Luther leverede en skarp kritik af Romerkirken i sine skrifter. Men nogle af hans kolleger i Wittenberg mente ikke, at Luther var hård nok i sin kritik af Rom. Mens Luther i 1521-22 skjulte sig på Wartburg, kom Andreas Karlstadt til at stå som leder af reformationen i Wittenberg.
Under hans lederskab blev kirker raseret, ”malede afguder” som helgenbilleder og krucifixer blev ødelagt, og opgøret med kirkens misbrug fik i det hele taget mere karakter af revolution end reformation.
Billedstorm og bondeoprør
Da Luther fandt ud af, hvordan det stod til, forlod han sit tilflugtssted og flyttede igen til Wittenberg. I daglige prædikener tog han afstand fra Karlstadts billedstorm og radikale tanker, og det lykkedes ham i nogen grad at få genoprettet ro og orden.
Luther ønskede kun kirkelige reformer. Han ville ikke bruge evangeliets ord til at revolutionere samfundet med. Denne holdning forklarer også Luthers skarpe afstandtagen til bondeoprøret i 1525.
Bibel og gudstjeneste på tysk
Luther ønskede, at folk selv skulle have mulighed for at læse Bibelen på deres modersmål, så de ikke var afhængige af at høre pavekirkens udlægning af Skriften. Derfor oversatte han selv i årene fra 1521 til 1534 hele Bibelen fra grundsprogene til tysk. Indtil da havde den stort set kun været tilgængelig i latinsk oversættelse og kun for et fåtal. I flere og flere kirker begyndte man fra ca. 1523 at holde gudstjeneste på tysk i stedet for på latin.