Fortsæt til hovedindholdet

Meningsfyldt at kæmpe for den verden, jeg tror på

Fortalt til Malene Bjerre. Foto Miklos Szabo

Sarah Hellebek er 26 år. Hun er klimaaktivist, medstifter af Den grønne studenterbevægelse og underviser i faget Jorden Kalder på Krogerup Højskole.

Tanken om fremtiden får mig til at føle både bekymring og håb. Når jeg læser FN’s rapporter om, hvad klimaforandringerne kommer til at betyde for alt liv på jorden, bliver jeg fyldt med decideret sorg. Vi ser allerede resultaterne nu: Tørke veksler med katastroferegn, alle har ikke stabil adgang til føde, folk sulter, dyrearter udryddes.

Det irriterer mig, når medierne taler om de unges ’klimaangst’. Det er ikke angst, for angst er en psykisk sygdom, en ubegrundet frygt. Jeg er mega bange og ked af det, og det har jeg god grund til at være. Der er jo tale om voldsudøvelse: vold mod mennesker, der lever nu, mod fremtidens mennesker og mod planter og dyr.

Sommetider tænker jeg, det er som at se en scary scifi-film. I 1988 sad klimaforskeren James Hansen i USA’s kongres og fortalte, at forskerne kunne se en målbar global opvarmning. Det er jo absurd; det er over 30 år siden, og hvad er der sket? Vi sidder og ser katastrofen nærme sig, og verden gør ingenting.

Men det eneste svar på bekymringen er handling. Og det giver mig håb at handle. Jeg kan se, at alt det, jeg selv har været med til som klimaaktivist, gør en kæmpe forskel. Klimamarcher, skolestrejker, blokader foran Christiansborg og en sultestrejke. Vi har fået opmærksomhed på klimakrisen og presset på for politisk handling.

Hele klimabevægelsen handler om det gode liv, synes jeg. Jeg oplever det ikke som et afkald, at jeg ikke kan ligge i en solstol i Thailand. Det er et godt og meningsfuldt liv at kæmpe for den verden, jeg tror på; at være med i vigtige samtaler om, hvordan vi skal være i verden, og at rykke på dem. 

I 2050 forestiller jeg mig, at vores samfund ser helt anderledes ud end nu. Vi skal selvfølgelig bruge teknologien til at reducere klimakrisens omfang, men vi skal også tænke anderledes om, hvad et godt liv er. Det er mere lokalt; måske skal vi selv dyrke vores grøntsager, og vi skal arbejde mindre, så vi har tid til det. Landskabet vil se anderledes ud, fordi vi ikke skal dyrke så meget dyrefoder. Vi skal ikke bare overleve, vi skal leve gode, kreative liv.

Hele klimabevægelsen handler om det gode liv, synes jeg. Jeg oplever det ikke som et afkald, at jeg ikke kan ligge i en solstol i Thailand. Det er et godt og meningsfuldt liv at kæmpe for den verden, jeg tror på; at være med i vigtige samtaler om, hvordan vi skal være i verden, og at rykke på dem. Klimakampen er en kamp for at råbe politikere og medier op og skabe forandring, men det er også en bevægelse, der handler om at skabe bæredygtige fællesskaber nu og her. Vi skal skabe et reelt demokrati, og vi skal fejre vores sejre og give hinanden omsorg.

Men kampen har også sin pris for mig, det fylder sygt meget. Jeg ville gerne have mere tid til at dyrke min have, tage på kajaktur, være sammen med mine venner. Men jeg synes, vi alle sammen har et ansvar for at tage del i klimakampen lige nu.

Læs mere om

Fremtiden

Grib forstyrrelserne

Fremtiden er per definition usikker, men vi kan ikke planlægge os ud af problemerne. Og det gælder både på fodboldbanen og i livet, siger tidligere fodboldtræner Troels Bech. 

Brian bærer sin undergang i generne

Brian ved, at han kommer til at dø af en hjernesygdom i en alt for ung alder. Den tanke har han vænnet sig så nogenlunde til. Men der er en bestemt stue på plejehjemmet, der gør hans fremtidsperspektiver lidt for konkrete for ham. 

Vi har brug for drømmene

Det er nødvendig for mennesker at have fremtidsforestillinger, der bygger på håb. Som traumatiseret flygtning kæmper psykologen Mozhdeh Ghasemiyani stadig indimellem med at turde tro på en god fremtid. Så meget, at hun ikke har kunnet fortælle nogen, at hun har fået et barn.

Håbet for i morgen findes når dagen i dag giver mening

For Cathrine Nørgaard er overgangen fra ung til voksen forbundet med sorg. Hun har talt med en hospitalspræst om at genfinde fremtidshåbet gennem de små ting, der giver livet værdi.

Det bliver sommer igen

Vi har glemt, hvordan det er at leve i nedgangstider. Tiden kalder på, at vi lærer at holde pause og undersøge, hvad der skal til, for at vi kan være i verden på en god måde og skabe en fremtid for både os selv og verden, siger præst Signe von Oettingen.

syv år og halvanden uge og aldrig eller altid nu

Det anorektiske paradoks er, at anorektikeren midt i sit umulige liv holder alle muligheder åbne. Fremtiden kan være hvad som helst, når den nu alligevel aldrig kommer, skriver Lea Muldtofte, 40 kilo.

Fem gode tv-serier

Når vi fortæller historier – hvad enten det er romaner, sange omkring bålet, malerier eller tv-serier – er det vores måde at forholde os til vores glæder, sorger, udfordringer, dilemmaer og livets store spørgsmål på. Det gælder også historier, der foregår i fortiden eller i fremtiden.  

En fremtid for de skæve ...

Produkter, der ellers var dømt til døden og på vej i affaldscontaineren, får nyt liv i Wefood. Til gavn for hele klodens fremtid.

Din hverdag i 2050

 Du har helt sikkert hørt om klimaet i 2050. Om storme og tørke. Men hvordan bliver din kost, din bolig og din transport? Vi har leget kvalificeret gætteleg med nogle af landets førende forskere.

Verden skal genfortrylles

- og det er kulturen, der skal gøre det. Arkitekt Ane Cortzen efterlyser bøger, film og bygninger, der gør verden større.

På rejse ud i rummet – til større klimabevidsthed

Vores hjerner kan ikke reagere på farer, der ligger langt ude i fremtiden – som konsekvenserne af klimaforandringerne. Virtual reality er et bud på, hvad vi stiller op med det problem. Men virker det? Og er det altid en god idé?

Hverdagens forudsigelser

Spådomme om fremtiden smager af sandsigersker, tarotkort og clairvoyance. Men forudsigelserne behøver ikke være så eksotiske – de er en helt almindelig del af vores hverdag, og det kan være dyrt at gætte forkert.

Kiksede kig i krystalkuglen

Det er svært at spå, især om fremtiden … Her er et overblik over nogle af de mere spektakulære flop i forudsigelsesbranchen.

Dyrs fornemmelse for fremtiden

Egentlig fremtidssans er defineret ved evnen til behovsudsættelse - og den har dyr ikke. De udsætter ikke deres behov, men forsøger at få dem stillet.

Biskopper om fremtiden

Hvad tænker en biskop om fremtiden? Skal vi være bekymrede, og kan vi gøre noget for, at fremtiden bliver god? Vi har stillet tre spørgsmål til alle landets biskopper.

Gå på opdagelse i

Andre magasiner

2021

Mørke

Vi søger lyset, men hvis vi ikke vil stå ved mørket som et grundvilkår, noget der hører med til livet, får vi sværere ved at finde det. Det gælder både mørket inden i os og det omkring os. 

2020

Valg

Vi lever i en tid, der hylder forestillingen om, at vi selv vælger, hvilket liv vi vil have. Vores uddannelse, vores helbred, vores partner, vores fremtid. Til gengæld står vi også selv med ansvaret, hvis det ikke falder heldigt ud

2019

Kontrol

Læs om videokontrol i fodbold, perfekthedskultur, kærlighed og døden. Om kontroltab, køn og højdeskræk. Om telefoner og lukkede grænser. Og om, hvorvidt vi kan bruge kirken, når det handler om at give slip.

2018

Dommedag

I over 2.000 år har kristendommen fortolket dommedag på mange forskellige måder. Her er den hurtige tur gennem historien. Vi spørger også fremtrædende kirkepersoner: Hvordan tolker du dommedag?

2017

Trofaste og troløse

Folk&kirke lader troende møde ikke troende til en snak om deres forhold til tro.

2016

Forlad os vor skyld

Siden Adam og Eva har skyldfølelsen været menneskets tro følgesvend, en følgesvend vi ofte vil ryste af os, men kan det ansvarlige menneske undgå at være skyldig? 

2015

Til jord skal du blive

Memento mori – husk, at du skal dø. Det er emner som disse, man kan læse om under temaet ‘Til jord skal du blive’.

2014

Kærlighed og kristendom

Kærligheden en følelse af at høre sammen; det, man ikke altid kan forklare andre, men som andre måske alligevel kan se

2013

Mad, tro og traditioner

Hvad næres mennesket af?