Fortsæt til hovedindholdet

Hvordan tolker du dommedag?

Djævelens Advokat spørger biskop over Helsingør Stift, Lise-Lotte Rebel:
Af redaktionen

Hvad vil det sige, at Jesus engang kommer tilbage for at dømme levende og døde?

I Det Sixtinske Kapel har Michelangelo malet den kommende verdensdom. Vi ser Kristus, der dømmer og skiller alverdens folkeslag. Scenen afspejler et verdensbillede, som ligger fjernt fra det, vi normalt betjener os af.

Men det er netop et billede. Et billede på det forhold, at ethvert menneske skal stå til ansvar for sit liv. Over for Gud – ja, over for Kristus selv. Det er ikke kun dem, der tror på ham, som skal stå til ansvar.

Ethvert menneske skal stå til ansvar for sit liv. Det er det, det voldsomme billede af domsscenen handler om.

Der fældes dom over mig og mit liv, hver eneste gang jeg står over for et menneske, som kalder på min hjælp, min omsorg, min åbenhed. 

Lise-Lotte Rebel, biskop over Helsingør Stift.

Dom hver eneste dag

Hører det fortiden til at tro på dommedag som en kosmisk omvæltning?

Fremtid og nutid kan ikke skilles ad. Det er vigtigt at lægge mærke til, hvad der er kriteriet for verdensdommen. Svaret finder vi i lignelsen om verdensdommen, hvor Jesus siger:

“Alt hvad I har gjort imod en af disse mine mindste brødre – det har I gjort imod mig!”

Kriteriet for dommen er helt præcist det forhold, du og jeg har til vore medmennesker:

“Jeg var sulten – I gav mig noget at spise; jeg var i fængsel – I besøgte mig.”

Der fældes dom over mig og mit liv, hver eneste gang jeg står over for et menneske, som kalder på min hjælp, min omsorg, min åbenhed. Evigheden med dens dom og med dens retfærdighed er da til stede her.

Midt i livet. Og det, som skal ske på den yderste dag – det, Jesus taler om i billeder – det er en afsløring af dette liv.

Hvis dommedag er hver dag og gælder min eksistens – er det så ikke bare en livsfilosofi?

Dommedag skærer sig dybt ned i nuét. Det er det, som skal retfærdiggøres eller forkastes, når det engang
bliver helt åbenbart. Og det kan intet menneske sige sig fri for. For ingen af os – uanset tro eller holdning – kan befri sig fra sit medmenneske.

Ingen kan befri sig fra det møde, hvori vi står over for Guds bud. Det er noget andet end en livsfilosofi.

Ethvert menneske under dom

Hvem skal frygte dommedag? Hvem kan bestå i dommen?

Det kan ingen! Ethvert menneske er under dom. Som kristne har vi alene det håb, at han, som dømmer os, også vil frelse os. Grundtvig har en salmelinje, hvor han siger ‘Du ved, din dommer har ført din sag og’ – tilføjer han – ‘fra sig selv den vundet!’

Dommen i dag og på den yderste dag – den lader vi i denne barmhjertige dommers hånd. Jesus Kristus hedder han.

Hvad har kristendommen at sige til den, der er bange for verdens undergang?

Den kristne forkyndelse siger, at Kristus ikke er kommet for at kalde retfærdige, men syndere. Ganske nøgternt er det det, vi har at holde os til. Det tager ikke alvoren ud af vores daglige liv, hvor vi er fordret i mødet med vort medmenneske.

Men at Kristus selv er dommeren, det skænker os håb og befrier os fra at skulle dømme og bedømme os selv og andre. Det befrier os til det daglige ansvar, og det befrier os til glæde og taknemmelighed.

Læs mere om

Dommedag

Vi er alene hjemme med dommedag

Det kan godt være, at vi ikke længere tror på Gud, men dommedag er vi ikke sluppet af med. Apokalypsen er overalt – i kunsten, videnskaben og i den politiske debat.

Digital dommedag: Byd velkommen til Homo Sapiens 2.0

Kunstig intelligens overtager vores livsvalg, mens de sociale mediers algoritmer gør os afhængige. I en døs af lykke bliver vi tilintetgjort som frie mennesker, mener præsten Peter Danielsen.

Manuskriptforfatter: Dommedag bliver et mere og mere realistisk scenarie

Den værste trussel mod vores overlevelse er uvidenhed, mener manusskriptforfatter til spillefilm om apokalyptisk fremtid, Dunja Gry Jensen. 

Kaspar Colling Nielsen: Mennesket har en sadistisk side

Det er tabubelagt, at mennesket har en stor kapacitet for ondskab, mener forfatter til fremtidsbog om deportation af muslimer.

Forfatter: Læser kaldte min roman om klimaet "gudsforladt"

“Jeg er ikke enig i, at vi som private ikke kan gøre noget ved klimaet,” siger forfatter, der sammen med sin familie har lavet en 2030-plan for energibesparelser. 

“Når verden går under, vil jeg sidde og nyde et glas god Amarone”

Er du klar til apokalypsen?  Vi spurgte Rasmus Dahlberg, forsker, ph.d. ved Forsvarsakademiet og arrangør bag Beredskabsstyrelsens nationale kriseøvelser. 

Connie Hedegaard: "Der er al mulig grund til at frygte fremtiden"

Er du klar til apokalypsen? Vi spurgte Connie Hedegaard, formand for den grønne tænketank Concito og tidligere minister og EU-kommissær.

Konsulent: "Kloden kalder på kommercielle aktivister"

Er du klar til apokalypsen? Vi spurgte Nicoline Olesen, corporate activist og partner i konsulentvirksomheden MäRK.

Sikkerhedsrådgiver: Sådan forbereder du dig på katastrofer

Er du klar til apokalypsen? Vi spurgte Bernt Christian Gotfredsen, freelance sikkerhedsrådgiver og livvagt med international arbejdserfaring fra bl.a. Mellemøsten. 

Muslim: Jeg forbereder mig på dommedag med gode intentioner

Er du klar til apokalypsen? Vi spurgte Fatima Al-Saigh, der studerer mellemøstlige sprog og samfund ved Københavns Universitet.

Præster om dommedag: Med dommen kommer lyset

Hvad prædiker præsten, når søndagens tekst handler om dommen? Taler folkekirkepræster i 2018 overhovedet om dommedag? Præsterne Jens Ole Christensen og Gerda Neergaard Jessen er enige om én ting: Dommedag er en dejlig dag for kristne.

Kirkens malerier fortæller om død og ødelæggelse som tegneserier

Kalkmalerier var middelalderens tegneserier. Kirkens malerier har både forbindelse til århundreders europæiske kunsthistorie og til moderne tegneserier med deres blodige og fantastiske billedfortællinger om død, ødelæggelse og dommedag.

Fra finanslov til lægebesøg: Der er også dom i dagligdagen

Alle mennesker har erfaring med dommedag, mener forskeren og præsten Johanne Stubbe Teglbjærg Kristensen.

Her tænder lyset når Jorden går under

Når solen brænder ud om fem milliarder år, tændes el-pæren i Mogens Jacobsens sindrige designobjekt.

Tidslinje: Her er dommedagens kristne historie

I over 2.000 år har kristendommen fortolket dommedag på mange forskellige måder. Her er den hurtige tur gennem historien.

Hvis krigen kommer: Klik rundt i en dommedags-bunker

INTERAKTIV BUNKER. Hvordan overlever man Jordens undergang? Klik rundt i en atomsikret bunker fra Odense Bunkermuseum.

Redaktøren anbefaler tv-serier, film og bøger om dommedag

Selv om tidens apokalyptiske romaner, film og tv-serier ikke er religiøse, kredser de om Bibelen, kristendommen og Guds fravær. Folk&Kirke har set på fire af de senere års stærkeste undergangsfortællinger.

Djævelens Advokat spørger Henrik Wigh-Poulsen

Djævelens Advokat spørger Henrik Wigh-Poulsen, biskop over Aarhus Stift: Hvordan tolker du dommedag?

Djævelens Advokat spørger Marianne Gaarden

Djævelens Advokat spørger Marianne Gaarden, biskop over Lolland-Falsters Stift: Hvordan tolker du dommedag?

Djævelens Advokat spørger Tine Lindhardt

Djævelens Advokat spørger Tine Lindhardt, biskop over Fyens Stift: Hvordan tolker du dommedag?

Djævelens Advokat spørger Peter Fischer-Møller

Djævelens Advokat spørger Peter Fischer-Møller, biskop over Roskilde Stift: Hvordan tolker du dommedag?

Gå på opdagelse i 

Andre magasiner