Fortsæt til hovedindholdet

Vi er mennesker, der kan forme fremtiden

Klumme om fremtiden
Af biskop Peter Birch, Helsingør Stift

Hvad tænker en biskop om fremtiden? Skal vi være bekymrede, og kan vi gøre noget for, at fremtiden bliver god? Vi har stillet tre spørgsmål til Peter Birch, der er biskop i Helsingør Stift.

At sætte børn i verden er at sætte håb i verden. At sætte børn i verden er at give fremtiden en chance. 

Er du bekymret for din egen og dine børns fremtid?

Det er svært ikke at være bekymret, det er jeg også selv. Ukraine, klimakrise, cyberkrig og terror. Verden er på mange måder barsk, og den kan se usikker, ja, håbløs ud. Så håbløs, at der er unge, der siger, at de ikke vil have børn, fordi fremtiden ser så sort ud.

Også i min tidlige ungdom var vi bekymrede. Vi skulle forholde os til forurening, atomtrussel, koldkrig som en del af virkeligheden, og dengang havde jeg også venner, der ikke syntes, man kunne tillade sig at sætte børn i verden, når den så ud som, den gør. 

Men for mig at se, ville vi for alvor være overladt til håbløsheden, hvis vi ikke fik børn. Hvis ikke vi ville give livet videre. En verden uden børn! Det er i mine øjne en virkelig dommedagsvision.

Når vi får børn, takker vi for livet og åbner os for håbet og muligheden for forandringer. Så svært livet end kan være, så uoverskuelig verden end kan forekomme os, så er det barnet, der kan vække håbet i os. Når vi tager imod barnet, tager vi imod glæden, håbet, ansvaret.

At sætte børn i verden er at sætte håb i verden. At sætte børn i verden er at give fremtiden en chance. De problemer, verden til alle tider har kendt og har skullet løse, løses kun af mennesker, der tager ansvaret på sig. Det er et ansvar, der udspringer af respekt for livet og af kærlighed til natur og mennesker.

Hvad kan og skal vi gøre for at give næste generation en god fremtid?

Fremtiden indfinder sig ikke først engang. Fremtiden begynder i det liv, vi lever nu, og derfor er det ikke kun børnene, der skal bære fremtiden. Vi har alle del i ansvaret.

Det bedste fremtidshåb, vi kan give vores børn, er at give dem en forståelse for, at fremtiden ikke er fastlagt på forhånd, men kan formes af menneskers ansvarsfølelse, kreativitet og næstekærlighed. Og at vi selv er de mennesker, der – sammen med andre mennesker – kan forandre verden og forme fremtiden.

Hvis du i dag kunne give et råd til dit 12-årige jeg, hvad skulle det så være?

Jeg ville ikke behøve sige noget, for det havde jeg min far til. Han lærte mig, at man altid må forholde sig til verdens nød. Det gjorde han selv på mange måder ved at være aktiv i foreninger og meget andet. Han havde et citat af Ghandi på sin opslagstavle: Verden har nok til alles behov, men ikke til alles begær.

Læs mere om

Fremtiden

Grib forstyrrelserne

Fremtiden er per definition usikker, men vi kan ikke planlægge os ud af problemerne. Og det gælder både på fodboldbanen og i livet, siger tidligere fodboldtræner Troels Bech. 

Brian bærer sin undergang i generne

Brian ved, at han kommer til at dø af en hjernesygdom i en alt for ung alder. Den tanke har han vænnet sig så nogenlunde til. Men der er en bestemt stue på plejehjemmet, der gør hans fremtidsperspektiver lidt for konkrete for ham. 

Vi har brug for drømmene

Det er nødvendig for mennesker at have fremtidsforestillinger, der bygger på håb. Som traumatiseret flygtning kæmper psykologen Mozhdeh Ghasemiyani stadig indimellem med at turde tro på en god fremtid. Så meget, at hun ikke har kunnet fortælle nogen, at hun har fået et barn.

Håbet for i morgen findes når dagen i dag giver mening

For Cathrine Nørgaard er overgangen fra ung til voksen forbundet med sorg. Hun har talt med en hospitalspræst om at genfinde fremtidshåbet gennem de små ting, der giver livet værdi.

Det bliver sommer igen

Vi har glemt, hvordan det er at leve i nedgangstider. Tiden kalder på, at vi lærer at holde pause og undersøge, hvad der skal til, for at vi kan være i verden på en god måde og skabe en fremtid for både os selv og verden, siger præst Signe von Oettingen.

syv år og halvanden uge og aldrig eller altid nu

Det anorektiske paradoks er, at anorektikeren midt i sit umulige liv holder alle muligheder åbne. Fremtiden kan være hvad som helst, når den nu alligevel aldrig kommer, skriver Lea Muldtofte, 40 kilo.

Fem gode tv-serier

Når vi fortæller historier – hvad enten det er romaner, sange omkring bålet, malerier eller tv-serier – er det vores måde at forholde os til vores glæder, sorger, udfordringer, dilemmaer og livets store spørgsmål på. Det gælder også historier, der foregår i fortiden eller i fremtiden.  

En fremtid for de skæve ...

Produkter, der ellers var dømt til døden og på vej i affaldscontaineren, får nyt liv i Wefood. Til gavn for hele klodens fremtid.

Din hverdag i 2050

Du har helt sikkert hørt om klimaet i 2050. Om storme og tørke. Men hvordan bliver din kost, din bolig og din transport? Vi har leget kvalificeret gætteleg med nogle af landets førende forskere.

Rettet mod fremtiden

Mød tre unge, hvis nutid er præget af fremtiden. De bruger hver især det meste af deres tid på at forholde sig til klimaet, menneskets aldring og økonomien.

Verden skal genfortrylles

- og det er kulturen, der skal gøre det. Arkitekt Ane Cortzen efterlyser bøger, film og bygninger, der gør verden større.

På rejse ud i rummet – til større klimabevidsthed

Vores hjerner kan ikke reagere på farer, der ligger langt ude i fremtiden – som konsekvenserne af klimaforandringerne. Virtual reality er et bud på, hvad vi stiller op med det problem. Men virker det? Og er det altid en god idé?

Hverdagens forudsigelser

Spådomme om fremtiden smager af sandsigersker, tarotkort og clairvoyance. Men forudsigelserne behøver ikke være så eksotiske – de er en helt almindelig del af vores hverdag, og det kan være dyrt at gætte forkert.

Kiksede kig i krystalkuglen

Det er svært at spå, især om fremtiden … Her er et overblik over nogle af de mere spektakulære flop i forudsigelsesbranchen.

Dyrs fornemmelse for fremtiden

Egentlig fremtidssans er defineret ved evnen til behovsudsættelse - og den har dyr ikke. De udsætter ikke deres behov, men forsøger at få dem stillet.

Gå på opdagelse i

Andre magasiner

2021

Mørke

Vi søger lyset, men hvis vi ikke vil stå ved mørket som et grundvilkår, noget der hører med til livet, får vi sværere ved at finde det. Det gælder både mørket inden i os og det omkring os. 

2020

Valg

Vi lever i en tid, der hylder forestillingen om, at vi selv vælger, hvilket liv vi vil have. Vores uddannelse, vores helbred, vores partner, vores fremtid. Til gengæld står vi også selv med ansvaret, hvis det ikke falder heldigt ud

2019

Kontrol

Læs om videokontrol i fodbold, perfekthedskultur, kærlighed og døden. Om kontroltab, køn og højdeskræk. Om telefoner og lukkede grænser. Og om, hvorvidt vi kan bruge kirken, når det handler om at give slip.

2018

Dommedag

I over 2.000 år har kristendommen fortolket dommedag på mange forskellige måder. Her er den hurtige tur gennem historien. Vi spørger også fremtrædende kirkepersoner: Hvordan tolker du dommedag?

2017

Trofaste og troløse

Folk&kirke lader troende møde ikke troende til en snak om deres forhold til tro.

2016

Forlad os vor skyld

Siden Adam og Eva har skyldfølelsen været menneskets tro følgesvend, en følgesvend vi ofte vil ryste af os, men kan det ansvarlige menneske undgå at være skyldig? 

2015

Til jord skal du blive

Memento mori – husk, at du skal dø. Det er emner som disse, man kan læse om under temaet ‘Til jord skal du blive’.

2014

Kærlighed og kristendom

Kærligheden en følelse af at høre sammen; det, man ikke altid kan forklare andre, men som andre måske alligevel kan se

2013

Mad, tro og traditioner