I juli 1505 sluttede Luther sig til munkeordenen Augustiner-eremitterne i Erfurt. Augustinerne var en lærd orden, og klosterlivet indeholdt teologiske studier og videnskabeligt arbejde. Det var en såkaldt præsteorden, dvs. at munkene også blev præsteviet, når de aflagde deres munkeløfte. Luther aflagde løftet i april 1507 og blev samtidig viet til præst.
Kvaler i klosteret
Som de
fleste andre på den tid troede Martin Luther, at hans sjæls frelse
afhang af, hvor meget han selv ydede. Derfor gjaldt det om at gøre så
meget godt som muligt. Luther knoklede så hårdt for at opfylde munkeløfterne
til punkt og prikke, at hans fysiske og mentale helbred led under det.
Alligevel følte han ikke, at anstrengelserne bragte ham nærmere til Gud.
Augustinerklosteret i Wittenberg. Klosteret blev nedlagt i 1524 og foræret til Luther og hans familie. Luther boede der til sin død.
Bibelstudier hjalp ham videre
Som prædikant og lærer skulle Luther fortolke Bibelen, og gennem arbejdet med især Davids salmer og Paulus' breve lykkedes det ham at overvinde sine sjælekvaler. Det gik op for ham, at hans frelse ikke afhang af, hvad han selv kunne udrette, men alene af Guds nåde.
Denne erkendelse gjorde munketilværelsen mere meningsfyldt for Luther, men med tiden blev den også anledning til det brud med den katolske kirke, som fulgte.