Reformationen i Viborg udviklede sig med stormskridt, og en dansk luthersk gudstjenesteordning blev indført i byen i 1527. Tolv af byens kirker blev revet ned i 1529, men de to tiggermunkeklostres kirker, Gråbrødre og Sortebrødre, fik lov at blive stående. I disse kirker prædikede hhv. Hans Tausen og Jørgen Sadolin.
Reformationen i de store byer
I 1529 udgav nogle malmøske reformatorer den første danske salmebog, Malmø-salmebogen, som bandt andet indeholdt oversættelser af salmer af Martin Luther. Samme år blev der oprettet en luthersk præsteskole i Malmø, og snart var byen fuldstændig reformeret.
Den lutherske vækkelse brød ud i lys lue i København, da Hans Tausen i 1529 blev præst i Nikolaj Kirke. Nu blæste vinden for alvor til fordel for de lutherske over hele landet, og mange ville gerne rydde op i de gamle fromhedsidealer. Munke blev drevet ud af deres klostre på en ofte hårdhændet måde, og meget klostergods blev frataget kirken og overdraget til adelen.
Et oprør ulmede i Jylland
Midt i denne brydningstid var et bondeoprør under optræk i Jylland. Mange bønder var utilfredse med, at de skulle betale tiende til bisperne, og de klagede samtidig over, at præsterne forsømte deres sogne. Med andre ord betalte de en høj afgift og fik ingenting for den.
Kongevalget måtte udskydes
Da Frederik I døde i 1533, skulle en
ny konge vælges. Et katolsk flertal foretrak Frederiks 12-årige søn
Hans, mens et mindretal gik ind for Hans' halvbror, Hertug Christian
af Slesvig og Holsten, som allerede i 1520'erne havde indført
lutherdommen i sine hertugdømmer. Man kunne ikke blive enige og udskød
derfor valget et år. Imens sad den detroniserede Christian II som fange på Sønderborg Slot. Mange borgere og bønder begyndte at drømme om at få ham genindsat som konge.
Myten fortæller, at Christian II, mens han sad fængslet, gik rundt og rundt om et marmorbord, indtil der kom en rille efter hans tommeltot.
