Leder: Fremtiden står og falder med håbet
“Uden håb mister vi al den energi, vi har brug for, hvis vi skal kunne handle og ændre på vores situation.”Sådan siger Mozhdeh Ghasemiyani i et interview her i magasinet. Hun er psykolog med speciale i traumatiserede flygtninge, og både fra sit ...
“Uden håb mister vi al den energi, vi har brug for, hvis vi skal kunne handle og ændre på vores situation.”
Sådan siger Mozhdeh Ghasemiyani i et interview her i magasinet. Hun er psykolog med speciale i traumatiserede flygtninge, og både fra sit arbejde og fra sin egen personlige historie som flygtningebarn ved hun, at det ikke altid er let at bevare sit håb og troen på, at håbet kan gå i opfyldelse. For hendes eget vedkommende betød det, at der gik et helt år, før hun kunne fortælle andre end de allernærmeste, at hun havde fået et barn. Det, hun selv kalder “en helt banal livsdrøm” om at skabe en familie, at forestille sig et liv i fremtiden sammen med et barn, var decideret skræmmende, også mange år efter at hun var kommet i sikkerhed. “Hvordan kunne jeg være så grådig at forestille mig, at jeg bare kunne få et barn og blive normal og lykkelig?” siger hun.
Flygtningebarnets usikkerhed om, hvorvidt der er en fremtid for hende med almindelige ting som et hjem, et job, en familie, sætter tingene på spidsen, men grundlæggende er det et vilkår for os alle sammen: Vi ved ikke, hvad der sker i morgen. Vi ved ikke, hvad klimaforandringerne, virusserne, konflikterne gør ved vores verden. Men en ting er sikker: Hvis vi vil have indflydelse på det, må vi handle.
Så i dette nummer af folk&kirke har vi kastet os ud i at undersøge sammenhængen mellem håb og handling: Hvad skal vi forvente af fremtiden? Hvad stiller vi op med det faktum, at det er nærmest umuligt at forudsige og dermed kontrollere, hvad der kommer til at ske? Hvordan bærer vi os ad med at have et godt liv i dag, imens vi forsøger at påvirke det, vi ser ind i? Og hvordan fastholder vi det håb, der er helt afgørende for, at det lykkes?
Læs, hvad fodboldtræneren, kulturanmelderen, den anoreksiramte, filminstruktøren, klimaaktivisten, præsten og mange flere har at sige om det.
