Den franske præst Jean Calvin var i 1534 blevet vundet for Luthers tanker. Han blev drevet ud af det katolske Frankrig og slog sig ned i Genève, hvor Reformationen var ved at få fodfæste.
Calvin skabte her en selvstændig reformatorisk kirke. Han kaldte sig elev af Luther, men havde afgørende træk tilfælles med Zwingli, særlig hvad angår nadversynet. Ligesom Zwingli betragtede han Bibelen som en lovbog for den kristnes liv og kirkens lære.
Bestemt til frelse?
Særegen for Calvin var læren om den dobbelte prædestination (forudbestemthed). Calvin mente, at Gud på forhånd har udvalgt nogle til frelse, andre til fortabelse. Der er ifølge Calvin visse tegn, hvorpå man kan kende dem, der er bestemt til frelse. De går fx jævnligt i kirke og opfører sig i det hele taget anstændigt.
Den franske reformator Jean Calvin indførte et teokratisk styre i den schweiziske by Genève.
Genève blev styret med jernhånd
Den kirkelige disciplin stod centralt. Calvin fik gjort Genève til hvad han selv kaldte en evangelisk mønsterby. Der var et strengt såkaldt kristent styre, som blandede sig i alt fra klædedragt til afholdelse af fester. Der var dødsstraf for hor og gudsbespottelse. I det ydre adskilte Calvins og Zwinglis schweiziske reformation sig således markant fra Luthers tyske.
Calvinismen voksede eksplosivt
Calvins version af den reformatoriske kristendom vandt hurtigt udbredelse i Tyskland, Holland og Frankrig. I Frankrig stod den katolske kirke stærkt, og protestanterne blev forfulgt. Måske derfor var det den slagkraftige calvinske form, der viste sig at være mest levedygtig her.
Calvin var en produktiv forfatter. Det vigtigste af hans mange skrifter er Institutio religionis Christianae (1559).