En af de store uenigheder mellem katolikker og protestanter gælder antallet af sakramenter. Et sakramente er en handling, som formidler Guds nåde til mennesker, og som er indstiftet af Kristus. Et sakramente skal desuden indeholde både ord og tegn. Dåb er fx kun dåb, når både ordet lyder og barnet bliver overøst med vand. Sakramenter kaldes også hellige handlinger eller nådemidler.
Den katolske kirke regner med syv sakramenter: dåb, firmelse (konfirmation), nadver, skriftemål, salvelse (den sidste olie), ægteskab og præstevielse. Ifølge reformatorisk teologi er der kun to sakramenter, nemlig dåben og nadveren.
Der er forskel på, hvad nadveren betyder inden for de forskellige protestantiske kirker. I folkekirken tilslutter vi os Luthers nadversyn.
Luther og Zwingli var uenige om nadveren
Reformatorerne havde indbyrdes forskellige opfattelser af nadveren. Det var på grund af deres uenighed om nadveren, at Luthers og Zwinglis veje måtte skilles, og at der følgelig opstod to forskellige store protestantiske retninger: Den luthersk-evangeliske kirke, som hovedsagelig følger Luthers teologi, og den reformerte kirke, som tilslutter sig Zwingli og Calvin.
Brød og vin eller Kristi legeme og blod?
Både Luther og Zwingli gjorde op med den katolske lære om transsubstantiation, dvs. tanken om, at brødet og vinen reelt bliver forvandlet til Jesu Kristi kød og blod, når præsten læser ordene om, at dette er Jesu Kristi legeme / blod, selvom de udadtil bliver ved med at ligne brød og vin. Men Zwingli gik mere radikalt til værks end Luther.
Ifølge Zwingli er nadveren en symbolsk handling til minde om Kristi frelsesgerning, og brød og vin er intet andet end brød og vin. Luther mente, at brødet og vinen forbliver brød og vin, men fastholdt dog, at Kristus er til stede i, med og under brødet og vinen. Gennem nadveren, mente han, drager Jesus os ved sit nærvær ind i et fællesskab med ham og alle troende.
