Vi skal være bevidste om vores demokrati, bruge det og aktivt tale for det. Ellers risikerer vi, at det en dag ikke er der. Og det gælder i det hele taget – at hvis vi gerne vil have et samfund, hvor vi har tillid til hinanden, menneskerettigheder, frihed, ligestilling, så kan vi ikke bare læne os tilbage og tage det for givet.
Nej, grundlæggende er jeg ikke bekymret.
Men jeg forstår godt, hvis man er, for der er meget at være urolig over. Krig, konflikter, klimaet, sygdomme – der er meget, der pludselig kan vende op og ned på vores liv og få fatal betydning for mange menneskers liv, også mit.
Alligevel er jeg ikke selv bekymret. Måske fordi bekymring har det med at gøre mig handlingslammet; bekymringen lukker sig om mig, så jeg har svært ved at se op, rejse hovedet, gøre noget. Selv om det måske lyder bagvendt, er det snarere taknemmelighed og glæde, der fylder. Denne morgen fik jeg lov til at stå op på ny. En ny dag venter på mig; der er nogen, der forventer noget af mig, og som møder mig med venlighed og imødekommenhed. Der er mennesker, der kender mig og vil kendes ved mig, også når jeg fejler. Jeg har meget at være glad for og meget at kæmpe for.
Vi skal stille os hen ved siden af dem. Lytte til dem, tale med dem, tage dem alvorligt – og indimellem udfordre dem på deres holdninger og tage en god diskussion med dem. For det hører med til at tage hinanden alvorligt.
Vi skal også give dem noget af det, vi selv har fået og sætter pris på, og vi skal fortælle dem, at de ikke kan tage ting som en selvfølge. Frihed, demokrati, menneskerettigheder og retssikkerhed er ikke noget, der ’bare er’. Det samme gælder hospitaler, skoler og uddannelsesmuligheder. Mennesker i generationer før os har brugt deres liv på at arbejde for det – ja, slås for det, så det kunne blive til virkelighed. Og det skal vi og næste generation fortsat gøre. Det kommer ikke af sig selv.
Vi skal være bevidste om vores demokrati, bruge det og aktivt tale for det. Ellers risikerer vi, at det en dag ikke er der. Og det gælder i det hele taget – at hvis vi gerne vil have et samfund, hvor vi har tillid til hinanden, menneskerettigheder, frihed, ligestilling, så kan vi ikke bare læne os tilbage og tage det for givet. Eller rettere: vi skal netop forstå, at det er noget, vi har fået givet, og som vi skal tage vare på og give videre til dem, der kommer efter os.