Hver søndag fejres der gudstjeneste i hele landet og alle er velkomne i kirken. Sognets hovedgudstjeneste kaldes højmessen, og den forløber næsten på samme måde overalt. Her kan du se hvordan..
Før gudstjenesten begynder, bliver der ringet tre gange med kirkeklokkerne. Ringningen afsluttes med bedeslagene; tre gange tre slag for Faderen, Sønnen og Helligånden.
Gudstjenesten begynder med præludium, som betyder "forspil". Det bliver som regel spillet på orgel.
Indgangsbønnen bliver bedt af kordegnen, kirkesangeren eller en fra menigheden.
Første salme er ofte en morgen- eller årstidssalme.
Præsten hilser på menigheden, beder bønnen, som kaldes en"kollekt" og læser den første bibellæsning, som ofte er fra Det Gamle Testamente.
Efter næste salme læser præsten igen fra Bibelen, denne gang fra Det Ny Testamente. Derpå følger trosbekendelsen og salmen før prædikenen.
Nu går præsten på prædikestolen, læser dagens evangelietekst og holder sin prædiken, som afsluttes med en bøn.
Hvis der er dåb, kan det være lige før eller efter prædikenen eller som det sidste i gudstjenesten.
Nadveren indledes med, at præsten beder en takkebøn og "indstifter" brød og vin ved at sige de ord, Bibelen fortæller, at Jesus sagde under sit sidste måltid med disciplene.
Efter endnu en salme beder præsten en afsluttende bøn og lyser velsignelsen.
Gudstjenesten slutter med en salme, udgangsbøn og musik; postludiet som betyder "efterspil".
De fleste kirker samler hver søndag ind til et velgørende arbejde.
Efter gudstjenesten kan man mange steder drikke en kop kaffe og få en snak med de andre kirkegængere og præsten.
Den danske Ritualbog
Reglerne for højmessens forløb er beskrevet i Den danske Ritualbog fra 1992. Ritualet er aftrykt i Den danske Salmebog, så man som kirkegænger altid kan følge med i forløbet. Det indeholder dog også en række variationsmuligheder, som menighedsråd og præster kan vælge imellem.