Hvordan tolker du dommedag?

Hvad vil det sige, at Jesus engang kommer tilbage for at dømme levende og døde?

At vi alle på et eller andet tidspunkt og på en eller anden måde og for så vidt hele tiden bliver dømt ud fra, hvordan det, Jesus sagde og gjorde, spejler sig i vores liv med hinanden.

Hører det fortiden til at tro på dommedag som en stor, kosmisk omvæltning?

Hvad der sker engang, er svært at udtale sig om, og så er det jo, at fantasierne og de vilde forestillinger tager over. Jeg synes, det er mere interessant, hvad der er tilfældet her og nu, og dommedag er altså også noget, der sker hver dag, når du igen-igen erfarer, at du har svigtet i forhold til dem, der har brug for dig.

Hvis dommedag er hver dag og gælder min eksistens – er det så ikke bare en slags livsfilosofi?

Nej, det er at tage sit liv alvorligt og ikke tro, at det hele bare kan være lige meget.

Hvem skal frygte dommedag?

Det burde både du og jeg gøre, fordi vi ikke er, som vi burde være. På den anden side: Jeg vil hellere dømmes af Gud end af mennesker. For Gud kender vi gennem det, Jesus gjorde og sagde. Og han satte altid tilgivelse før dom. Det er mere, end vi kan sige om os selv.

Hvad har kristendommen at sige til dem, der er bange for verdens undergang?

Frygt ikke! Lev dit liv, elsk din næste og stol på den gode Gud. Og så kan du bede dit fadervor. Det hjælper.