Vi er mennesker, der kan forme fremtiden
Hvad tænker en biskop om fremtiden? Skal vi være bekymrede, og kan vi gøre noget for, at fremtiden bliver god? Vi har stillet tre spørgsmål til Peter Birch, der er biskop i Helsingør Stift.
At sætte børn i verden er at sætte håb i verden. At sætte børn i verden er at give fremtiden en chance.
Er du bekymret for din egen og dine børns fremtid?
Det er svært ikke at være bekymret, det er jeg også selv. Ukraine, klimakrise, cyberkrig og terror. Verden er på mange måder barsk, og den kan se usikker, ja, håbløs ud. Så håbløs, at der er unge, der siger, at de ikke vil have børn, fordi fremtiden ser så sort ud.
Også i min tidlige ungdom var vi bekymrede. Vi skulle forholde os til forurening, atomtrussel, koldkrig som en del af virkeligheden, og dengang havde jeg også venner, der ikke syntes, man kunne tillade sig at sætte børn i verden, når den så ud som, den gør.
Men for mig at se, ville vi for alvor være overladt til håbløsheden, hvis vi ikke fik børn. Hvis ikke vi ville give livet videre. En verden uden børn! Det er i mine øjne en virkelig dommedagsvision.
Når vi får børn, takker vi for livet og åbner os for håbet og muligheden for forandringer. Så svært livet end kan være, så uoverskuelig verden end kan forekomme os, så er det barnet, der kan vække håbet i os. Når vi tager imod barnet, tager vi imod glæden, håbet, ansvaret.
At sætte børn i verden er at sætte håb i verden. At sætte børn i verden er at give fremtiden en chance. De problemer, verden til alle tider har kendt og har skullet løse, løses kun af mennesker, der tager ansvaret på sig. Det er et ansvar, der udspringer af respekt for livet og af kærlighed til natur og mennesker.
Hvad kan og skal vi gøre for at give næste generation en god fremtid?
Fremtiden indfinder sig ikke først engang. Fremtiden begynder i det liv, vi lever nu, og derfor er det ikke kun børnene, der skal bære fremtiden. Vi har alle del i ansvaret.
Det bedste fremtidshåb, vi kan give vores børn, er at give dem en forståelse for, at fremtiden ikke er fastlagt på forhånd, men kan formes af menneskers ansvarsfølelse, kreativitet og næstekærlighed. Og at vi selv er de mennesker, der – sammen med andre mennesker – kan forandre verden og forme fremtiden.
Hvis du i dag kunne give et råd til dit 12-årige jeg, hvad skulle det så være?
Jeg ville ikke behøve sige noget, for det havde jeg min far til. Han lærte mig, at man altid må forholde sig til verdens nød. Det gjorde han selv på mange måder ved at være aktiv i foreninger og meget andet. Han havde et citat af Ghandi på sin opslagstavle: Verden har nok til alles behov, men ikke til alles begær.
