Dyrs fornemmelse for fremtiden

Dyr har instinkter. Egern suser rundt og samler agern og hasselnødder om efteråret. Bjørne spiser løs, når vinteren nærmer sig for at fylde depoterne, inden føden forsvinder. Men det gør de også i fangenskab, hvor dyrepassere sørger for serveringen hele året rundt.

Hvis man skal kunne tale om et egentlig begreb om fremtiden, kræver det noget mere, nemlig at man er i stand til at tilsidesætte sine behov nu og her, fordi det vil kunne betale sig i fremtiden. Og det er muligvis en helt særlig egenskab ved mennesket, vurderer zoologisk direktør Mads Frost Bertelsen. Selvom han indrømmer, at forskerne faktisk ikke ved så meget om dyrs begreb om fremtiden.

“Hvirvelløse dyr som insekter, orme og snegle og den slags har helt sikkert ikke nogen ide om, at der eksisterer noget ud over lige nu. Derudover må dyr nødvendigvis have en vis levealder, før de begynder at kaste sig ud i forudsigelser om fremtiden. De skal have nogle erfaringer, der fortæller dem, at nu kommer der nok til at ske noget bestemt. Når du tager en jakke på, så kommer din hund løbende og vil ud at gå tur, men det er ikke en forudsigelse, der rækker ret langt ud i fremtiden,” siger han. 

“Gamle elefanter kan huske, at bag den bjergkæde var der vand for ti år siden, så lad os se, om der ikke er det stadig. Men dyrene udsætter ikke deres behov. De får dem tværtimod stillet; elefanterne begynder først at lede efter det gamle vandingssted, når de er tørstige.”

Skumfiduser nu og her

Menneskets evne til at tilsidesætte behov nu og her for at få noget bedre senere er sandsynligvis helt særlig for mennesket. Og den evne er en stor fordel, når det handler om at nå sine mål. I en berømt undersøgelse tilbage fra 1970’erne, Walter Mischels såkaldte skumfidustest, bliver fire-fem-årige børn tilbudt en skumfidus. De må gerne spise den nu, får de at vide, men hvis de lige kan vente i 20 minutter, må de til gengæld få to skumfiduser i stedet for en. Det er langtfra alle børnene, der lykkes med at lade skumfidusen ligge, men opfølgende studier viser, at dem, der gør, klarer sig bedre på alle områder senere i livet: uddannelse, livsindkomst, sociale relationer.

Men der er ikke noget, der tyder på, at dyr kan behovsudsætte rationelt på den måde. Der er fx ingen dyr, der undlader at spise al den føde, de har til rådighed, for at gemme lidt til usikre tider, selvom det ville være fornuftigt, forklarer Mads Frost Bertelsen.

“Dyrene er bare rigtig gode til at kæde begivenheder sammen; som når hunden ved, at I skal ud at gå, når du tager jakken på. Det princip udnytter vi ved klikkertræning,” siger han. “Dyrene lærer, at de får en godbid, når den hører en klikkelyd, og på den måde er det ret let at lære dem, at en bestemt adfærd leder til belønning. Men et rigtig fremtidsbegreb er der ikke tale om.”

Det er ganske vist ikke noget, der er let at undersøge. Hverken på mennesker eller dyr kan man jo umiddelbart se udefra, hvad de tænker om fremtiden, og det er ikke noget, der er let at danne data på, forklarer Mads Frost Bertelsen. Men hans egen vurdering er, at det for alle dyr gælder, at de har en meget begrænset fornemmelse af, at der kommer en dag i morgen. 

“Jeg tror faktisk hverken dyr ser med håb eller frygt på fremtiden, og jeg tror bestemt heller ikke, de ved, at de skal dø. I de fleste sammenhænge er mennesker jo bare dyr, men lige netop bevidstheden om fremtiden og dermed døden er noget særligt menneskeligt. Eller det er i hvert fald mit bud.”

Mads Frost Bertelsen er adjungeret professor på Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, Københavns Universitet, og zoologisk direktør i ZOO.