syv år og halvanden uge og aldrig eller altid nu

Det anorektiske paradoks er, at anorektikeren midt i sit umulige liv holder alle muligheder åbne. Fremtiden kan være hvad som helst, når den nu alligevel aldrig kommer, skriver Lea Muldtofte, 40 kilo.

the future is accessible. en eller anden pink t-shirt. på en eller anden håbefuld. 
det står der på den.
på t-shirten.
the future is accessible.
er den?
jeg mener. jaja, den kommer jo. nu, nu, nu, der var den.
og nu er den væk igen.

jeg er 40 kilo på 40 kvadratmeter. verdens tungeste 40 kilo. jeg er 300 kalorier, hver dag, igen og igen. jeg er gentagelsen, gentagelse, gentagelse, det samme, præcis det samme, græskar skåret på dén måde, den samme måde, på den led, spist på den måde, orange gentagelse, reduceret til reduktion, repetition, mindre mindre, lettere, tungere og tungere. igen og igen, mens det altid stopper i morgen. please. lad det stoppe i morgen. eller mandag. eller i det mindste før jul. i år. næste år. på et tidspunkt. for jeg dør. før jeg dør.

pludselig gik der syv år. et efterår og syv år. syv år senere. og syv år senere og syv år senere.

syv år for lea. igen og igen. 

jeg håber på alle andre versioner af mig selv, ønsker mig, drømmer om mig selv i alle andre versioner, i alle slags fremtider, og frygter mit eget nu, afskyr min egen nutid, min egen fremtid, min egen udsættelse og udslettelse af mig selv. 

nu’et i opløsning, nu’et er drømmen om det næste nu, alt det, man kunne være, måske er, kan være i næste nu, næste uge. aflivning af nu’et, for nu’et er ubærligt, så alt er fremtid, mens intet er. en fremtid, der kan være alt, men aldrig kommer.

det uudholdelige nu.

tilstand af mulighed.
de uforløste potentialers rum.

Alt, alt gælder, alt skal, jeg skal, jeg skal alt, alt alt alt
Om lidt.
når jeg er rask.

syv år for lea. alt forladt, intet forladt eller fornyet.

jeg har et nu, og et ikke-nu.
ikke et i eftermiddag. jeg har ikke et i morgen.
jeg har et i nat, fordi jeg frygter den. natten.
og så fremtiden.

anoreksien tilbyder løgnen om sin egen alternative tidslighed. kronologien er i stå herfra, hvor jeg står, herfra, hvor jeg ikke kan stå, i det ubevægelige nu, fortid, datid. jeg længes, længes herfra uden konsekvens. den her krop, den anorektiske krop gør det umuligt at afprøve livet, hvilket gør hele livet muligt. det anorektiske paradoks er, at midt i umuligheden er mulighederne uendelig, da intet kan afkræftes eller bekræftes, afprøves eller læres. 

tilstand af evigt uudtømmeligt potentiale. lidelse. Potent med fremtid. lige om lidt. altid lige om lidt. og derfor aldrig.

jeg lukker mig inde her med min anorexia nervosa, DSM-5,
anorexia nervosa, nervøst, nerveløst.
ner-vøse-spise-væg-ring, nervøst nerveløs vægring.

jeg sidder lige her og drømmer videre og glemmer, at der er et problem, glemmer og drømmer, tavst, usynligt synlig, ægte, afkoblet, håbløst fuld af håb, fuld af fremtid.

for jeg skal hele livet lige om lidt. lige om lidt. når jeg lige har regnet ud, hvordan jeg skal komme og redde mig.

the future is accessible.
fremtiden er tilgængelig. 
som liv? næh.
som håb, drøm. onde optimisme.
fremtiden er tilgængelig som illusion.
jeg indskrives og udskrives med tvang og tab.

hjælp.