Martin Luther (1483-1546) er en af de mest indflydelsesrige personer i den vestlige verdens historie. Hans 95 teser blev startskuddet til den protestantiske Reformation, som endte med en splittelse af den vestlige kirke.
Han skulle egentlig have været jurist, men en voldsom oplevelse fik ham til at gå i kloster.
Luther studerede Bibelen, og det førte til en ny teologi, som gjorde op med tidens fokus på gode gerninger.
Luther underviste ved universitetet i Wittenberg, da han skrev 95 teser om afladen.
Paven bandlyste Luther af kirken. Derfor måtte han skjule sig på Wartburg, hvor han bl.a. oversatte Det Nye Testamente.