D-faktor: Mål dit indre mørke

Vi har alle sammen ubehagelige personlighedstræk. Du kan kortlægge dine egne – hvis du tør

Vi kan være utiltalende mennesker på mange forskellige måder. Nyde at pine andre. Snyde os først i køen. Lyve om andre.

Forskerne taler om forskellige mørke personlighedstræk. Det er fx ondsindethed, skruppelløshed, selvpromovering og sadisme. Og selvom de kommer til udtryk på forskellige måder, så hænger de faktisk sammen, viser en undersøgelse fortaget af forskerne Moshagen, Hilbig & Zettler. De har den samme mørke kerne, D-faktoren eller the dark factor, som det er muligt at sætte tal på.

Så hvis du har ét af de mørke træk, er der meget stor sandsynlighed for, at du også har flere andre. Med andre ord har folk, der praler, også tilbøjelighed til at lyve, manipulere med andre og være opmærksomhedskrævende.

Og der er to ting, der knytter de mørke træk sammen, forklarer Ingo Zettler, den ene af forskerne, der er ansat som professor ved Københavns Universitet. “Det ene er en generel tendens til – bevidst eller ubevidst – at handle mest muligt til egen fordel, også hvis det går ud over andre. Denne tendens bliver så underbygget af overbevisninger, der retfærdiggør ens handlinger,” forklarer han. “Hvis man fx synes, man er vigtigere end andre, så retfærdiggør det, at man sætter sine egne behov først. Eller hvis man har den opfattelse, at alle mennesker her i verden altid sætter sig selv i første række, så giver det jo mening, at man også selv gør det.”

Alle mennesker har D-faktor i én eller anden udstrækning. Og hvis du tør, kan du tjekke dit eget indre mørke. Som en del af forskningsprojektet kan du teste dig selv på hjemmesiden qst.darkfactor.org.

Men hvad så, hvis man finder ud af, at man er fullblown psykopat? Kan man ændre på sin D-faktor? Eller skal man måske bare lære nogle strategier til at holde sine dystre sider i ave?

Det er et svært spørgsmål, svarer Ingo Zettler. “D-faktoren viser sig at være ret stabil gennem årene. Vi har en tendens til at blive lidt mere behagelige med årene, men relativt set, i forhold til andre, forbliver vi på det samme niveau. Til gengæld kan vi i samfundet opdrage hinanden og lave nogle rammer for vores samvær, der ikke belønner den mørke adfærd,” siger professoren. “Men det betyder ikke, at det ikke er muligt at forandre sig. Det er en god ide at begynde med at overveje, om den D-score, man får, er i overensstemmelse med ens egen selvopfattelse, og man kan også spørge sine omgivelser om, hvad de ser. Og hvis man så virkelig er indstillet på det, må man prøve, om man kan ændre den mørke adfærd og lade være med at lyve, udnytte andre, bedrage dem osv. I samme ombæring er det nødvendigt også at ændre på de overbevisninger, der retfærdiggør adfærden. Vi ved, at det er en udfordring – det er altid svært at ændre sin adfærd. Men hvis det lykkes, vil det også kunne ses på D-faktoren. Grundlæggende handler det om at opdage, at andre mennesker også er vigtige.”

Eksempler på udsagn i undersøgelsen, som man skal erklære sig mere eller mindre enig i:

• Fortæl aldrig andre den egentlige baggrund for en handling, medmindre det er gavnligt for dig selv.
• Jeg tror, det er nødvendigt at lyve for at opnå en konkurrencemæssig fordel over for andre.
• Hvis jeg havde muligheden, ville jeg med glæde betale et lille beløb for at se en klassekammerat, jeg ikke bryder mig om, dumpe hans eller hendes afsluttende eksamen.
• Der har været tidspunkter, hvor jeg var villig til at udholde en smule lidelse, således at jeg kunne straffe en anden, som havde fortjent det.
• Det er svært at komme foran, hvis man fra tid til anden ikke er villig til at hoppe over, hvor gærdet er lavest.
• Hvorfor skulle jeg bekymre mig om andre mennesker, når ingen bekymrer sig om mig.