Leder: Det er ikke problemet, der er problemet
Da min mors søster var to år, fik hun mæslinger og døde. “Sådan var det jo dengang,” sagde min mormor tørt, når jeg spurgte ind til det. Og sådan var det. Det var før vacciner, før penicillin, før ultralyd og kemoterapi. Min mormor sørgede, fortalte ...
Da min mors søster var to år, fik hun mæslinger og døde. “Sådan var det jo dengang,” sagde min mormor tørt, når jeg spurgte ind til det. Og sådan var det. Det var før vacciner, før penicillin, før ultralyd og kemoterapi. Min mormor sørgede, fortalte hun, men hun troede på Gud og affandt sig med, at man hverken kunne eller skulle forstå meningen med det, der ramte en.
På alle måder har 1900-tallet været en historie om fremgang, en udvikling mod større sikkerhed på alle livets områder. Mod kontrol. Lægerne har fået styr på en række sygdomme, og vi skal ikke længere være bange for at dø af en simpel lungebetændelse eller miste vores børn til børnesygdomme. Behandlingen er tilmed gratis, så vi skal ikke være bekymrede for, om vi har råd. Hvis vi mister jobbet, får vi understøttelse, og hvis huset brænder ned, får vi forsikringspenge til at bygge et nyt.
Det er en god udvikling. Som samfund skal vi forsøge at kontrollere truslerne mod os og sikre velfærden. Men i mellemtiden har vi også mistet troen på Gud, og måske er vi blevet vænnet til at tro, at mennesket faktisk kan kontrollere alt?
Og hvad så med alt det, vi aldrig kan blive herre over? For eksempel døden, sygdom, ulykker og andre menneskers kærlighed og respekt. Dette nummer af folk&kirke har kastet sig over den svære opgave at undersøge, hvor grænsen for kontrol går. Hvor kommer vores kontroltrang til udtryk, og hvornår kommer den til kort? Hvornår skal vi kæmpe for at ændre noget, og hvornår skal vi acceptere noget som et livsvilkår? Hvad sker der med os, når vi ikke finder balancen, og kan vi som moderne mennesker få hjælp til at finde den?
Forsøget på kontrol gør os syge og ødelægger alting for os selv, fortæller studenterpræsten Jens Munk i en af artiklerne. Han har haft hundredvis af samtaler med unge, der har det svært. Og alle samtalerne handler til syvende og sidst om, at de studerende forsøger at tage kontrol over noget, der ikke lader sig kontrollere. “Det er ikke problemet, der er problemet. Det er kontrollen, der er problemet,” konkluderer han. Og sognepræst Eva Tøjner synes ligefrem, vi skal være glade for, at vi ikke har kontrol. Det sætter os nemlig fri, erklærer hun: “Tag dig af det, du kan, og overlad så roligt resten til Gud.”
Foto øverst: Mogens Jacobsen (fra videoen Silahtarağa Live Subtitles, 2014)
