Det siges, at Kurfyrst Frederik III af Sachsen ejede mere end 19.000 relikvier. Denne imponerende samling fremviste han en gang om året i Slotskirken i Wittenberg. De, der kom for at tage kostbarhederne i øjesyn, modtog aflad for det. Aftenen før samlingen skulle udstilles i 1517, slog Martin Luther sine 95 teser mod afladen op på kirkedøren.
Kurfyrsten beskytter Luther
Dette kunne kurfyrsten have valgt at betragte som en provokation. I stedet blev han en af Luthers vigtigste og mest magtfulde støtter. Frederik III var leder af den tyske stænderforsamling og onkel til kejser Karl V. Uden hans hjælp kunne Luther meget vel være endt på kætterbålet.
Frederik brugte sin indflydelse til at lægge pres på den katolske Kejser Karl V, så han gav Luther lov at forsvare sig på Rigsdagen i Worms i 1521. Det var også Kurfyrst Frederik, der sørgede for, at Luther kunne skjule sig på Wartburg i 10 måneder, da samme Rigsdag dømte ham fredløs.
Det var Kurfyrst Frederik af Sachsen, der holdt Luther skjult på Wartburg, efter at reformatoren var blevet dømt fredløs i 1521.
En overbevist lutheraner?
Der er forskellige spekulationer om, hvorfor Frederik stillede sig på Luthers side. Muligvis ville han blot beskytte den navnkundige professor, som bidrog til at gøre kurfyrstens universitetet i Wittenberg berømt. Måske kunne han bruge den populære Luther i magtspillet mod Kejseren og Paven.
En tredje mulighed er, at Frederik simpelthen blev tilhænger af reformationen. Det fortælles, at den gamle kurfyrste på sit dødsleje bad sin lutherske hofkapellan give sig nadveren i begge skikkelser. Hvis det er sandt, tyder det på, at Frederik den Vise var overbevist lutheraner.