Martin Luther mente, at musik var sundt for sjælen. Derfor var det vigtigt, at menigheden deltog i gudstjenesten gennem sang på modersmålet.
Calvin og Zwingli mente, at man hellere burde synge de gammeltestamentlige davidssalmer frem for at digte nye. Men Luther skrev selv flere salmer på tysk.
Reformatorerne var delt i synet på billedkunst. Luther mente, at kunsten kunne være gavnlig, mens de schweiziske reformatorer var imod billeder i kirken.
Luther samarbejdede med kunstmaleren Lucas Cranach, som illustrerede Luthers teologi i talrige malerier, altertavler og træsnit.