Ægte tilgivelse kræver overvindelse. Overvindelse af det, der var, for at kunne komme frem til det nye. Til fremtiden. Tilgivelse, også at kunne tage imod tilgivelse, er vejen til en god fremtid.
Kærlighed er en mærkelig størrelse. På den ene side giver den et åbent og lyst syn på verden, og på den anden side er den også grobund for alverdens bekymringer. Ens børn lever også i den kærlighed, man har til dem. Derfor tror man på den ene side, at det hele nok skal gå med dem, og på den anden side kan man sagtens kaste sig ud i alverdens bekymringer for deres liv og for alt, hvad der er i det.
Men på grund af kærligheden er jeg grundlæggende ikke bekymret for mine børns fremtid. Jeg har en tro på, at det nok skal gå. Der kan sagtens ske ting, der bekymrer mig. Men egentlig er jeg ubekymret, fordi vi lever i en kærlighed, der er større end os.
En klog mand har engang sagt, at vi altid holder noget af hinandens liv i vores hænder. Vi har et ansvar for hinanden. Også et ansvar for, at vi kan se med glæde og håb på fremtiden. Vi skal aldrig lukke livet eller fremtiden for hinanden. Vi skal tale håb. Og vi skal altid lære os selv og hinanden tilgivelse. Livet kan ikke lykkes, og fremtiden kan ikke være god, hvis vi ikke kan tilgive og tage imod tilgivelsen selv. Så det bedste, vi kan lære den næste generation, er at øve os i tilgivelse. Uden tilgivelse kommer vi ikke igennem livet. Hvis vi ikke kan tage imod tilgivelse selv og tilgive andre, hænger vi fast i fortiden. Så får fortiden hele tiden betydning for fremtiden og tynger den til jorden.
Det kan være svært at tilgive. Det er ikke altid en let ting. Nogle gange må man også på afstand af hinanden for at kunne tilgive. Men hvis vi ikke gør det, kommer fremtiden ikke. Så hænger vi fast. Tilgivelse er fremtidens mulighed.
Det underlige er, at vi altid tilgiver det utilgivelige. Det siger sig selv: at tilgive det tilgivelige er, som vi kan høre, ingen sag. Ægte tilgivelse kræver overvindelse. Overvindelse af det, der var, for at kunne komme frem til det nye. Til fremtiden. Tilgivelse, også at kunne tage imod tilgivelse, er vejen til en god fremtid.
Da jeg var 12 år, var fremtiden så langt væk. Jeg troede, at årene var uendelige. Men vi ved alle, at som tiden går, synes den at gå hurtigere og hurtigere. Hvis jeg i dag skulle give et råd til mit 12-årige jeg, så ville jeg sige, at jeg skulle tro på det. Jeg skulle turde at vove at give slip. Og i det mindste stole på, at tingene kommer. Man behøver faktisk ikke hige så voldsomt. Ofte kommer tingene alligevel, efter en tid. Man skal kunne stole på, at tingene er større, end man selv gør det til. Det synes jeg, er ret væsentligt.