Meningsfyldt at kæmpe for den verden, jeg tror på
Sarah Hellebek er 26 år. Hun er klimaaktivist, medstifter af Den grønne studenterbevægelse og underviser i faget Jorden Kalder på Krogerup Højskole.
Tanken om fremtiden får mig til at føle både bekymring og håb. Når jeg læser FN’s rapporter om, hvad klimaforandringerne kommer til at betyde for alt liv på jorden, bliver jeg fyldt med decideret sorg. Vi ser allerede resultaterne nu: Tørke veksler med katastroferegn, alle har ikke stabil adgang til føde, folk sulter, dyrearter udryddes.
Det irriterer mig, når medierne taler om de unges ’klimaangst’. Det er ikke angst, for angst er en psykisk sygdom, en ubegrundet frygt. Jeg er mega bange og ked af det, og det har jeg god grund til at være. Der er jo tale om voldsudøvelse: vold mod mennesker, der lever nu, mod fremtidens mennesker og mod planter og dyr.
Sommetider tænker jeg, det er som at se en scary scifi-film. I 1988 sad klimaforskeren James Hansen i USA’s kongres og fortalte, at forskerne kunne se en målbar global opvarmning. Det er jo absurd; det er over 30 år siden, og hvad er der sket? Vi sidder og ser katastrofen nærme sig, og verden gør ingenting.
Men det eneste svar på bekymringen er handling. Og det giver mig håb at handle. Jeg kan se, at alt det, jeg selv har været med til som klimaaktivist, gør en kæmpe forskel. Klimamarcher, skolestrejker, blokader foran Christiansborg og en sultestrejke. Vi har fået opmærksomhed på klimakrisen og presset på for politisk handling.
Hele klimabevægelsen handler om det gode liv, synes jeg. Jeg oplever det ikke som et afkald, at jeg ikke kan ligge i en solstol i Thailand. Det er et godt og meningsfuldt liv at kæmpe for den verden, jeg tror på; at være med i vigtige samtaler om, hvordan vi skal være i verden, og at rykke på dem.
I 2050 forestiller jeg mig, at vores samfund ser helt anderledes ud end nu. Vi skal selvfølgelig bruge teknologien til at reducere klimakrisens omfang, men vi skal også tænke anderledes om, hvad et godt liv er. Det er mere lokalt; måske skal vi selv dyrke vores grøntsager, og vi skal arbejde mindre, så vi har tid til det. Landskabet vil se anderledes ud, fordi vi ikke skal dyrke så meget dyrefoder. Vi skal ikke bare overleve, vi skal leve gode, kreative liv.
Hele klimabevægelsen handler om det gode liv, synes jeg. Jeg oplever det ikke som et afkald, at jeg ikke kan ligge i en solstol i Thailand. Det er et godt og meningsfuldt liv at kæmpe for den verden, jeg tror på; at være med i vigtige samtaler om, hvordan vi skal være i verden, og at rykke på dem. Klimakampen er en kamp for at råbe politikere og medier op og skabe forandring, men det er også en bevægelse, der handler om at skabe bæredygtige fællesskaber nu og her. Vi skal skabe et reelt demokrati, og vi skal fejre vores sejre og give hinanden omsorg.
Men kampen har også sin pris for mig, det fylder sygt meget. Jeg ville gerne have mere tid til at dyrke min have, tage på kajaktur, være sammen med mine venner. Men jeg synes, vi alle sammen har et ansvar for at tage del i klimakampen lige nu.
