Det var en hovedsag for Luther, at evangeliet skulle gøres tilgængeligt for alle. I middelalderen forelå Bibelen kun i latinske udgaver samt på grundsprogene, og derfor blev den ikke læst af almindelige mennesker, som kun forstod deres modersmål.
Derfor var det skelsættende, da Luther i 1521-34 oversatte hele
Bibelen til tysk. Nu fik enhver, der kunne læse, adgang til selv at
studere – og fortolke – de bibelske skrifter. Takket være bogtrykkerkunsten udkom Luthers Bibel i store oplag, og den vandt stor udbredelse både i og uden for Tyskland.
Denne nødpengeseddel fra 1921 viser Martin Luther, der oversætter Det nye Testamente til tysk på Wartburg.
Menigheden skulle synge på tysk
Også gudstjenesten foregik dengang på latin, men fra omkring 1523 begyndte man mange steder i Tyskland at prædike på tysk. Det var selvfølgelig helt i Luthers ånd. Han mente, at det vigtigste i gudstjenesten var dåben, nadveren og prædikenen, og derfor var det afgørende, at disse ting foregik på et sprog, som menigheden forstod.
Alligevel var Luther relativt længe om at indføre tysksprogede gudstjenester. Dels ønskede han at gå langsomt frem, så folk kunne vænne sig til den nye gudstjenesteform. Dels fandt han, at den gregorianske sang, som blev brugt ved den latinske messe, var uegnet til menighedsbrug. Derfor ventede han, til der var skrevet salmer på tysk med nye, mere menighedsvenlige melodier til. Luther skrev selv 36 salmer, bl.a. Vor Gud, han er så fast en borg og Nu fryde sig hver kristen mand.
Luthers gudstjenesteordning
I 1526 udgav Luther i samarbejde med komponisten Johann Walter en tysksproget gudstjenesteordning, Deutsche Messe, som er bevaret stort set uændret i den tyske evangeliske kirke indtil i dag. Den har desuden leveret tydelig inspiration til den højmesseordning, som vi bruger i folkekirken i dag.