Fortsæt til hovedindholdet

Der er altid mere at sige

Klumme om fremtiden
Af biskop Tine Lindhardt, Fyens Stift

Vi skal være bevidste om vores demokrati, bruge det og aktivt tale for det. Ellers risikerer vi, at det en dag ikke er der. Og det gælder i det hele taget – at hvis vi gerne vil have et samfund, hvor vi har tillid til hinanden, menneskerettigheder, frihed, ligestilling, så kan vi ikke bare læne os tilbage og tage det for givet.

Er du bekymret for din egen og dine børns fremtid?  

Nej, grundlæggende er jeg ikke bekymret.

Men jeg forstår godt, hvis man er, for der er meget at være urolig over. Krig, konflikter, klimaet, sygdomme – der er meget, der pludselig kan vende op og ned på vores liv og få fatal betydning for mange menneskers liv, også mit.

Alligevel er jeg ikke selv bekymret. Måske fordi bekymring har det med at gøre mig handlingslammet; bekymringen lukker sig om mig, så jeg har svært ved at se op, rejse hovedet, gøre noget. Selv om det måske lyder bagvendt, er det snarere taknemmelighed og glæde, der fylder. Denne morgen fik jeg lov til at stå op på ny. En ny dag venter på mig; der er nogen, der forventer noget af mig, og som møder mig med venlighed og imødekommenhed. Der er mennesker, der kender mig og vil kendes ved mig, også når jeg fejler. Jeg har meget at være glad for og meget at kæmpe for.

Hvad kan og skal vi gøre for at give næste generation en god fremtid  

Vi skal stille os hen ved siden af dem. Lytte til dem, tale med dem, tage dem alvorligt – og indimellem udfordre dem på deres holdninger og tage en god diskussion med dem. For det hører med til at tage hinanden alvorligt.

Vi skal også give dem noget af det, vi selv har fået og sætter pris på, og vi skal fortælle dem, at de ikke kan tage ting som en selvfølge. Frihed, demokrati, menneskerettigheder og retssikkerhed er ikke noget, der ’bare er’. Det samme gælder hospitaler, skoler og uddannelsesmuligheder. Mennesker i generationer før os har brugt deres liv på at arbejde for det – ja, slås for det, så det kunne blive til virkelighed. Og det skal vi og næste generation fortsat gøre. Det kommer ikke af sig selv.

Vi skal være bevidste om vores demokrati, bruge det og aktivt tale for det. Ellers risikerer vi, at det en dag ikke er der. Og det gælder i det hele taget – at hvis vi gerne vil have et samfund, hvor vi har tillid til hinanden, menneskerettigheder, frihed, ligestilling, så kan vi ikke bare læne os tilbage og tage det for givet. Eller rettere: vi skal netop forstå, at det er noget, vi har fået givet, og som vi skal tage vare på og give videre til dem, der kommer efter os.

Hvis du i dag kunne give et råd til dit 12-årige jeg, hvad skulle det så være? 

  • Hvis nogen siger, at håb er pjat og illusion, så tro dem ikke. Der altid er mere at sige, altid en vej, altid et lys der skinner i mørket. Og håb giver livsmod og styrke.
  • Vent ikke med at leve dit liv, til det bliver perfekt, for så risikerer du at gå glip af det.
  • Og også det ikke-perfekte liv er et liv, der er værd at leve.
  • Gå i kirke af og til og hør, at Gud er med dig alle dage, indtil verdens ende.
  • Læg mærke til alt det, du har at være glad for.
  • Bed en bøn – og syng hver dag, for eksempel ’I morgen er der også en dag’ af Andreas Odbjerg, med omkvædet: ’Men tro mig lyset vender tilbage. For i morgen er der ogs' en dag’.
Læs mere om

Fremtiden

Grib forstyrrelserne

Fremtiden er per definition usikker, men vi kan ikke planlægge os ud af problemerne. Og det gælder både på fodboldbanen og i livet, siger tidligere fodboldtræner Troels Bech. 

Brian bærer sin undergang i generne

Brian ved, at han kommer til at dø af en hjernesygdom i en alt for ung alder. Den tanke har han vænnet sig så nogenlunde til. Men der er en bestemt stue på plejehjemmet, der gør hans fremtidsperspektiver lidt for konkrete for ham. 

Vi har brug for drømmene

Det er nødvendig for mennesker at have fremtidsforestillinger, der bygger på håb. Som traumatiseret flygtning kæmper psykologen Mozhdeh Ghasemiyani stadig indimellem med at turde tro på en god fremtid. Så meget, at hun ikke har kunnet fortælle nogen, at hun har fået et barn.

Håbet for i morgen findes når dagen i dag giver mening

For Cathrine Nørgaard er overgangen fra ung til voksen forbundet med sorg. Hun har talt med en hospitalspræst om at genfinde fremtidshåbet gennem de små ting, der giver livet værdi.

Det bliver sommer igen

Vi har glemt, hvordan det er at leve i nedgangstider. Tiden kalder på, at vi lærer at holde pause og undersøge, hvad der skal til, for at vi kan være i verden på en god måde og skabe en fremtid for både os selv og verden, siger præst Signe von Oettingen.

syv år og halvanden uge og aldrig eller altid nu

Det anorektiske paradoks er, at anorektikeren midt i sit umulige liv holder alle muligheder åbne. Fremtiden kan være hvad som helst, når den nu alligevel aldrig kommer, skriver Lea Muldtofte, 40 kilo.

Fem gode tv-serier

Når vi fortæller historier – hvad enten det er romaner, sange omkring bålet, malerier eller tv-serier – er det vores måde at forholde os til vores glæder, sorger, udfordringer, dilemmaer og livets store spørgsmål på. Det gælder også historier, der foregår i fortiden eller i fremtiden.  

En fremtid for de skæve ...

Produkter, der ellers var dømt til døden og på vej i affaldscontaineren, får nyt liv i Wefood. Til gavn for hele klodens fremtid.

Din hverdag i 2050

Du har helt sikkert hørt om klimaet i 2050. Om storme og tørke. Men hvordan bliver din kost, din bolig og din transport? Vi har leget kvalificeret gætteleg med nogle af landets førende forskere.

Rettet mod fremtiden

Mød tre unge, hvis nutid er præget af fremtiden. De bruger hver især det meste af deres tid på at forholde sig til klimaet, menneskets aldring og økonomien.

Verden skal genfortrylles

- og det er kulturen, der skal gøre det. Arkitekt Ane Cortzen efterlyser bøger, film og bygninger, der gør verden større.

På rejse ud i rummet – til større klimabevidsthed

Vores hjerner kan ikke reagere på farer, der ligger langt ude i fremtiden – som konsekvenserne af klimaforandringerne. Virtual reality er et bud på, hvad vi stiller op med det problem. Men virker det? Og er det altid en god idé?

Hverdagens forudsigelser

Spådomme om fremtiden smager af sandsigersker, tarotkort og clairvoyance. Men forudsigelserne behøver ikke være så eksotiske – de er en helt almindelig del af vores hverdag, og det kan være dyrt at gætte forkert.

Kiksede kig i krystalkuglen

Det er svært at spå, især om fremtiden … Her er et overblik over nogle af de mere spektakulære flop i forudsigelsesbranchen.

Dyrs fornemmelse for fremtiden

Egentlig fremtidssans er defineret ved evnen til behovsudsættelse - og den har dyr ikke. De udsætter ikke deres behov, men forsøger at få dem stillet.

Gå på opdagelse i

Andre magasiner

2021

Mørke

Vi søger lyset, men hvis vi ikke vil stå ved mørket som et grundvilkår, noget der hører med til livet, får vi sværere ved at finde det. Det gælder både mørket inden i os og det omkring os. 

2020

Valg

Vi lever i en tid, der hylder forestillingen om, at vi selv vælger, hvilket liv vi vil have. Vores uddannelse, vores helbred, vores partner, vores fremtid. Til gengæld står vi også selv med ansvaret, hvis det ikke falder heldigt ud

2019

Kontrol

Læs om videokontrol i fodbold, perfekthedskultur, kærlighed og døden. Om kontroltab, køn og højdeskræk. Om telefoner og lukkede grænser. Og om, hvorvidt vi kan bruge kirken, når det handler om at give slip.

2018

Dommedag

I over 2.000 år har kristendommen fortolket dommedag på mange forskellige måder. Her er den hurtige tur gennem historien. Vi spørger også fremtrædende kirkepersoner: Hvordan tolker du dommedag?

2017

Trofaste og troløse

Folk&kirke lader troende møde ikke troende til en snak om deres forhold til tro.

2016

Forlad os vor skyld

Siden Adam og Eva har skyldfølelsen været menneskets tro følgesvend, en følgesvend vi ofte vil ryste af os, men kan det ansvarlige menneske undgå at være skyldig? 

2015

Til jord skal du blive

Memento mori – husk, at du skal dø. Det er emner som disse, man kan læse om under temaet ‘Til jord skal du blive’.

2014

Kærlighed og kristendom

Kærligheden en følelse af at høre sammen; det, man ikke altid kan forklare andre, men som andre måske alligevel kan se

2013

Mad, tro og traditioner