Splittelse og afklaring

Da folk fik adgang til at læse Bibelen i Luthers tyske oversættelse, begyndte de også at tolke den selvstændigt. Mange trosretninger opstod, og nogle af dem stod meget fjernt fra Luthers kristendom.

Døberbevægelserne afviste barnedåbens gyldighed. De såkaldte spiritualister påberåbte sig en indre inspiration fra Helligånden ved siden af Bibelens ord. Og endelig var der radikale kræfter, der ønskede at fremme Guds retfærdighed på jorden med sværd i hånd. Disse yderliggående reformatorer kaldte Luther nedsættende for ”sværmere”.

Den augsburgske bekendelse

Politiske faktorer kom til at spille en stor rolle i Reformationens historie. Kejseren og delstatsfyrsterne stredes om, hvilken tro, der skulle dyrkes, og reformatorerne måtte forsvare sig på verdslige rigsdage.

Vigtigst var Rigsdagen i Augsburg 1530, hvor Luthers tilhængere fremlagde deres teologi i Den augsburgske bekendelse skrevet af Melanchton. Her er de reformatoriske grundidéer fremlagt kort og klart. Sammen med Luthers Lille Katekismus blev denne bekendelse et vigtigt redskab, når de lutherske reformatorer skulle forklare og afgrænse sig i forhold til andre reformatoriske retninger såvel som til den katolske kirke.