Allerede som 21-årig kom den schweiziske præst Ulrich (Huldrych) Zwingli i kontakt med Erasmus af Rotterdam, og i sin ungdom var han overbevist bibelhumanist. Da han i 1519 fik præsteembede i Zürich, stiftede han bekendtskab med Luthers skrifter og blev vundet for reformatorens sag. Zwingli krævede kirkelige reformer og mente som Luther, at man bliver frelst ved at tro, ikke ved at gøre gode gerninger.
Zwingli reformerer Zürich
I løbet af 1520'erne gennemførte Zwingli sammen med bystyret en reformatorisk kirkeordning i Zürich. Kirkens gods blev inddraget, relikvier og helgenbilleder afskaffet, og under nadveren blev der uddelt både brød og vin til alle. Fra Zürich bredte Reformationen sig som ringe i vandet til store dele af Schweiz.
Ulrich Zwingli fra Schweiz regnes blandt de helt store reformatorer. Særlig den reformerte kirke er meget inspireret af hans tanker.
Bruddet med Luther
Langt hen ad vejen var Zwingli enig med Luther, men han afveg alligevel på afgørende punkter. Først og fremmest havde Zwingli et andet syn på dåben og nadveren, hvilket førte til et brud med Luther i 1529. For Zwingli var Bibelen en lovbog, og han fik derfor afskaffet alt i gudstjenesten, der ikke udtrykkeligt var nævnt i Bibelen.
Teokratisk styre
Zwingli mente, at den verdslige øvrighed og præsterne sammen skulle styre det offentlige liv, så alting foregik anstændigt og i overensstemmelse med Bibelen. Hvor Luther var streng modstander af teokrati (præstestyre), var teokratiet den schweiziske reformators ideal. Zwingli døde på slagmarken under en krig mellem katolske og protestantiske kantoner i Schweiz (1531).