drager journalisten ud for at undersøge, om der i det kirkelige landskab stadig er nogen, der sover med hænderne over dynen og afholder sig fra sex før ægteskabet. Det er sjældent tilfældet. Men det fastholdes stadig, at vi skal passe på hinanden. Det er klart.
For vi mennesker har ikke bare en krop, vi er en krop. Og med denne krop er vi til for hinandens skyld. En hånd at holde i, et par stærke arme der løfter, en krop der er ved ens side livet igennem.
”Tro, håb og kærlighed, disse tre, men størst af dem er kærligheden.” - Paulus
