Da folk fik adgang til at læse Bibelen i Luthers tyske oversættelse, begyndte de også at tolke den selvstændigt. Mange trosretninger opstod, og nogle af dem stod meget fjernt fra Luthers kristendom.
Døberbevægelserne afviste barnedåbens gyldighed. De såkaldte spiritualister påberåbte sig en indre inspiration fra Helligånden ved siden af Bibelens ord. Og endelig var der radikale kræfter, der ønskede at fremme Guds retfærdighed på jorden med sværd i hånd. Disse yderliggående reformatorer kaldte Luther nedsættende for ”sværmere”.
Den augsburgske bekendelse
Politiske faktorer kom til at spille en stor rolle i Reformationens historie. Kejseren og delstatsfyrsterne stredes om, hvilken tro, der skulle dyrkes, og reformatorerne måtte forsvare sig på verdslige rigsdage.
Vigtigst var Rigsdagen i Augsburg 1530, hvor Luthers tilhængere fremlagde deres teologi i Den augsburgske bekendelse skrevet af Melanchton. Her er de reformatoriske grundidéer fremlagt kort og klart. Sammen med Luthers Lille Katekismus
blev denne bekendelse et vigtigt redskab, når de lutherske reformatorer
skulle forklare og afgrænse sig i forhold til andre reformatoriske
retninger såvel som til den katolske kirke.
Luther på dødslejet. Portræt ved elev af Cranach. (Foto: Wolfgang Sauber)
Luthers sidste år
I sin alderdom var Luther plaget af dårligt helbred og tilbagevendende depressioner. Alligevel blev han ved med at prædike og skrive hele livet igennem. Samlet set fylder hans forfatterskab 120 bind. Natten mellem d. 17. og d. 18. februar 1546 døde Martin Luther. De sidste ord, han skrev, var: Wir sind Betler – hoc est verum, eller på dansk: Vi er tiggere – det er sandt. Han blev 62 år gammel.
Mere om Luther
Du kan læse meget mere om Luther hos National Museet.
