Mange mennesker kæmper i den første del af deres liv med at få styr på tilværelsen. I den anden halvdel kæmper de med at acceptere, at de aldrig får styr på tilværelsen. Så man kan lige så godt læne sig tilbage og nyde turen hele vejen igennem livet.
Jeg ved godt, at vi ikke kan lægge en dag til vores liv ved at bekymre os. Men jeg ville lyve, hvis jeg ikke indrømmer, at også jeg indimellem kan overvældes af bekymringer for eksempelvis klimaet, coronapandemien, krigen i Ukraine og mine børns fremtid. Der er masser af problemer i verden, vi kan være bekymrede over. Men mange af vores bekymringer bliver aldrig til noget, og der er stor forskel på bekymringer og problemer.
Bekymringer ændrer ikke fremtiden og løser ingen problemer. Bekymringer kan tværtimod forstærke problemerne, fordi fokus rettes imod alt det, der kan gå galt. Det dræner os for energi og nærer frygten for fremtiden. Den fremtid, som vi alligevel ikke kan kontrollere eller forudse, uanset hvor bekymrede vi er.
Problemer kan vi derimod enten gøre noget ved, eller vi må lære at leve med dem. Når vi accepterer det, vi ikke kan gøre noget ved, kan vi i stedet bruge energien på alt det, vi rent faktisk kan gøre noget ved.
Så når jeg overvældes af bekymringer for fremtiden, er ordene “Frygt ikke, tro kun” for mig den bedste medicin. De bekræfter min grundlæggende tillid til og tro på, at vi lever vores liv indlejret i Gud. Gud, der selv er kærlighed. Guds planer er altid både kærlige og uforudsigelige. Så selvom jeg hverken kender min egen eller mine børns fremtid, så gør Gud, og det er nok for mig.
Fremtiden ikke er noget, en generation får givet af den foregående. Fremtiden er noget, der hele tiden skabes. Vi er alle med til at forme fremtiden gennem vores erfaringer og forestillinger, forestillinger, der enten er formet af frygt eller tillid. Vi skal have tillid til den næste generation og tro på, at de finder deres egne veje. Og det er jeg overbevist om, at de gør!
Som voksen mødte jeg en canadier, som fortalte, at det bedste råd, han havde fået, kom fra hans gamle farfar. Det lød: “Relax and enjoy the ride” – slap af og nyd turen. Mange mennesker kæmper i den første del af deres liv med at få styr på tilværelsen. I den anden halvdel kæmper de med at acceptere, at de aldrig får styr på tilværelsen. Så man kan lige så godt læne sig tilbage og nyde turen hele vejen igennem livet, sagde canadieren. Det råd tog jeg til mig og har lige siden forsøgt at efterleve det.
Det ville have været dejligt, hvis jeg allerede som 12-årig havde fået og forstået dette råd. Men jeg havde næppe nok livserfaring til at kunne gribe visdommen i de ord. Også jeg har skullet igennem min portion af bekymringer, der aldrig blev til noget.