1. Første søndag i advent
Fjerde søndag før juledag begynder adventstiden. Første søndag i advent er også kirkeårets nytårsdag. Søndagen er en af kirkeårets små fester, som bliver mere og mere populær. Flere indleder adventstiden med at gå i kirke, og kirkerne gør mere ud af søndagens gudstjeneste. Advent betyder komme, og advent er forberedelse og forventning til julen, hvor vi fejrer, at Jesus kom til verden. Læs mere om advent
2. Juledag
Juleaften er blevet den helt store fest for Jesus´ fødsel; også i kirken. Men det er faktisk en ny tradition, typisk for os danskere, som gerne tager glæderne på forskud. Men Juledag den 25. december er den oprindelige helligdag for Jesus´ fødsel. Gudstjenesten julemorgen er festlig på en mere stilfærdig måde end de store juleaftensgudstjenester. Nåede man ikke i kirke juleaften, er der juledag endnu en chance for at synge julesalmene, høre juleevangeliet og en juleprædiken. Læs mere om julen
3. Fastelavns søndag
Fastelavn er festen før fasten. Fastelavnssøndag er igen blevet en festdag i kirken. Mange kirker holder familiegudstjeneste og indbyder børnene til at komme udklædte. Efter gudstjenesten spiser man fastelavnsboller og slår katten af tønden sammen. Efter fastelavnsfesten følger 40 dages fastetid som forberedelse til påsken. I folkekirken er fastetiden en åndelig forberedelsestid, og faste er et helt personligt og frivilligt valg. Læs mere om Fastelavn
4. Palmesøndag
Påskeugen begynder Palmesøndag. Søndagen har navn efter fortællingen om Jesus, som ridder ind i Jerusalem på et æsel for at fejre den jødiske påskefest. Han bliver modtaget som en konge af folket, der vifter med palmegrene. Nogle kirker er pyntet med grene denne søndag, og der er gode chancer for at finde en familiegudstjeneste. Mange bykirker arrangerer i påsken en kunstudstilling, som ofte åbnes med fernisering efter gudstjenesten Palmesøndag. Læs mere og se en video om Palmesøndag
5. Skærtorsdag
Skærtorsdag er festen for nadveren i kirken. Mange kirker har eftermiddags- eller aftengudstjeneste med nadverfejring og spiser måske et påskemåltid sammen bagefter. Til gudstjenesten læser vi fra Bibelen om dagen før Jesus´ korsfæstelse, hvor han tog afsked med sine disciple ved den sidste nadver, som er gengivet på utallige nadverbilleder. Det var også her Jesus vaskede disciplenes fødder. Deraf har dagen sit navn Skærtorsdag, som betyder rene torsdag. Læs mere og se en video om Skærtorsdag
6. Langfredag
Langfredag mindes vi i kirken Jesus’ død på korset og hans gravlæggelse. En festdag kan man ikke kalde det, men en ganske særlig dag hvor lidelse og sorg får udtryk i sang, musik, bønner og læsninger. Man ser, at det er en sorgens dag fx ved, at alterlysene ikke bliver tændt, blomsterne på alteret er måske fjernet, og præsten bærer ikke messetøj. I mange kirker er der ikke almindelig gudstjeneste med prædiken og nadver, men en såkaldt liturgisk gudstjeneste, hvor man lytter til oplæsning af lidelseshistorien, til orgel- og korværker og synger salmer. Læs mere og se en video om Langfredag
7. Påskesøndag
Påskedag er kirkens største festdag, hvor vi fejrer, at Jesus opstod fra de døde. Kirkerne er som regel flot pyntede med påskeliljer, og gudstjenesten er ekstra festlig med musik og de store påskesalmer. Læsningen af Påskeevangeliet er gudstjenestens højdepunkt. Her hører vi en af Bibelens beretninger om, hvordan Jesus´ nærmeste gik til hans grav for at sørge, men fandt den tom og hørte det glade budskab om, at Gud havde rejst ham op fra de døde. Læs mere og se en video om Påskesøndag
8. Kristihimmelfartsdag
Kristihimmelfartsdag fejrer vi, at Jesus efter sin opstandelse steg til himmels. Dagen falder altid på en torsdag 40 dage efter påske og ti dage før pinse. Vi fejrer altså ikke kun, at Guds søn kom til verden, men også at han forlod den igen. Gud måtte forlade verden som menneske, for at han kunne vende tilbage som Helligånd i pinsen. Det er altså ikke kun glædeligt, at Jesus kom til jorden, men også at han forlod den igen. For med afslutningen på Jesus´ liv på jorden kan historien om fællesskabet af troende, kirkens historie begynde. Læs mere og se en video om Kristihimmelfartsdag
9. Pinsesøndag
Pinsen er festen for Helligånden, der skaber forståelse og forener mennesker med hinanden og med Gud. De store pinsesalmer er med til at gøre dagen særlig festlig, fx I al sin glans nu stråler solen, forbinder åndens komme med forsommeren i naturen. Flere steder holder man pinsegudstjenesten i det fri. Til gudstjenesten hører vi fra Bibelen om, at Helligånden kom og gjorde disciplene i stand til at forstå og tale alle sprog, så de kunne gå ud i verden og fortælle om Jesus til alle folkeslag. Det blev den kristne kirkes begyndelse, og Pinsen kaldes også kirkens fødselsdag. Læs mere om Pinsen
10. Allehelgenssøndag
Allehelgenssøndag mindes vi de døde. Dagen falder altid første søndag i november, og den er både en dag til minde om vore egne døde og til minde om de kristne, som har levet før os og vidnet om deres kristne tro. I mange kirker bliver pårørende til dem, som i årets løb er døde og begravet fra kirken, inviteret til særlige mindegudstjenester. Nogle steder læses navnene på alle, som siden sidste Allehelgen er døde. Mange besøger kirkegården Allehelgenssøndag, og det er blevet almindeligt at tænde levende lys på gravene. Læs mere og se en video om Allehelgen