Vi skal tænke længere end vores egen tid og på andre end os selv
For at skabe en god fremtid er der brug for andet og mere end den optimisme, som vi selv kan mobilisere, mere end vitalisme, livskraft og stoisk ro. Der er brug for tro, håb og kærlighed.
Er du bekymret for din egen og dine børns fremtid?
Ja, indimellem er jeg bekymret. Hvilken indvirkning vil klimaforandringerne få for mine børn og kommende generationers liv, og hvilket arbejdsmarked er det, vi får udviklet? Hvordan kommer Europa og verden til at udvikle sig efter Ruslands angreb på Ukraine, og hvordan bliver det at leve med den usikkerhed, der følger med at være menneske i en tid med ufred?
Mine børns og min fremtid kender jeg ikke. Guldaldermaleren Johan Thomas Lundbye tegnede i 1847 det kommende år, 1848, i sin skitsebog som en kvinde med bind for øjnene. Sådan er det heldigvis. Fremtiden ligger åben. Jeg er derfor først og fremmest glad og håbefuld. Jeg glæder mig hver dag over at vågne og se solen stå op. Jeg glæder mig over dem, jeg deler hverdag med, og jeg sender mine børn, svigerdatter og børnebørn en tanke og håber, de må få en god dag.
Hvad kan og skal vi gøre for at give næste generation en god fremtid?
Kriserne og udfordringerne i verden er mange: klima, krig, migration, sult, epidemier. Menneskelig grådighed og egoisme. Der er meget, der kalder på handling og evne til at finde løsninger, som rækker ud over én folketingsperiode, og som også fordrer internationalt samarbejde.
Sidste år havde jeg glæden af at få en rundvisning på Vadehavscentret af museets direktør Klaus Melbye, og jeg hørte senere på året tidligere klimakommissær i EU Connie Hedegaard tale. Begge gjorde stort indtryk på mig. De talte begge om de udfordringer, som jorden og vi mennesker står overfor på grund af klimaforandringer. Der er grund til “red alert”. Melbye gjorde det meget konkret for os her i området ved at fortælle om digerne ved Vadehavet og den stigende vandstand. Det er tydeligvis vanskeligt at sikre tilstrækkeligt langsigtede politikker, men det bliver en helt livsnødvendig opgave, at vi får medtænkt et længere perspektiv for vores handlinger.
Og samtidig blev jeg så opmuntret af Klaus Melbyes evne til at fortælle om Vadehavets fugle og fuglenes underfulde træk og af Connie Hedegaards fokus på de mange gode tiltag og de mange muligheder, som er.
Så for at skabe en god fremtid er der brug for andet og mere end den optimisme, som vi selv kan mobilisere, mere end vitalisme, livskraft og stoisk ro. Der er brug for tro, håb og kærlighed. Behov for nærvær og vilje til at tænke længere end vores egen tid og på andre end os selv. For mig er det korte svar derfor: Elsk Gud og elsk din næste!
Hvis du i dag kunne give et råd til dit 12-årige jeg, hvad skulle det så være?
Som tolvårig var jeg hverken særlig bekymret eller modtagelig for gode råd. Men mit råd vil ikke desto mindre være: Hold øjnene åbne og hjertet varmt. Se til himlens fugle og grib ud efter verden, vær til stede, og mist ikke modet.
