Fortsæt til hovedindholdet

Bandlyst og fredløs

At være bandlyst af kirken var en alvorlig sag. Det betød, at Luther skulle henrettes som kætter, og hans bøger skulle brændes. Han havde ikke krav på nogen verdslig rettergang. Men mange følte, at han havde ret i, at kirken havde brug for at reformere sig. Der var et indestængt Rom-had i befolkningen og blandt flere tyske delstatsfyrster. Det kom Luther til gode.

Rigsdagen i Worms erklærer Luther fredløs

Den indflydelsesrige Kurfyrst Frederik den Vise af Sachsen fik arrangeret, at Luther kunne få lov at forsvare sig på Rigsdagen i Worms i april 1521. Luther rejste til Worms i triumf, og folk strømmede til for at få et glimt af den berømte munk. På rigsdagen fastholdt han, at han ikke ville tilbagekalde noget, og resultatet blev, at han og hans tilhængere blev erklæret for fredløse. Enhver havde nu pligt til at pågribe ham og udlevere ham til myndighederne.

Luther forsvarede sig for Rigsdagen i Worms. Han nægtede at tilbagekalde noget, og han blev erklæret fredløs.

Martin Luther for Rigsdagen i Worms, 1521. Maleri af Anton von Werner, 1877.

Luther skjuler sig på Wartburg

På hjemrejsen arrangerede kurfyrst Frederik et fingeret overfald på Luther, hvorefter Luther ”forsvandt”. Kun få vidste, at han var blevet ført til fyrstens borg, Wartburg, hvor han i knapt et år skjulte sig under dæknavnet Junker Jörg. Mens han boede på Wartburg, oversatte Luther hele det nye testamente fra græsk til tysk og udarbejdede en prædikensamling på tysk. To værker, der bevirkede, at Luthers tanker blev spredt til mange tyske byer og delstater.