Fremtiden gribes bedst i fællesskab
Fremtiden kommer til os med gaver, opgaver, problemer og muligheder. Det kan virke overvældende, hvis vi tænker, at vi skal kunne håndtere fremtiden alene. Men det skal vi ikke.
Er du bekymret for din egen og dine børns fremtid?
Ja. Jeg bekymrer mig om krigen i Ukraine. Jeg bekymrer mig for dem, der lige nu lider under krigens rædsler, for dem, som må ofre livet på grund af Putins frygt og ambitioner.
Jeg bekymrer mig om, at vores demokratiske samfund er truet udefra af autokrater og fanatikere. Og indefra af en manglende evne og vilje til at forstå hinanden og indgå i forpligtende samtaler om en fælles fremtid. Jeg bekymrer mig om, at vi stadig står i en global pandemi, som har kostet millioner af mennesker livet, og som presser vores hverdag og vores sundhedssystem. Jeg bekymrer mig om, at vi står midt i en klimakrise, som vi og kloden ikke kan komme ud af uden et opgør med forestillingen om, at den eneste vej til en lykkelig fremtid er fortsat vækst.
Men hvis jeg tænker, at fremtiden – og alle de udfordringer, den møder os med – er noget, jeg selv skal håndtere, så kan bekymringen vokse sig stor.
Hvis jeg i stedet går fremtiden i møde i fællesskab med mine medmennesker, ser det mere lyst ud.
I Kristi Himmelfartsdagene 2022 er Roskilde Stift vært for Danmarks største kirkefestival, Himmelske Dage. Her er overskriften for festivalens mere end 400 programpunkter “Grib fremtiden!”
Det tema har vi valgt, fordi vi gerne vil signalere, at fremtiden bedst gribes i fællesskab.
Hvad kan og skal vi gøre for at give næste generation en god fremtid?
Vi kan forsikre dem om, at de ikke skal gribe fremtiden alene!
Vi kan forsikre dem om, at fremtiden er andet og mere end vores bekymringer og tidens mere eller mindre dystre prognoser. Fremtiden kommer til os med gaver, opgaver, problemer og muligheder.
Det kan virke overvældende, hvis vi tænker, at vi skal kunne håndtere fremtiden alene. Men det skal vi ikke. Vi har mulighed for at gøre det i fællesskab, vi kan gribe fremtiden sammen.
Og så er der brug for en solid indsats på mange områder for at give de kommende generationer en god fremtid: Vi skal værne om demokratiet, nysgerrigheden og andre standpunkter end vore egne. Vi skal udvikle ansvarsfølelsen overfor særligt udsatte. Og vi skal prioritere den grønne omstilling. Det er helt vitalt for fremtidigt liv på kloden.
Hvis du i dag kunne give et råd til dit 12-årige jeg, hvad skulle det så være?
Hvad tænkte jeg som 12-årig om det her? Bekymrede jeg mig for fremtiden? Ja, det tror jeg, at jeg gjorde, men verden så virkelig meget anderledes ud i 1960’erne. Jeg var optaget af rumfartens udvikling, og efter en opvækst med Mozart var jeg ved at opdage Beatles. Ungdomsoprøret var på vej, og bekymringerne drejede sig om atomvåben og forurening.
Mit råd til mig selv som 12-årig ville nok lyde: Vi står ikke alene med ansvaret. Vi skal løfte det sammen, og vi bliver alle sammen løftet af Gud og evangeliet om hans kærlighed til verden og os – på trods.
