Kirken og de kødelige kvaler

Sex og skam har været tæt forbundet i min kristne familie, så jeg afprøvede mit syn på den kristne seksualitet med en rejse gennem det kirkelige landskab.

Et enkelt samleje, et enkelt døgn.

For nylig fandt jeg ud af, at min morfar havde angret sin seksuelle adfærd og skammet sig hele sit voksenliv. Dagen før han skulle giftes med min mormor, gik de i seng sammen – til min morfars store fortrydelse. For det var i hans øjne en alvorlig synd.

Min morfar og mormor var begge troende og medlemmer af Indre Mission.

Min mormor nåede inden sin død at afsløre, hvad der havde tynget hendes mands samvittighed gennem hele deres ægteskab.

Selv kendte jeg kun meget lidt til mine bedsteforældres seksuelle forhold som barn. Jeg mindes ikke at have set dem kysse eller kærtegne hinanden.

Jeg kan dog huske, at min mor fortalte, hvorfor min morfar nægtede at tale med hende, da hun var gravid med min storebror – hun var ikke gift.

Det har formentlig præget min opfattelse af kristendommen som et sted, hvor ugifte, seksuelt aktive som mig ikke kunne finde accept. Men er folkekirken virkelig så seksualforskrækket, som mange tror? Mener kirken, at jeg bør skamme mig over min seksuelle adfærd?

Jeg starter med at gå i min morfars fodspor. Indre Mission er en kristen bevægelse, der består af enkelte frimenigheder, men som hovedsageligt fortsat holder fast i en tilværelse under folkekirkens vinger.

Hvilken plads har seksualiteten hos bevægelsen i dag?

Jeg drager mod Diakonhøjskolen i Aarhus, hvor jeg skal møde parrene bag kurset 'Godt begyndt' - et indremissionsk tilbud til ægtepar, der har været gift i færre end fem år. En del af kurset handler om seksualitet, og overskriften lyder blandt andet:

“Seksualitet – en gave eller en byrde?”

Jeg mødes med de tre erfarne indremissionske ægtepar, der skal undervise de unge ægtefæller om sund seksualitet, for at få svar på, om Indre Mission stadig deler min morfars syn på sex.

“I vores ungdomstid var seksualitet aldrig på programmet. Sådan er jeg vokset op. Det var ikke noget, man snakkede om,” siger Carsten Christensen.

Han har været gift med Karin Christensen i 30 år, og kender til flere andre i Indre Mission, der har delt min morfars syn på sex uden for ægteskab.

Der har været megen skam forbundet med sex, vedkender de sig gerne i Indre Mission. Men underviseren Birgitte Lauersen mener, at det hører fortiden til – til den tid og de holdninger, som man kender fra tv-serien Fiskerne’ fra 1977, der bygger på Hans Kirks bog af samme navn, og som, underviserne mener, viser et meget fordomsfuldt billede af deres kirkelige organisation.

“Jeg kan huske, at vi så Fiskerne i fjernsynet, og min mor sagde: ’Det er vigtigt for mig at sige, at hvis du bliver gravid uden for ægteskab, så er der ikke nogen, der støder dig ud,” siger Birgitte Laursen.

Man er ikke nødvendigvis seksualforskrækket, fordi man er indremissionsk. Seksualitet er en gave fra Gud, der skal udforskes, mener underviserne. Så længe det bliver inden for et monogamt parforhold mellem mand og kvinde, indskyder de.

Sognepræsterne fra Vedbæk Kirke hævder begge, at Biblen betragter sex som en gave, og at det derfor er det forkerte sted at lede efter en kristen seksualforskrækkelse.

“Mange tror, at kristendommen er en sexfjendsk religion. Men det er en sandhed med modifikationer,” siger sognepræst Ingrid Halkjær-Lassen, mens Klaus Rosenborg-Larsen uddyber:

“Der er en tydelig modsætning mellem Biblen og kirken. Biblen har et overvejende realistisk og poetisk syn på seksualitet. Så når kristendommen har haft et anstrengt forhold til det seksuelle, må vi først og fremmest finde årsagen i kirkehistorien. Den ændrer sig faktisk i positiv retning i disse år,” siger han og henviser til seksualitetens aktuelle position som udbredt debatemne i kirken.

Jeg forlader det første foredrag om sex og kristendom i Vedbæk Sognegård med fornyet optimisme. Det er altså kun en sandhed med modifikationer, at kristendommen er sexfjendsk, hævder sognepræsterne fra Vedbæk.

Men hvilke modifikationer? Jeg må dykke ned i teksten.

Min undersøgelse fører mig gennem flere skriftlige kilder, der bekymrer mig.

I Det Gamle Testamente læser jeg blandt andet om David, der har seksuelt samkvem med Batseba uden for ægteskab. Gud lader deres førstefødte barn dø på grund af den synd, de har begået.

I historien om Onan, som Gud ligeledes lader dø, kan det tolkes, som om, det er forbudt at onanere. Onan spilder gentagne gange sin sæd på gulvet, da han bliver bedt om at have sex med sin afdøde brors hustru.

I Det Nye Testamente beskriver Jesus sex før ægteskab som en synd, og apostlen Paulus mener, man lever tættest på Gud ved helt at afholde sig fra at være seksuelt aktiv.

Min mor gav mig engang bogen ‘Den lille hvide’, som hun fik af sine forældre som ung. Bogen er fra 1972, og er udgivet af en gruppe kristne missionærer som en praktisk håndbog til teenagere.

“En uhæmmet praktisering af onani kan medføre en sådan opelskning af selviskhed i kønslivet, at det senere kan vise sig meget svært at opleve et lykkeligt og harmonisk ægteskabeligt samliv med et andet menneske,” lyder det blandt andet i Den lille hvide.

Indrømmet, jeg onanerer nogle gange, og ofte sker det til porno. Skal jeg tage den slags tolkninger og formaninger fra Den lille hvide til mig for at være en god kristen?

“Nej, ikke så længe det ikke fjerner din lyst til din partner,” lyder det korte svar gennem min telefon.

Jeg har fået fat i en af de eneste af landets præster, der også er uddannet sexolog. Benedikte Baggesgaard, sognepræst ved Ovsted Sogn ved Skanderborg, mener dels at vores samfund har udviklet en seksuel normløshed, der kan give problemer under dynerne.

Omvendt har hun i medierne advaret om, at visse kristne miljøer har fostret unge, hvis seksualitet er blevet blokeret af bibelsk begrundede restriktioner.

Derfor har hun gennem flere år været ivrig fortaler for, at kirken bliver mere favnende i forhold til seksualitetens mange facetter.

“Når kirken taler om seksualitet, er der ofte en undertone af, at man kan have sex med et forkert menneske eller man kan have et forkert begær. Og så forveksler man lyst med begær. Lysten har lidt under alle de her restriktioner i kirken.”

Sexologen taler om, at kirken længe har forbundet sex med synd. Hun peger blandt andet på kirkefaderen og teologen Augustin af Hippo, der forbandt seksualiteten med Syndefaldet, hvor Adam og Eva bliver fristet til at spise et æble fra kundskabens træ.

“Seksualiteten er den mudrede kanal, hvor igennem synden nedarves,” skrev Augustin.

Benedikte Baggesgaard er ikke enig:

“Den frugt handler jo ikke om erotik, den handler om kundskab, om magt og de titler, vi går og smykker os med. Synd er ikke lig med sex, men sådan er det blevet i manges opfattelse af kristendommen. Men det har på den tid (hvor Biblen blev skrevet, red.) været helt nødvendigt at være restriktiv omkring seksualitet. Vi taler jo om en tid, hvor der hverken var p-piller eller kondomer.”

Men hun opfordrer dog til, at kirken tager en del af fortidens etik og moral i brug i nutiden. For at give unge en ballast i deres udforskning af seksualitet skal kirken for eksempel opfordre dem til at tage vare på hinanden, når de går på opdagelse i sig selv og hinanden.

“De af os, der er mere frisindede, vi er ofte bange for at tale om moral, fordi det bliver noget med løftede pegefingre. Men det ganske almindelige næstekærlighedsbudskab – at man skal tage vare på de mennesker, man kommer i berøring med – det gælder i høj grad også, når vi taler om seksualitet, hvor et andet menneske deler sin krop og sig selv med os.”

De fleste i folkekirken er altså enige om, at kirken må tage seksualiteten alvorligt uden at fordømme og udstøde. Så sex stadig dyrkes i kærlighedens navn, og vi tager vare på hinanden, når vi åbner os og giver af os selv.

Min morfar tog måske fejl, da han mente, det var nødvendigt at angre sin seksuelle adfærd med sit hjertes udkårne. Men han var i hvert fald ikke ligeglad med sin seksualitet.

Forskellen mellem ham og mig, er, at han ikke havde samme mulighed for at vælge livstolkning. Han voksede op i en kultur, hvor børn kunne være bastarder, og hvor det at dyrke sex uden for ægteskab betød, at man horede eller begik utugt.

I dag kan jeg rejse i det kirkelige landskab, som jeg har lyst til og måske finde en retning, der kan rumme mig og min adfærd. Eller stille mig uden for den kristne tolkning.

Tilfælles har vi, at jeg heller ikke er ligeglad med min seksualitet.