Luther tog en doktorgrad i teologi i 1512, og året efter blev han ansat som professor i bibelfortolkning ved universitetet i Wittenberg. Han blev mere og mere overbevist om, at man ikke bliver frelst ved at gøre gode gerninger, men alene ved at tro på Kristus.
Opgør med afladshandelen
For at skaffe penge til opførelsen af Peterskirken i Rom havde Pave Leo X igangsat en omfattende handel med afladsbreve. Et afladsbrev var et dokument, der eftergav straf på jorden og i Skærsilden. Da dominikanermunken Johann Tetzel i 1517 begyndte at sælge afladsbreve nær Wittenberg, kastede Luther sig ud i en teologisk diskussion om afladen.
Teserne på kirkedøren
I efteråret 1517 skrev Luther sine berømte 95 latinske teser imod afladen og slog dem op på døren til slotskirken i Wittenberg. Det var dengang
en almindelig måde at indbyde til akademisk debat på. Teserne blev
oversat til tysk, og takket være den nye bogtrykkerkunst blev de
lynhurtigt spredt over det meste af Tyskland.
Luther brænder pavens bulle i 1520. (Maleri af Paul Thumann 1872/73)
Luther nægter at tilbagekalde
Teserne
vakte voldsomt røre, og i 1518 blev der indledt en kætterproces mod
Luther. Han blev afhørt på rigsdagen i Augsburg af kardinal Cajetan, som
forlangte, at han skulle tilbagekalde sine skrifter. Det ville Luther
ikke.
Derfor udstedte paven d. 15. juni 1520 en bandbulle, hvor
han gav Luther 60 dage til at tilbagekalde, og ellers ville han blive
smidt ud af kirken. Luther reagerede d. 10. december samme år med at
brænde bullen offentligt. Få uger senere bandlyste paven ham af den
katolske kirke.
